Støtte til uddannelses- og udviklingsophold for mennesker med udviklingshæmning

LEV og HANDI Forsikringsservices pulje for støtte til uddannelses- og udviklingsophold for mennesker med udviklingshæmning er en særlig pulje etableret i fællesskab i 2011. Puljen udloddes til støtte til uddannelsesophold og ophold som giver personlig udvikling for mennesker med udviklingshæmning.

Der forventes udloddet 10 legater á 5 -10.000 kr.

Ansøgningsfristerne er hhv. 2. april og 28. november kl. 12.00 eller med morgenposten samme dag.

Landsforeningen LEVs forretningsudvalg vil foretage den endelige udlodning på sin efterfølgende møder.

Der kan eks. udloddes til følgende formål:

  • Højskoleophold
  • Skoleophold
  • Praktikophold
  • Udveksling

Det er et ufravigeligt krav, at der er tale om et længerevarende ophold/forløb over min. 14 dage samlet.

Der udloddes kun støtte til konkrete dokumenterede udgifter såsom eks. deltagergebyr eller opholdsbetaling.

Der ansøges på ansøgningsskema, som kan hentes her.

Der udloddes ikke til:

  • Mennesker som ikke er udviklingshæmmede
  • Deltagelse i konferencer
  • Dækning af personens faste omkostninger under deltagelse (f.eks. husleje)
  • Omkostninger, som anses for en offentlig opgave
  • Ophold som har karakter af behandling f.eks. genoptræning.
  • Offentlige instanser, institutioner/bosteder og myndigheder og private tilbud og virksomheder