19.07.2011
Der står bl.a. i FN's Handicapkonvention, som Danmark tiltrådte d. 23/8 2009, i artikel 2:" Diskrimination på grund af handicap betyder enhver sondring, udelukkelse eller begrænsning på grund af et handicap, hvis formål eller virkning er at svække eller ophæve den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, civile eller et hvilket som helst andet område. Dette omfatter alle former for diskrimination, herunder nægtelse af rimelig tilpasning.." Der mener jeg, at Slagesle Kommune ophæver den grundlæggende frihedsrettighed ved at nedlægge aktivitetscentrerne. Der vil være tre demonstrationer d. 23/8 2011 - i Aarhus, Odense og i København,- for påpege, at Danmark overtræder konventionen, men også for at sige, at Danmark skal underskrive tillægsprotokollen, som gøre, at danskerne med handicap kan klage til FN's Handicapkonventionens komité. For lige nu kan danskene med handicap kun klage over forkerte afgørelser indenfor landets grænser. Jeg håber, I vil se mere på Facebook-gruppen:" Forbedre forholdene for mennesker med handicap" under events/begivenheder, hvor man se programmerne fra starten af august. Under events/begivenheder kan man også tilmelde sig uforpligtende til demonstrationerne. Desuden vil programmerne også være på hjemmesiden http//www.3f2m1h.dk fra starten af august. Med venlig hilsen Jesper van der Schaft, stifter af Facebook-gruppen:" Forbedre forholdene for mennesker med handicap" og arrangør af demonstration i Aarhus
›Læs artikel som bygger på LEVs undersøgelse om aktivering i hjemmet
Har du ikke en Gravatar så klik her.