Socialministeren: Historien skal dokumenteres og formidles

12.11.2010

Udviklingshæmmede, børnehjemsbørn, psykisk syge og andre svage grupper, der har været udsat for tvang, vold og lægelige eksperimenter, skal have deres historie frem, så vi kan lære af historien. Det var budskabet fra socialministeren, som i går var kaldt i åbent samråd i Folketingets socialudvalg om åndssvageforsorgens historie. Det var en offensiv minister, som svarede på spørgsmålet fra Mette Frederiksen (MF). Hun indbød partierne til et samarbejde om et projekt om dokumentation og formidling af de forhold, som samfundet har budt sine allermest udsatte borgere gennem tiderne.

Barn i tremmeseng forsorgsmuseetI LEV har vi i årevis presset på for at få en ordentlig dokumentation og formidling af forholdene i især efterkrigstidens åndssvageforsorg. Senest i forbindelse med artikelserien i Kristeligt Dagblad i september i år, hvor det bl.a. blev dokumenteret, hvordan hundredvis af børn og voksne i åndssvageforsorgen fik det hvide snit helt frem til 1983. LEV gentog i den forbindelse kravet om, at Danmark får gjort op med og synliggjort denne triste del af socialhistorien - og vi spillede konstruktivt ud med bud på, hvordan opgaven kan gribes an.

- Det ser ud til, at socialministeren har lyttet, og det er vi rigtig glade for. Nu er det bare vigtigt at holde hende op på løfterne. De mange tusind af vores udviklingshæmmede medborgere, som har været udsat for overgreb og uværdig behandling, har krav på at historien dokumenteres. Og det må altså ikke trække ud - vi skal i gang med det samme siger Sytter Kristensen, Landsformand i LEV.

Socialministeren kom ikke med konkrete bud på, hvordan dokumentationen og formidlingen skal ske. Det skal drøftes nærmere med Folketingets partier. Men hun lagde vægt på at der bliver skabt overblik over eksisterende viden på området - både i form af de undersøgelser og forskningsprojekter, som trods alt er gennemført gennem tiderne, og de museer og samlinger som findes rundt om i landet. Og den indsamlede viden skal ikke blot havne i en rapport, der kan stå og samle støv sagde ministeren. Formidlingen er vigtig - for eksempel skal nutidens børn og unge kende til de faktiske forhold for samfundets allermest udsatte borger og den behandling, som de blev udsat for.

- Jeg er glad for, at ministeren er opmærksom på at få viden om denne historie ud over rampen. Fremtidens generationer skal vaccineres mod at begå de samme overgreb mod svage medborgere siger Sytter Kristensen, og fortsætter: Viden om fortiden er også et vigtigt grundlag for diskussionen af nutidens vilkår for mennesker med udviklingshæmning. For selvom der er sket en del siden 1970'erne og 80'erne, så er der jo stadig masser at tage fat på.

 

Kommentarer

2 kommentarer for “Socialministeren: Historien skal dokumenteres og formidles”

  1. Skrevet 15. november 2010 kl. 09:33:09

    Glædelig udmelding fra socialministeren, men nu skal både hun og de øvrige partier fastholdes på løfterne, som også nævnt af formanden for LEV.

  2. Gravatar of Carsten HaandbækCarsten Haandbæk
    Skrevet 24. november 2010 kl. 03:08:33

    Har med interesse fulgt emnet i kristeligt dagblad. Men det undrer mig meget, hvorfor samfundet først nu reagerer så chokeret i forhold til lobotomi og udviklingshæmmede. Jeg husker en dokumentar på tv2 "de hvide snit" fra 1991 der virkelig beskrev hvorledes man i stor stil lobotomerede udviklingshæmmede. Blandt andet en pige med down syndrom, der blev brændt i hjernen flere gange, hvorefter hun døde. Jeg tror det er meget vigtigt at samfundet vedkender sig den skam og den erkendelse der efterhånden ligger i, at Danmark ikke har været på forkant med udviklingen, men har haft et meget behavoristisk synspunkt på mennesker. Så længe samfundet ikke vedkender sig sit ansvar og får betalt erstatninger til de lobotomerede, vil mistroen til systemet være velbegrundet og samfundet ikke tage ved lære af fortiden. Hvilket kan være en del af forklaringen på hvorfor Danmark har førertrøjen på i forhold til bæltefikseringer og elektrochock i forhold til andre lande. Det mere end antydes fra flere forskellige sider, at psykofarmaka bruges til at kemisk fiksere brugerne hvis de er for urolige. Hvis antipsykotika bruges til at skabe ro på grund af personalemangel, kan man virkelig tale om kemisk lobotomi. Benyttes det derimod til at dæmpe hallucinationer og paranoide vrangforestillinger, har det selvfølgelig sin berettigelse. Dette er virkelig vigtige vinkler der burde undersøges, hvis vi tager alle menneskeliv alvorligt.

Skriv en kommentar