Ny film giver gode råd til, hvordan man håndterer epilepsi hos mennesker med udviklingshæmning
Når man arbejder med personer med udviklingshæmning støder man ofte på epilepsi, og de epileptiske anfald kan medføre stor utryghed.
Derfor har Videnscenter om Epilepsi - nu fusioneret ind i Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri under Servicestyrelsen - produceret filmen "Arbejd trygt - med epilepsi og udviklingshæmning".
Det er sket med støtte fra Trygfonden.
Filmen giver praktiske råd som en hjælp i hverdagen til håndteringen af udviklingshæmning og epilepsi. En kombination som ca.10-12.000 personer i Danmark har.
Videnscenteret har udarbejdet filmen i samarbejde med fagpersoner og pårørende med viden og erfaringer på området samt Cumuli. Filmen kan ses og downloades på epilepsi.dk og YouTube. Personer, der arbejder med udviklingshæmning i dag-og døgntilbud, kan desuden bestille filmen på DVD via epilepsi.dk Ud over filmen har videnscentret også udarbejdet en pjece og hæfte om udviklingshæmning og epilepsi, som frit kan downloades fra epilepsi.dk
Venlig hilsen
Servicestyrelsen
Tak for en rigtig interessant film. Den var meget lærerig for mig, selvom jeg i forvejen har indgående erfaring med pleje af udviklingshæmmede. Den kan jeg varmt anbefale.
Har du ikke en Gravatar så klik her.