Ekstrabladet: Vanrøgt af udviklinghæmmede

07.08.2011

Ekstrabladet har i dagens avis en stor reportage om behandlingen af udviklingshæmmede på bostedet Skarridsøhjemmet i Holbæk Kommune. LEVs landsformand, Sytter Kristensen, har hele formiddagen kommenteret på historien i diverse medier.

Efter næsten tre uger undercover kan Ekstrabladet søndag fortælle, at flere af beboerne i lange perioder overlades til sig selv, mens personalet holder timelange kaffe- og rygepauser.

> Læs mere på Ekstrabladets hjemmeside 

> Læs LEVs pressemeddelelse: Efter Skarridsø: Hvor lang er vi egentlig kommet?

Kommentarer

6 kommentarer for “Ekstrabladet: Vanrøgt af udviklingshæmmede”

  1. Gravatar of Cristian Cristian
    Skrevet 7. august 2011 kl. 12:49:33

    I mår være mere retfærdig, og støtte vores områder, det er svær i nutidsdage, I skulle undersøger først når I kommer med kritik. For det første I ved godt at lægerner er som giver medicinen til være bebor. Om sommeren er det meste af faste personale på ferie, og der er flere vikarer. han var der i 3 eler 4 uger. Vi blicer dårligt behandle af mange pårørende. Og han siger at pårørende er bange for personalet, og det kan går ud over deres familie. Hvad for en organization er I.

  2. Gravatar of Sytter KristensenSytter Kristensen
    Skrevet 7. august 2011 kl. 15:14:20

    Kære Christian. Jo LEV er såmænd en organisation, som er sat i verden for at forsvare mennesker med udviklingshæmnings ret til en anstændig tilværelse. Ferie eller ej, så er der ingen som kan være tjent med den behandling, som beskrives i Ekstrabladet i dag. Og når den slags kommer frem, skal LEV naturligvis reagere - alt andet vil være et svigt af vores opgave - og dermed af mennesker i en meget sårbar situation. I LEV har vi ingen grund til at betvivl EBs research. Det virker som solid og grundig journalistik. Og faktisk mere solidt end grundlaget for de tilsynsrapporter, som den ansvarlige kommune henviser til.

  3. Gravatar of camilla camilla
    Skrevet 7. august 2011 kl. 19:34:45

    Jeg blev ganske skuffet da jeg så LEV's respons på denne her ulykkelige sag.
    For det første er det forfærdeligt HVIS udviklingshæmmede ikke får den omsorg som de har krav på - desværre er historien om åndssvageforsorgen heller ikke lykkelig, og det er ganske muligt at gamle holdninger og dårlige rutiner stadig er gældene i institutioner. Disse skal selvfølgelig ændres!!!

    Når jeg ærger mig over LEV's respons så er det fordi LEV altid fordømmer personale, og altid er "ulykkelige" over disse sager. Jeg mangler at se hvad LEV konkret har af foreslag til ændringer FOR de udviklingshæmmede, således at de implicerede lever et godt liv.

    Personalet MÅ jo ikke udtale sig pga. tavshedspligt og det er nok ikke fordi de ikke VIL.

    Jeg er ret splittet om journalistens agenda. Jeg synes det er fantastisk at det dårlige kommer frem, så der kan arb. med ting, men også forundret over at man går ind i et andet menneskes hjem og udleverer hele personens liv. Her vil jeg mene at der er en gråzone mellem privatejendom/følsomme info >< indbretningspligt.


    LEV henviser til tidl. sager - de steder er formentlig kommet videre. lad nu dem få fred, og lad os koncentrere os om de steder hvor det kan blive bedre/der trænger til nytænkning og forandringer.

    Derudover kan vi IKKE vide hvad beb. ønsker er altid - hvis en beb. gentagende gange giver udtryk for at komme i seng, har vi så ret til at nægte det. Det soc.pæd. personale har vanskelige beslutninger at træffe for- og med de udviklingshæmmede, lad os nu også huske på at nogle gør et fantastisk job!

    Lad os håbe at denne sag giver anledning til reflektion blandt pæd.personale, bosteder og leder --- og lad os vise at selvom der er mindre gode institutioner - så er vores tiltro til størstedelen alligevel intakt.

    Sysser - Tal de udviklingshæmmedes sag, men husk at enhver sag har flere sider - og at nogle personer ikke altid MÅ udtaler sig hvorend de gerne ville.

  4. Gravatar of Sytter KristensenSytter Kristensen
    Skrevet 8. august 2011 kl. 15:51:08

    Kære Camilla!

    Selvfølgelig er vi i LEV "ulykkelige", når vi hører om sager som denne, hvor det går ud over vores målgruppe, hvis sag vi jo er sat i verden for at repræsentere. Det ser jeg intet forkert i!

    Vi er i LEV udmærket klar over, at personalet på langt de fleste tilbud gør et rigtigt godt stykke arbejde, men i en sag som denne kan vi jo dårligt snakke de udviklingshæmmedes sag, uden at komme ind på, at der er problemer med personalet, fagligheden og kulturen på stedet.

    At vi nævner sagerne fra de sidste par år skyldes, at der ved de foregående sager blev lovet forskellige tiltag, der skulle kunne forhindre fremtidige gentagelser. Dette har dog vist sig ikke at være nok, som Socialministeren selv har nævnt i søndagens udgave af Ekstra Bladet og som LEV nævnte allerede i 2007.
    Og dengang som nu har LEV fremlagt en række bud på både kortsigtede og langsigtede løsninger.

    De journalistiske metoder kan man altid diskutere. Det vil vi dog lade andre om at bruge kræfterne på. Når vi får præsenteret materiale som dette, kan vi jo ikke bare ignorere det, med henvisning til, at vi ikke bryder os om metoden.

  5. Gravatar of PiaPia
    Skrevet 8. august 2011 kl. 17:07:58

    Hej.
    Jeg er mor til en svært udviklingshæmmet pige på 15 år, og jeg må sige, at jeg frygter for hendes fremtid, når jeg hører om sager som disse. Det burde ikke finde sted. Man skulle tro, at der snart var "ryddet" op rundt omkring efter de tidligere sager.
    Gudskelov for at Ekstra Bladet er gået "under cover" og har opdaget disse ting, så der kan blive gjort noget.
    Jeg forstår ikke, at man som personale bare henholder sig til, at man "ikke må udtale sig og har tavshedspligt". Hvis man som ansat oplever nogle ting, som man undrer sig over eller ikke kan acceptere, så er det da ens pligt at gøre noget ved det. Og hvis ikke ledelsen vil høre, så må må jo gå videre med det. Det er jo mennesker, man arbejder med! Mennesker som er helt afhængige af, at der er nogen der tager sig af en på alle måder. Det er SÅ uværdigt ikke engang at få skiftet sin ble.
    Når det så er sagt, så undrer jeg mig også over, hvor de pårørende er henne? Er der virkelig ingen pårørende der kommer på besøg og oplever disse ting? Det fatter jeg slet, slet ikke. Når min datter flytter hjemmefra kan hun ihvertfald være 100% sikker på, at jeg meget ofte vil komme på besøg og ikke vil tøve med at påtale det, hvis jeg oplever sådan nogle ting, ligesom jeg ikke vil tøve med at rose personalet, hvis de har fortjent det.

  6. Gravatar of Hanne SurlandHanne Surland
    Skrevet 9. august 2011 kl. 00:13:26

    Jeg er mor til en hjemmeboende udviklingshæmmet/kræftsyg datter på 28 år og frygter også fremtiden, men ønsker også at være positiv og se det bedste i alle. Men der er ingen undskyldning for ikke at yde den hjælp til et andet menneske, som det har behov for og krav på! Jeg har altid været af den opfattelse at uddannelse er godt, her tænker jeg på en socialpædagogisk uddannelse; men lærer man også her; at skifte ble gå en tur med den udviklingshæmmede. Når vi hører om omsorgssvigt er det ofte netop disse basale ting det halter med. Og hvor meget fagligt personale er der lige ansat i disse sparetider! Det er godt vi har Lev til at råbe vagt i gevær! Tak til Lev for det store arbejde i gør for de udviklingshæmmede.

Skriv en kommentar