Sirid Janaki Laurberg Helvard (midt), pædagog, og Gunner Dalgaard, forstander, gør alt for, at Skovbo ikke skal overtage forældrerollen fra Brithe Mousten og de øvrige forældre.

Samarbejde med pårørende

Det gode samarbejde med brigere og pårørende. Det er nærmest umuligt at sætte på formel. Alligevel har et udvalg i LEV forsøgt at definere, hvad der er et godt samarbejde mellem eksempelvis personalet på et bosted og beboerne og beboernes pårørende. Det har resulteret i følgende to ekle retningslinjer om etablering af pårørenderåd og brugerråd:

• Hvor beboerne ikke kan tale deres egen sag, skal der være et pårørenderåd
• Hvor beboerne kan tale deres egen sag, skal der ikke nødvendigvis være et pårørenderåd. Men man bør overveje de pårørendes rolle og muligheder for at bidrage som ressource. Det kan betyde, at der oprettes et pårørenderåd, der på ingen måder beskæftiger sig med den konkrete dagligdag på bostedet. Det kunne have en mere ekstern rolle, for eksempel som et talerør til det politiske og administrative system. En anden model kan være, at der ikke oprettes et pårørenderåd, men at pårørende i positivt samspil med personalet stiller sig til rådighed som ressourcepersoner, f.eks. i en støtteforening.

Men en ting at have et pårørenderåd, som mødes tre-fire gange om året, noget helt andet er at få dagligdagen til at fungere. I LEV-bladet har vi derfor besøgt nogle bosteder, hvor man har haft pårørendesamarbejdet i fokus - og hvor erfaringerne er gode - både set fra de pårørendes, ledernes og personalets side. Herunder finder du to gode eksempler på pårørendesamarbejde - den første omhandler bostedet Fyrparken i Esbjerg, som er for voksne, mens den anden omhandler bostedet Skovbo ved Skanderborg, som er for børn og unge.

› Dialogen er det vigtigste - LEV 2_2011

› Det andet hjem - LEV 4_2011