2011-06-30
Grib kameraet, måske jeres kortfilm vil blive vist i biografen. Film KNUS deltager igen i år i den internationale kortfilmfestival i Odense i uge 34, hvor de viser kortfilm lavet af eller i samarbejde med mennesker med udviklingshæmning.
Special Olympics World Summer Games i Athen er i fuld gang Uroen i Athens centrum har ikke hindret det internationale stævne i at blive gennemført og deltagerne mærker ikke det helt store til den økonomiske og politiske krise, der hersker i Grækenland.
2011-06-27
Hvor er det rart at den almindelige borgers mening om hvordan vi behandler mennesker med handicap, ikke er i tråd med kommunalbestyrelsers og embedsmænds opfattelse af etik og moral. I vores kommune (som ikke overaskende er Randers!) er udmeldingen, at hvis mine unge mennesker skal have en lille sommerfrie på max. 5 dage, skal de afholde alle udgifter til personale. Summa summarum - ingen ferier! Det er iøvrigt samme kommune, som har fundet ud af at lade bostedet betale for ledsagerordning. Dette gøres fikst ved at trække hver forbrugt ledsagertime i bostedets normering.
2011-06-24
Danskerne: Det er for langt ude, at udviklingshæmmede skal betale for løn og ophold til personalet, hvis de for eksempel skal på en uges sommerhusferie. De skal selvfølge betale deres egne rejse- og opholdsudgifter, men regninger på op imod 20.000 kr. for fem dage i sommerhus er ikke i orden. Det dokumenterer en undersøgelse som TNS Gallup har gennemført for Landsforeningen LEV
2011-06-22
Regeringen skal i august måned aflevere en rapport til FN om, hvordan det går med Danmarks virkeliggørelse af FNs Handicapkonvention. Arbejdet med afrapporteringen koordineres af Socialministeriet, og i den anledning var LEV og en række andre handicaporganisationer torsdag i sidste uge inviteret til 'dialogmøde'. LEVs input til regeringens afrapportering fokuserede bl.a. på behovet for bedre boliger, kravet om lige demokratisk medborgerskab samt beskyttelse mod overgreb.
2011-06-21
LEV.dk fungerer endelig igen. Desværre har der vist sig nogle problemer med nyhedsarkivet, hvorfor dette pt. er sat ud af drift.
Vi arbejder på sagen og vi håber snarest at kunne vise vores "gamle" nyheder igen.
2011-06-16
I nyhedsbrevet kan du læse om Best Buddies Københavns bowlingarrangement, om Peter i Kastrup der går og venter på at få en Best Buddy og så har vi samlet en række avisartikler, der er skrevet om Best Buddies.
2011-06-09
I sidste uge var LEVs formand til møde med Socialministeren. Anledningen var de skandaløse sager om misbrug og problematisk håndtering af udviklingshæmmedes egne penge, som Berlingske har beskrevet. Ministeren lyttede til LEVs vurdering af problemerne, og var åben over at se nærmere på mulige løsninger.
Hvis demente eller udviklingshæmmede patienter nægter at lade sig behandle, har sundhedspersonale i dag ingen mulighed for at give den nødvendige omsorg og behandling. Landsforeningen LEV, FOA, Alzheimerforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund og Lægeforeningen ønsker loven ændret, og organisationerne vil nu mødes med indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder for at finde en løsning på problemet
2011-06-08
Thisted Kommune skal ikke betale erstatning for, at der forsvandt adskillige tusinde kroner uden bilag fra den bankkonto, som en kvinde med udviklingshæmning havde. Det fastslog retten i Holstebro i en dom tirsdag.
Forældrene til børnene i dagtilbuddet Solsikken i Guldborgsund jublede, da Statsforvaltningen afgjorde, at børnene har ret til et specialtilbud efter serviceloven. Men nu er jublen forstummet, for kommunen har stadig sin helt egen fortolkning af både lov og afgørelse
2011-06-07
LEVs hjemmeside - www.lev.dk - er periodevis stadig ramt af alvorlige tekniske problemer. Det giver sig udslag i meget lange svartider der til tider virker som reele nedbrud.
Vi beklager driftsforstyrrelserne. Vi er i tæt kontakt med den teknisk ansvarlige leverandør for at få rettet op på problemerne.
2011-06-06
Regeringen og Kommunernes Landsforening har netop afsluttet forhandlingerne om en økonomiaftale for 2012 som indeholder et fatalt angreb mod ankesystemet. Regeringen har med aftalen lovet, at ændre lovgivningen, så kommunale serviceniveauer skal medtages i forbindelse med vurderingen af klagesager.