Line Barfod, handicapordfører
1) Mener du, at det er rimeligt, at nogle kommuner kræver at udviklingshæmmende betaler for løn, transport og ophold for personale i forbindelse med en uges sommerhusferie i Danmark?
Nej.
Kommentar: F.eks. hvis "Nej": Vil du så gøre noget ved det?
Jeg mener vi skal have fastslået at udviklingshæmmede og andre mennesker med handicap skal have ret til at holde ferie og det skal sikres, at det kan lade sig gøre.
FAKTA fra LEV:
2) Mener du, at det er rimeligt, at stadig flere udviklingshæmmede får ekstremt vanskelige økonomiske vilkår på grund af høje (tvungne) boligudgifter og en meget lav (ny) førtidspension.
Kommentar: F.eks. hvad vil du gøre for at ændre det?
Vi skal have nedsat boligudgiften og have hævet førtidspensionen. Blandt andet ved at sikre at førtidspension og andre overførselsudgifter følger løn- og prisudviklingen. Tyveriet af en del af reguleringen hvert år til satspuljen skal stoppes. Der skal fastsættes en fattigdomsgrænse og så skal vi sikre at overførselsindkomsterne er høje nok til at man kommer over fattigdomsgrænsen.
3) Mener du, at det er ok, at være henvist til at leve et helt liv på 10 eller 20 m2 med bad på gange og uden eget køkken?
Kommentar: F.eks. hvordan vil du konkret tage fat på udfordringen med forbedringen af bolig- og udfoldelsesmulighederne for mennesker med udviklingshæmning?
Vi skal sikre at der bliver afsat penge til at bygge ordentlige - og billige boliger. Vi har masser af arbejdsløse bygningsarbejdere der gerne vil i gang. Så det kræver kun en politisk beslutning at sætte gang i byggeriet. Så alle med handicap kan få en ordentlig tidssvarende bolig.
4) Mener du, at det er rimeligt, at udviklingshæmmede skal beholde sin sagsbehandler (myndighed) i den kommune, som de flytter fra, og som betaler for hjælpen?
Kommentar: F.eks. hvorfor / hvorfor ikke?
Man har jo ikke længere kontakt med den kommune man ikke længere bor i. Det er afgørende at beslutninger tages tæt på den enkelte, så man har mulighed for at påvirke beslutningerne.
5) Mener du, at beskyttelsen af borgere med udviklingshæmning mod at blive tvangsflyttet af deres handlekommune er god nok?
Kommentar: F.eks. vil du gøre noget for at forbedre beskyttelsen af udviklingshæmmedes ret til selv at vælge hvor de vil bo?
Det er så afgørende i et menneskes liv, hvor man bor og sammen med hvem. Derfor skal vi have en bedre beskyttelse. Og kommunerne skal have flere penge, så de ikke skærer på mennesker med handicap. Konkret foreslår vi at de 10 % rigeste, der tjener over ½ mio. kr., skal betale det samme i skat, som de gjorde i 2009. Så ville der være 7,3 mia. kr. mere til velfærd i kommunerne.
6) Mener du, at loftet over tabt arbejdsfortjeneste på ca. 19.000 kr. månedligt til forældre, som passer deres barn med handicap i hjemmet er en god ide?
Kommentar: F.eks. vil du arbejde for at fjerne loftet efter et valg?
Det er en forfærdelig tåbelig regel. Og vi ønsker at fjerne den igen så hurtigt som muligt.
7) Mener du, at behandling og træning af børn med handicap skal flyttes fra specialbørnehaver til børnehaver efter dagtilbudsloven?
Hverken ja eller nej
Kommentar:
Det kommer helt an på hvilke børn, med hvilke handicap vi taler om. Nogle børn trives bedst i en almindelig børnehave med noget støtte. Andre børn har behov for et specialiseret tilbud. Vi skal have ændret økonomistyringen på området, så vi sikrer at man vælger det der er bedst for barnet og ikke det, der er bedst for kommunekassen. Vi ønsker at flytte det meste af det specialiserede socialområde til regionerne.
8) Mener du, at der er behov for en finansieringsreform på handicapområdet? Fx en ny udligningsordning mellem kommunerne eller et større og mere direkte statsligt finansieringsansvar?
Ja. I allerhøjeste grad.
Vi og mange andre advarede mod konsekvenserne af kommunalreformen. Desværre fik vi ret. Derfor skal der gennemføres en helt ny finansiering af det specialiserede socialområde. Og der skal flere penge til velfærd.
9) Mener du, at der er behov for nye, særlige initiativer for at skabe bedre forhold for mennesker med udviklingshæmning i botilbud?
Ja
Vi skal fortsætte udviklingen væk fra de store institutioner med opbevaring af mennesker og over til gode boliger, der fungerer som rigtige hjem. Og der skal afsættes langt flere penge til uddannelse og efteruddannelse af medarbejderne.
10) Synes du, at, at mennesker med udviklingshæmning skal have en ret til at kunne få et dagligt miljøskifte, fx. mellem botilbud og beskæftigelses- eller dagtilbud?
Selvfølgelig skal mennesker med udviklingshæmning have samme mulighed som andre for at komme væk fra deres hjem hver dag.