07.08.2011
Pressemeddelelse fra LEV:
"VANRØGT" Sådan lyder det i dag på Ekstrabladets forside. Avisens reportage giver mindelser om TV2s afsløring af forholdene på Strandvænget i 2007, og LEVs landsformand er bedrøvet over, at der er sket så lidt siden dengang. Hun forlanger, at regeringen påtager sig et reelt ansvar for, at der bliver taget seriøst fat på at forbedre livsvilkårene for udviklingshæmmede i Danmark.
Ekstrabladets artikler dokumenterer, hvordan nogle af samfundets mest udsatte borgere svigtes af personale og ledelse på bostedet - og af de ansvarlige kommunale myndigheder. Beboerne på Skarridsøhjemmet har for de flestes vedkommende meget betydelige handicap og behov for omfattende støtte i hverdagen.
Landsforeningen LEVs formand, Sytter Kristensen, udtaler:
"Det er rystende at se, hvordan der blandt personalet kan opstå en kultur, hvor det f.eks. er ok, at medicinbedøve beboerne, efterlade dem i total passivitet, og hvor der ses stort på helt basale krav til hygiejne. Det er menneskers liv, vi taler om her, og selvom man er udviklingshæmmet, har man altså krav på en tilværelse med værdighed, indhold og aktivitet."
Sytter Kristensen understreger, at man ikke må tro, at Skarridsøhjemmet er et enkeltstående tilfælde.
"Selvfølgelig er der mange gode bosteder rundt omkring i landet - og masser af dygtigt og samvittighedsfuldt personale. Men Skarridsøhjemmet ikke er en enlig svale. Efter Strandvænget-sagen i 2007 væltede det ind med eksempler til LEV, og det vil vi garanteret også få denne gang. Det er i virkeligheden meget bedrøveligt" udtaler Sytter Kristensen
Kommuner løber fra ansvaret Det fremgår af artiklerne, at socialdirektøren i den ansvarlige kommune, Holbæk, ikke mener, at der er grund til kritik af bostedets behandling af beboerne. Den udlægning er Sytter Kristensen stærkt forundret over.
"Nu snakkes der jo en del om hippie-pædagogik for tiden. Men her er der jo ingen pædagogik overhovedet. Når man sætter folk i kemisk spændetrøje, så har man jo sagt farvel til al faglighed. Og at en socialdirektør vil bagatellisere den slags, viser noget om, hvor langt nogle kommuner er fra at kunne løfte det ansvar de har!" udtaler Sytter Kristensen.
Regering og Folketing må tage ansvar Efter TV2s afsløringer af forholdene på Strandvænget i 2007 afsatte regeringen 50 mio. kr. over fire år til initiativer og projekter, der skulle forbedre vilkårene for beboere i bostederne. Men et mindre antal projekter er helt utilstrækkeligt, hvis man reelt skal have rettet op på forholdene, mener Sytter Kristensen:
"Regeringen bærer et stort ansvar for den mangelfulde udvikling på området. Da advarselslamperne sidste gang var rødglødende i 2007, var svaret helt utilstrækkeligt. Lidt kampagner og en håndfuld udviklingsprojekter på nogle botilbud rykker altså ikke nok. Projekter kan være gode nok - men der skal en langt mere ambitiøs og langsigtet indsats til, hvis ikke tusindvis af udviklingshæmmede fortsat skal lades i stikken."
Jeg er leder af Projekt Kernehusene-Bornholm ( www.kernehusene-bornholm.dk )og har netop i år været socialpædagog i arbejde i 40 år. Det handler om menneskesyn, om den enkeltes syn på sig selv og andre mennesker, om etik og om moral ! Og desværre kan det ikke løses med flere kurser og mere uddannelse - der findes mennesker, der bare ikke har hjerte og evner til at tilsidesætte egne behov for lette løsninger, for pauser, for at få tidligt fri o.s.v.og som ikke naturligt kan mærke hvad andre har brug for og krav på, når vi er deres hjælpere. For 7 år siden stoppede jeg på en stor institution her på Bornholm. Der er nok nogen der kan huske, hvad jeg som mellemleder sagde allerede efter to dage: ( jeg havde ellers lovet mig selv, at stikke en finger i jorden )" der er nok nogen her, der hellere skulle pakke banakasser i Kvikly" - det blev så den gennemgående sætning, når menneskeligheden af og til kunne ligge på et meget lille sted. Og en god reminder, der kan bruges af alle: Lad som om, at det er et kursted, alle skal have det godt, få dækket deres behov, få kærlig omsorg og de skal helst komme igen til næste år - Hvis vi alle har det som leveregel, kan vi se os selv i øjnene og dem der egner sig til omsorg og service kan beholde deres job, de andre må søge job, hvor det er døde ting de skal omgås.
Sammenligningen med et kursted synes jeg er rigtig god. Jeg vil huske på dine ord og måske bruge dem ved senere lejligheder. VH Edel Husted Aarkrogh ( mor til en 25 årig udviklingshæmmet pige der bor på et af region midtjyllands bosteder).
Jeg kan godt lide sammenligningen med et kursted; alle skal have det godt o.s.v.. Og tror du har ret; ikke alle kan arbejde med udviklingshæmmede. Der ligger medarbejderne imellem et stort ansvar overfor at sige fra, hvis der er en eller flere som ikke lever op til sit ansvar. En god ledelse og klare retninglinier for hvad arbejdet består i. Det handler om en holdningsændring i samfundet og blandt personalet. Psykiske sygdomme, som udviklingshæmmede jo også er, skal ligestilles med fysiske sygdomme. Mange ved ikke hvad det vil sige at være udviklingshæmmet ikke engang læger. At være udviklingshæmmet er vidt forskelligt, derfor tolkes det oftes forskelligt. Men udgangspunket må være et menneskesyn, hvor det handler om kærlighed og omsorg for den enkelte. Når jeg hører om at udviklingshæmmede bliver omsorgssvigtede bliver jeg meget trist og ked af det, men får også lyst til selv at starte et bosted op til min datter og andre som skulle have lyst. Et sted som Lotte, har lige læst Thyra Franks biografi. Et sted hvor der er kærlighed og omsorg, tolerance, hvor personalet , pårørende og de udviklingshæmmede er medbestemmende i deres egen dagligdag. Mor til hjemmeboende udviklingshæmmet/kræftsyg datter på 28 år.
Har du ikke en Gravatar så klik her.