Sammenslutningen af forældre til handicappede børns sommerhus i Jerup.
Sammenslutningen blev stiftet i 1970 af en kreds af forældre i Frederikshavn. I 1978 indviede Sammenslutningen - som et af sine initiativer - et fritidscenter for sine medlemmer og ligestillede i resten af landet. Huset, der er på 154 m², ligger på en 8500 m² stor grund og indeholder stor stue med brændeovn, køkken og to soveafdelinger, hver med to værelser. Der er i alt 12 sovepladser inklusiv fire hospitalssenge. Huset er indrettet handicapvenligt med brede døre og specialindrettet køkken og badeværelse. Beliggenheden er i landzone, omgivet af marker, skov og hede, cirka 11 kilometer nord for Frederikshavn. Til nærmeste strand er der tre kilometer. Stranden er rigtig børnevenlig, uden strøm og huller. Nærmeste indkøbsmulighed er Nielstrup og Jerup cirka tre kilometer fra huset.
Opvarmning er el. Der er bestik og sengetøj, men sengelinned, håndklæder og viskestykker skal medbringes.
Skagen Turistforenings Feriehusudlejning Tlf. 9848 865 E-mail: gry@skagen-tourist.dk