Voksne mennesker med udviklingshæmning skal sikres meningsfyldt arbejde eller beskæftigelse uafhængigt af kommunegrænser. Valget skal ske ud fra den enkeltes forudsætning og ønsker. Det almindelige arbejdsmarked skal i endnu højere grad åbnes for mennesker med udviklingshæmning.
Udviklingen i tredje verdens landene vil få et løft, når der kan ske organisering af udviklingshæmmede selv og deres pårørende i disse lande.
Voksne mennesker med udviklingshæmning skal sikres egen tidssvarende bolig og have stabil og kvalificeret hjælp i boligen. Botilbud skal gives ud fra den enkeltes behov - og ikke ud fra økonomiske kriterier. Alle boliger skal oprettes efter boliglovgivningen og støtten skal ydes uafhængigt af boform. Servicelovens adskillelse af bolig og service skal implementeres i praksis.
Mennesker med udviklingshæmning har ret til en livsform ud fra egne præmisser med individuelt tilpasset støtte. Målet er, at den enkelte skal opnå maksimal selvstændighed og selvbestemmelse over egen tilværelse. Samfundet skal indrettes, så også mennesker med udviklingshæmning kan deltage og offentlig information skal udformes, så den er forståelig for udviklingshæmmede.
Hvor beboerne ikke kan tale deres egen sag, skal der være pårørenderåd. Hvor beboerne kan tale deres egen sag, skal der ikke nødvendigvis være et pårørenderåd. Men man bør overveje de pårørendes rolle og muligheder for at bidrage som ressource.
Familien skal have kvalificeret støtte til at klare det ansvar og magte det merarbejde, som er en følge af at have et barn med udviklingshæmning. Familien skal sikres adgang til praktisk og økonomisk støtte, så den handicappes mindst muligt.
Udviklingshæmmede skal sikres adgang til forsikringer på lignende betingelser, som andre har adgang til forsikringer. Risikovurderinger og vurderinger af skadesbilledet skal bygge på reelle erfaringer og analyser.
Fosterdiagnostik bør primært anvendes til at finde sygdomme og tilstande "hvori der findes en acceptabel behandling". Det vil sige ikke med det formål at eliminere (abortere) fostre, som det sker i dag. Forskning må heller ikke i sig selv have til formål at frasortere mennesker eller arbejde med metoder til frasortering af mennesker.
Adgang til idræt, motion og bevægelse skal være for alle. Mangfoldigheden af idrætstilbud skal også komme mennesker med udviklingshæmning til gode, og for nogle vil det betyde, at samfundet skal tilvejebringe den nødvendige støtte for gennemførelsen af idrætsaktiviteten.
Mennesker med udviklingshæmning af anden etnisk baggrund end dansk skal sikres samme muligheder som alle andre. Derfor er der behov for et kvalificeret tolkekorps og fagpersoner med forståelse for de kulturelle forskelle.
Alle har ret til kommunikation. Kommunikation er en fundamental betingelse for eksistens, udvikling og dannelse for alle mennesker. Gennem samspil og kommunikation med andre mennesker udvikles vores sprog og vores opfattelse af os selv og verden omkring os.
Alle mennesker med udviklingshæmning har ret til at deltage i kultur- og fritidstilbud, herunder tilbud omhandlende religionsudøvelse. Personalet i kultur-, idræts- og fritidstilbud skal være kvalificerede og uddannede til at betjene/hjælpe, støtte og træne mennesker med udviklingshæmning.
Alle mennesker med udviklingshæmning har ret til ægteskab, samliv og sexliv. Udviklingshæmmede selv skal kunne vælge samlivsform og seksualliv ud fra egne ønsker og forudsætninger. Der kan være behov for særlige initiativer med specifik fokus på bekæmpelse af isolation og ensomhed hos mennesker med udviklingshæmning.
Sundhedsvæsenet skal være gearet til, så tidligt som muligt, at foretage den nødvendige opdagelse, og udredning af barnets fysiologiske, neurologiske og anden medicinske status, når der fødes et barn med udviklingshæmning.
Udviklingshæmmede skal sikres fuld adgang til alle sundhedsydelser på lige fod med andre borgere i Danmark. Det kan bl.a. medføre behov for særlige støttepersoner, der gør det muligt at kompensere for udviklingshæmningen under ophold i sundhedsinstitutioner. Støttepersonen skal entydigt finansieres som en sundhedsydelse.
Diagnoser skal stilles så tidligt og så præcist som muligt, men en diagnose må ikke fastlåse mennesker i en bestemt situation. Udgangspunktet for hjælp og støtte er ikke tilstedeværelsen af en diagnose.
Det er vigtigt, at viden om stimulation af mennesker med udviklingshæmning samles og formidles på tværs af sektorer, med henblik på en helhedsorienteret indsats omkring børn med udviklingshæmning. Uvidenhed, faglig uenighed eller manglende vilje må ikke sætte hindringer for indsatsen, ligesom et barns muligheder for udvikling ikke må være et spørgsmål om økonomi.
Børn med udviklingshæmning har - som alle andre - ret til sammenhængende, individuelt tilpasset og optimal undervisning og uddannelse efter Folkeskoleloven. Forældre skal have mulighed for frit at vælge mellem enkeltintegration (eventuelt med støtte), specialklasse i den almindelige folkeskole eller tvillingeskole/specialskole. Alle skal have mulighed for frit skolevalg hen over kommunegrænser.
Unge og voksne udviklingshæmmede har ret til frit at vælge uddannelse og kompenserende specialundervisning, uanset alder. Ungdomsuddannelse skal defineres ud fra de samme mål som for andre grupper og ikke ud fra elevernes udviklingshæmning. Voksne udviklingshæmmede har - som alle andre - ret til en sammenhængende, individuelt tilpasset og optimal uddannelse.
Unge med udviklingshæmning skal sikres rammer og netværk til at gennemgå den selvstændigheds- og frigørelsesproces, som er nødvendig i overgangen til et meningsfyldt voksenliv.
Værgemål handler ikke om at bestemme over et andet menneske, men om at repræsentere dette menneskes værdier, ønsker og vilje. Derfor bør værgen, så vidt det er muligt, være en, der kender den udviklingshæmmede godt. For at kunne varetage værgemålet tilfredsstillende bør en værge løbende besøge og være i kontakt med den udviklingshæmmede og eventuelt personale.
Ældre mennesker med udviklingshæmning har ret til en værdig alderdom på lige fod med andre ældre. Ældre udviklingshæmmede har krav på en økonomisk bistand, der gør det muligt for dem at blive boende i eget hjem så lang tid, det helbredsmæssigt er muligt.
Punkterne på disse sider er udpluk fra LEVs politik- og holdningsprogram.
Hold musen henover for pause! Klik for at se hele siden!
Så skete det igen. Bl.a. TV2 Nyhederne og Fyns Stiftstidende kunne i går fortælle om hvordan en ansat i et botilbud i Esbjerg for mennesker med udviklingshæmning er blevet anmeldt for gennem en årrække at have bedraget en beboer for op imod 80.000 kr. Om året vel at mærke.
Helle Thornings regering har besluttet at fremsætte et lovforslag med en såkaldt "præcisering" af, at kommunale serviceniveauer og økonomiske hensyn skal spille en større rolle i vurderingen af sager i det sociale ankesystem (dvs. i de sociale nævn og i Ankestyrelsen).
Digitaliseringsbølgen skyller henover landet og giver en effektiv og rationel kommunikation mellem borger og stat. Men mennesker med udviklingshæmning en af de grupper, der kan komme alvorligt i klemme, når togkort, bankbøger og breve udfases