2010-12-21
Nyeste nyhedsbrev fra LEV: Ulovlig besparelse med store konsekvenser, Urimeligt loft over tabt arbejdsfortjenste, Ny organisering af arbejdet, send et julekort med mening. Det er de fire artikler i denne udgave af LEVs nyhedsbrev. Nyhedsbrevet er for alle interesserede, og der er åbent for tilmeldinger her på hjemmesiden.
I forlængelse af LEVs GO-CARD kampagne, der har sat fokus på udviklingshæmmedes leve- og boligforhold i dagens Danmark, har LEV fået lavet et julekort.
Et snævert flertal i Folketinget vedtog torsdag forslaget om et loft på 19.600,- om måneden over tabt arbejdsfortjeneste til forældre, som passe deres barn med handicap hjemme. Regeringen og DF har med vedtagelsen fået ansvaret for et alvorligt tilbageskridt i dansk handicappolitik. Kompensationsprincippet er knægtet, og mange familier, som får et barn med handicap, vil fremover blive hårdt ramt.
Fra årsskiftet er overvågningen af Danmarks arbejde med at gøre FNs Handicapkonvention til virkelighed, lagt i Institut for Menneskerettigheder. Instituttet skal holde øje med om Danmark overholder konventionen - og om der sker fremskidt i ligebehandlingen af mennesker med handicap. Det betyder at Center for Ligebehandling af Handicappede lukker.
Tue Byskov Bøtkjær tiltræder posten som ny formand for Det Centrale Handicapråd pr. 1. januar 2011
Tue Byskov Bøtkjær er udnævnt til ny formand for Det Centrale Handicapråd. Han overtager formandsposten 1. januar 2011, hvor han afløser Ester Larsen, der har virket som formand siden 2004.
2010-12-20
Guldborgsund Kommune har besluttet at omdanne et specielt dagtilbud for børn til et almindeligt dagtilbud. Selv kalder kommunen ændringen "af organisatorisk og strukturel karakter". Men den går ikke. LEV og Spastikerforeningen har bedt socialministeren forholde sig til problemet.
2010-12-17
Landsforeningen LEV har sat fokus på familier med børn og unge med udviklingshæmning i Vestsjælland. I et projekt over 1½ år skal der dannes netværk for familier med børn og unge med udviklingshæmning. Målet er at skabe overskud i familierne og danne netværk, som bliver selvkørende.
Nu må Guldborgsund Kommune besinde sig og få sat en stopper for deres ulovlige administration. "Kommunen kan ikke bare træffe en beslutning, som de kalder "af organisatorisk og strukturel karakter", for børn, som rent faktisk er visiteret til det tilbud, de går i i dag". sådan siger Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt i en pressemeddelelse udsendt i går.
2010-12-14
Guldborgsund Kommune er på kant med serviceloven med planerne om at omdanne en specialbørnehave til en almindelig daginstitution. Det mener Landsforeningens LEV og Spastikerforeningen. Men Guldborgsund Kommune mener slet ikke at der er noget at komme efter - derfor har de to landsforeninger nu skrevet et brev til Socialministeren.
2010-12-13
Desværre er der nogen, der ikke får mere et enkelt tilbud - hvis de overhovedet får et.
2010-12-06
Som mor til en forholdsvis velfungerende udviklingshæmmet søn på 24 år, er jeg utrolig glad for at I sætter focus på boligproblematikken.
>Læs hele indlægget her.
2010-12-01
Så kom Socialministeriets letlæste udgave af handicapkonventionen - endelig, næsten halvandet år efter, at den trådte i kraft i Danmark. Det er rart at se, at tekster med forholdsvise komplekse budskaber godt kan formidles i et sprog som næsten alle kan forstå. Den er faktisk så godt skrevet, at man kan undre sig over, at der behøver at være en ikke-letlæst udgave.
Et helt liv i en et-værelses uden eget toilet og køkken - og restriktioner på, hvem du kan bo sammen med. Det er virkeligheden for mange mennesker med udviklingshæmning i dagens Danmark. Nu starter LEV en kampagne, som sætter fokus på urimelighederne.