23.08.2011
Ny tænketank med blandt andre skuespillerne Jan Gintberg og Lone Hertz skal være med til at komme med gode idéer til, hvordan samfundet bedre kan rumme mennesker med handicap.
Socialminister Benedikte Kiær har i dag nedsat en inklusionstænketank. Den rummer markante profiler med erfaringer fra ledelse, etik, kunst , kommunikation og forskning - og hvor nogen har personlige erfaringer at trække på.
Tænketanken består af 14 medlemmer, som i efteråret skal arbejde med nye tanker og ideer til, hvordan der kan skabes et rummeligt Danmark for mennesker med handicap. Det gælder i daginstitutioner, i uddannelsessystemet, på arbejdspladsen, i kultur-, fritidsliv og i lokalsamfundet i øvrigt. Og det gælder i forhold til den måde, hvorpå vi i dagligdagen møder andre mennesker.
Socialminister Benedikte Kiær: " Jeg har samlet en gruppe mennesker, der repræsenterer stærke, iderige og forskellige holdninger, synspunkter og fagligheder, som kan bidrage med nye vinkler og påvirke den fremtidige udvikling af handicapområdet. Det er helt nødvendigt, at vi gør op med indgroede myter og tør tænke nyt om, hvordan vi bedre kan sikre den nødvendige hjælp og inklusion af mennesker med handicap. Vi skal sikre, at udviklingen kommer på det rette spor."
Her er listen over medlemmerne:
Tue Byskov Bøttkjær, formand for Det Centrale Handicapråd (DCH) Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte Povl Riis, formand for Ældreforum Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet Samina Shah, folkeskolelærer og kommunalbestyrelsesmedlem (K) i Viborg Lone Hertz, skuespiller Jan Gintberg, Stand-up komiker Peder Esben Bilde, direktør i Elsass Centret Isabella Leandri-Hansen, forkvinde for Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) Ole Lauth, forstander på Egmont Højskolen Dorte Damm, psykolog og specialist i ADHD, Risskov Psykiatriske Hospital Kenneth A. Balfelt, kunstner Peter Mads Clausen, bestyrelsesformand for Fabrikant Mads Clausens Fond, formand for Danfoss uddannelsesfond og bestyrelsesmedlem for Refugees United. Tanja Hall, projektleder i Youth Explorer.
Tænketanken har stiftende møde i dag mandag den 22. august og mødes i den kommende tid.
Lyder spændende. Og LEV's rerpæsentant i denne tænketank er????? Vh Anni, LEV Århus
Kære Anni. Sådan tænkte jeg også. Vi har i LEV ikke hørt et ord om denne tænketank, før den pludselig blev omtalt i Socialministeriets nyhedsbrev. Jeg skal ikke kunne sige, om ministeren er blevet fornærmet oven på debatten om regeringens og kommunernes besparelser over for mennesker med udviklingshæmning de seneste år. Hvem ved? Men det virker jo næsten sådan, når man ikke inkluderer mennesker med handicaps egne organisationer (undtaget SUHM) i udpegningen af medlemmer til en tænketank om inklusion af mennesker med handicap. DH's formand, Stig Langvad, er så vidt jeg ved heller ikke blevet inviteret. Det er bestemt nogle udmærkede mennesker som har fået plads i tænketanken, men det er en mærkelig udvælgelsesproces og nogle uklare udvælgelseskriterier. Men det går nok - og så må vi håbe, at der er mere end varm valgkampsluft i initiativet ...
Det lyder spändende det her. Er der nogle som ved om man kan fölge med i denne debat nogle steder? Jeg er pädagogstuderende og er igang med min tredje og sidste praktik, som jeg har valgt at tag i Umeå, Sverige. Det interessante, og hele idéen, ved dette ophold var netop at få et indblik i inklusionstanken/metoden hos vores käre naboer i arbejdet med mnf. Mit praktiksted er et gymnasium med 2200 elever, hvilket i sig selv er en oplevelse på godt og ondt. Heriblandt er der (for tiden) 70 elever med nedsat funktionsevne og de har altså samme gang som de resterende gymnasieeleverne. Umiddelbart kan der argumenteres både for og imod, men et af de absolutte lyspunkter er at störstedelen af eleverne giver plads til de udviklingshämmede og får dét faktum at "der findes udviklingshämmede, som grundläggende bör mödes på lige vilkår som alle andre". Hvis vi lige lader den stå lidt, så tror jeg på at elevernes selvopfattelse og indstilling i mödet med den anden, stille og roligt vil udvikle sig til det bedre på sigt. MNF bliver nävnt/set oftere af disse elever, på godt og ondt (ligeså vel som de selv bliver vurderet konstant - gymnasielivet er ikke altid let ;)), og ikke mindst, så bliver de ikke glemt. Der kan nävnes et hav af delelementer, som jeg sparer jer for i denne omgang. Lad mig blot udtrykke min begejstring for ovennävnte tiltag - og ikke mindst for den ny regering, som bör lede et tiltag som dette.
Har du ikke en Gravatar så klik her.