I - Liberal Alliance

Spørgsmål til politikere

1) Mener du, at det er rimeligt, at nogle kommuner kræver at udviklingshæmmende betaler for løn, transport og ophold for personale i forbindelse med en uges sommerhusferie i Danmark?
Kommentar: F.eks. hvis "Nej": Vil du så gøre noget ved det?
Som Berlingske beskrev i forsommeren, er der flere kommuner som opkræver udviklingshæmmede beboere i botilbud betaling for udgiften til det nødvendige støttepersonales løn, transport- og opholdsudgifter i forbindelse med en helt beskeden sommerhusferie. Den årlige uge i sommerhus i Danmark (typisk sammen med 2-3 andre beboere) kan på den måde nemt ende med at koste hver enkelt beboer 20.000,- kr.

2) Mener du, at det er rimeligt, at stadig flere udviklingshæmmede får ekstremt vanskelige økonomiske vilkår på grund af høje (tvungne) boligudgifter og en meget lav (ny) førtidspension.
Kommentar: F.eks. hvad vil du gøre for at ændre det?
Selv med fuld boligsikring er der mange udviklingshæmmede som under 1.000,- til rådighed om måneden efter husleje og faste udgifter. Modsat andre, har de færreste udviklingshæmmede i den situation, en reel mulighed for at vælge en anden og billigere bolig. Boligen er anvist af kommunen, og det er ofte en forudsætning for at modtage den nødvendige hjælp, at man bor i netop denne bolig.  

3) Mener du, at det er ok, at være henvist til at leve et helt liv på 10 eller 20 m2 med bad på gange og uden eget køkken?
Kommentar: F.eks. hvordan vil du konkret tage fat på udfordringen med forbedringen af bolig- og udfoldelsesmulighederne for mennesker med udviklingshæmning?
Mindst 4.000 voksne udviklingshæmmede bor stadig et helt liv i institutionslignende botilbud under forhold, som få andre ville finde sig i: Ingen selvstændig indgang, bad på gangen til deling med andre beboere og uden eget køkken.

4) Mener du, at det er rimeligt, at udviklingshæmmede skal beholde sin sagsbehandler (myndighed) i den kommune, som de flytter fra, og som betaler for hjælpen?
Kommentar: F.eks. hvorfor / hvorfor ikke?
De nye regler om sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar (Handle-betalingskommune) betyder at mange udviklingshæmmede er underlagt et kommunalt serviceniveau i en kommune, som de ikke bor i. De kan derfor ikke stemme på politikerne i den kommune, som beslutter, hvilken hjælp de skal have.

5) Mener du, at beskyttelsen af borgere med udviklingshæmning mod at blive tvangsflyttet af deres handlekommune er god nok?
Kommentar: F.eks. vil du gøre noget for at forbedre beskyttelsen af udviklingshæmmedes ret til selv at vælge hvor de vil bo?
En række sager har gennem det seneste års tid, dokumenteret, at kommuner i realiteten tvangsflytter borgere med udviklingshæmning fra deres bolig fordi kommunen mener, at de kan give et billigere tilbud, ofte i den oprindelige hjemkommune. Fritvalgsreglerne beskytter i princippet udviklingshæmmedes ret til at vælge et andet botilbud end kommunens tilbud, med mindre det er væsentligt dyrere. Men der er talrige eksempler på at der ikke informeres godt nok til borgeren om rettighederne.

6) Mener du, at loftet over tabt arbejdsfortjeneste på ca. 19.000 kr. månedligt til forældre, som passer deres barn med handicap i hjemmet er en god ide?
Kommentar: F.eks. vil du arbejde for at fjerne loftet efter et valg?
De nye regler, som blev indført i 2011, sætter mange af familierne i en meget vanskelig situation. Enten kan de se frem til en stor økonomisk nedgang eller også kan de være nødt til at få deres barn anbragt i et døgntilbud.
Samfundsøkonomisk er virkningen meget tvivlsom, da en døgnanbringelse i langt de fleste tilfælde vil være væsentlig dyrere end en udgift til tabt arbejdsfortjeneste.

7) Mener du, at behandling og træning af børn med handicap skal flyttes fra specialbørnehaver til børnehaver efter dagtilbudsloven?
Kommentar:
Flere kommuner har de senere år forsøgt at omlægge specialbørnehaver for børn med handicap (Servicelovens § 32) til almindelige børnehaver efter dagtilbudsloven. Konsekvensen er, at forældrene kommer til at betale for træningen og behandlingen. Det må samtidigt forventes, at der sker en gradvis udhuling af de faglige specialiserede miljøer, som hidtil har fandtes i specialbørnehaverne.

8) Mener du, at der er behov for en finansieringsreform på handicapområdet? Fx en ny udligningsordning mellem kommunerne eller et større og mere direkte statsligt finansieringsansvar?
Kommentar:
De seneste år har debatten om indsatsen i forhold til mennesker med handicap, stort set udelukkende været en diskussion af udviklingen i udgifterne. Nogle kommuner er så pressede økonomisk, at de massive gennemfører besparelser på indsatsen for mennesker med udviklingshæmning (og andre handicap). Mange steder er besparelserne så omfattende, at det reelt betyder at hverken ånd eller bogstav i sociallovgivningen overholdes.

9) Mener du, at der er behov for nye, særlige initiativer for at skabe bedre forhold for mennesker med udviklingshæmning i botilbud?
Kommentar:
De seneste 5-6 år har flere sager vist de dårlige vilkår som mange udviklingshæmmede lever under. Senest Skarridsø i Holbæk Kommune.

LEVs formand Sytter Kristensen har for nyligt skrevet til Socialminister Benedikte Kiær om behovet for forandringer i indsatsen i bostederne. I brevet oplister Sytter Kristensen en række fælles kendetegn ved de mediesager, vi har været vidne til:
at medarbejderkulturen er præget af kynisme og pessimisme
at de ledelsesmæssige svigt i alle tilfælde er massive.
at de kommunale myndigheders tilsyn med bostederne i ingen af tilfældene har formået at identificere problemerne, endsige gribe ind. Der ligger i flere af tilfældene nydelige tilsynsrapporter, uden nævneværdige anmærkninger.
at heller ikke kommunernes personrelaterede tilsyn, har formået at spotte de alvorlige problemer.
at arbejdet med borgernes handleplaner er meget ringe prioriteret.
at pårørende til beboere i bostederne ikke har set sig i stand til at handle effektivt over for forhold, som de ikke fandt i orden. De har enten været bekymrede for, at klager fra deres side kunne få negative konsekvenser for beboeren, eller de har ikke oplevet lydhørhed over for deres bekymringer.
at de bosteder, som har været berørt af sager af denne art, alle kan betegnes som institutionslignende. Der er tale om utidssvarende bosteder, med meget beskedne værelser til beboerne, og hovedindtrykket er, at der først og fremmest er tale om personalets arbejdsplads, snarere end beboernes hjem.

På baggrund af fællestrækkende skitserer Sytter Kristensen desuden en række nødvendige initiativer - både på kort og på lang sigt.

10) Synes du, at, at mennesker med udviklingshæmning skal have en ret til at kunne få et dagligt miljøskifte, fx. mellem botilbud og beskæftigelses- eller dagtilbud?
Kommentar:
Over de sidste årtier har det været et rodfæstet princip, at mennesker med udviklingshæmning så vidt muligt skulle have mulighed for et dagligt miljøskifte. Den bagvedliggende værdi var, at komme bort fra totalinstitutionen, hvor mange levede et helt liv 'inden for murene' i botilbuddet/institutionen.
I løbet af de sidste par år er stadigt flere kommunen begyndt, at nedlægge selvstændige beskæftigelses- og dagtilbud, og i stedet integrere dag- og beskæftigelsestilbuddet i botilbuddet - dvs. i borgerens eget hjem. Målet er bl.a. at spare lokale- og transportudgifter.