HANDIweb.png 05.04.2016 - Sidst redigeret - 05.04.2016

HANDI Forsikringsservice

Baggrunden for samarbejdet

I 1996 påtog Landsforeningen LEV sig en aktiv rolle i forbindelse med forsikringsformidling. Analyser havde vist, at mange handicappede blev diskrimineret på forsikringsområdet. Således var det kun de færreste, der kunne tegne en ulykkesforsikring eller en ansvarsforsikring.

LEV forespurgte forskellige forsikringsselskaber om interessen for at indgå i projektet. Codan kom med det bedste tilbud og det blev startskuddet til et særdeles godt samarbejde, som har ført til en række produkter på såvel forsikrings- som pensionsområdet.

Selvom Codan er et stort forsikringsselskab, er det handicapforeningernes principper, der ligger til grund for forsikringerne. Forsikringerne formidles af Landsforeningen LEV.