|
Kriterier for bevillinger af tilskud fra Landsforeningen LEV - Landsforeningen LEV kan yde tilskud til projekter, arrangementer m.m., hvis det har et klart sigte og utvetydigt støtter et formål, der kan forbedre eller påvirke udviklingen i en retning til gavn for LEVs politik omkring udviklingshæmmede eller deres pårørende.
- Arrangementer støttes som hovedregel kun hvis det er landsdækkende. Undtagelsesvis kan der gives støtte, hvis et arrangement skønnes væsentligt og hvis det dækker et større antal kommuner. Lokale arrangementer vil blive videresendt til LEVs lokale kredse for eventuel støtte.
- Tilskud til ansøgninger, som indeholder mulighed for indtjening for ansøgerne, kan kun bevilges som underskudsdækning eller på betingelse af tilbagebetaling ved senere indtjening.
- Der ydes ikke tilskud til enkeltpersoners deltagelse i arrangementer, rejser og aktiviteter.
- Der ydes ikke tilskud til driftsudgifter.
- Der ydes ikke tilskud til opgaver, som bør varetages af det offentlige i.h.t. lovgivning. Dog kan der efter en konkret afvejning ydes støtte til pilotprojekter, hvor LEV skønner at projektets gennemførelse, vil være af betydning for indholdet eller kvaliteten af det offentliges tilbud.
Særligt reserverede udviklingsmidler
Ved projektansøgninger over 100.000 kr., hvor der kan ydes tilskud efter ovenstående kriterier, forudsættes der en offentlig og/eller anden medfinansiering på halvdelen af det ansøgte beløb.
Undtaget for ovenstående kriterier er fonde administreret af LEV etableret på baggrund af arv, gaver eller tilskud fra fonde,hvor det klart fremgår af testamentet, gavebrevet eller fundats formål, hvilke aktiviteter, der kan støttes.
Ansøgninger til Landsforeningen LEV kommer kun i betragtning, hvis der ansøges på et særligt ansøgningsskema.
Hent ansøgningsskemaet her.
|