24.11.2011
Professionelle værger i hele landet har op imod 100 personer, som de er værger for. Mange af dem er mennesker med udviklingshæmning. Og i en række tilfælde har værgerne reelt intet kendskab til de mennesker, som de er værger for. Det dokumenterede TV2 Nyhederne i går.
Udgangspunktet for TV2's indslag var historien om Jane Andersen, der er udviklingshæmmet, og som har en advokat som professionel værge. Værgen nægtede hende for nyligt at bruge penge fra hendes egen formue til en ferierejse. Men værgen har tilsyneladende et meget beskedent kendskab til Jane. Han har aldrig mødt Jane. Se indslaget her: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-45963628:samleb%C3%A5ndsv%C3%A6rger-bliver-forgyldt.html
LEVs landsformand Sytter Kristensen, der også medvirker i indslaget, er kritisk over for den måde at varetage værgemål på.
- Bare fordi man er blevet værge, så er man altså ikke diktator i andre menneskers liv. Det er værgens opgave at beskytte borgeren mod udnyttelse. Men det er jo stadig borgerens egne penge.
- Man kan ikke varetage den vigtige opgave som værge ordentligt, hvis man ikke ulejliger sig med at sætte sig ind i borgerens situation. Hvordan kan man støtte en person i relation til økonomi eller personlige forhold, hvis man aldrig har mødt vedkommende?
Værgemål på samlebånd Indslaget i TV2 Nyhederne beskriver desuden, hvordan der over hele landet er professionelle værger, som har rigtig mange personer, de er værger for. I alle regioner er der professionelle værger, der har op i mod 100 værgemål, som de administrerer. Sytter Kristensen er især bekymret for, hvad det betyder for nogle af de mest sårbare borgere.
- Vi hører jævnligt om problemet i LEV. Og en del af dem, som har professionelle værger, er 'Palle alene i verden'. Uden kontakt til pårørende eller andre uden for de botilbud, som de lever i. Det er meget problematisk, hvis de svigtes af deres værger.
- Som værge for 80 eller 100 borgere kan enhver sige sig selv, at det kan være svært at leve op til lovgivningens krav. Ikke mindst hvis man skal passe en advokatbiks ved siden af. Er værgerne fx i stand til at føre et vist tilsyn med situationen for hver enkelt? Ved værgerne reelt noget som helst om, hvorvidt borgeren har det godt og om omsorgen og hjælpen er i orden?
Justitsministeren må handle Det er statsforvaltningerne i de fem regioner, som er ansvarlige for udpegningen af professionelle værger. De enkelte Statsforvaltninger bør således ligge inde med et overblik over, hvor mange værgemål den enkelte professionelle værge varetager. Og statsforvaltningerne må også have et ansvar for at holde øje med kvaliteten i den måde, som værgemålene administreres i praksis, mener Sytter Kristensen:
- Statsforvaltningerne må være mere vågne og forholde sig til, om det nu også er forsvarligt at administrere så mange værgemål, som vi her hører om. Der må være en eller anden kontrol med, hvordan værgerne løfter deres opgaver i praksis
- Det afgørende er selvfølgelig, at værgerne varetager deres hverv på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Men måske er det også nødvendigt med en eller anden øvre grænse for, hvor mange værgemål man kan påtage sig. Det synes jeg må undersøges nærmere.
Lovgivningen om værgemål hører under Justitsministeriet. Derfor vil Sytter Kristensen nu henvende sig til justitsminister Morten Bødskov for at høre, hvad ministeren vil gøre for at forbedre forholdene.
> Læs brevet til justitsminister Morten Bødskov her!
Hvor er det forkasteligt at man kan have så mange værvemål, man kan da umuligt gå ind og hjælpe alle. så er det her ikke bare en pengemaskine til advokaterne.
Jeg mener at flere ting gør sig gældende vedr. værgemål samt adgang til at bruge af sin formues hovedstol. Desværre må jeg sige at det bla. drejer sig om kassetænkning fra statens side. Sålænge der en formue over ca 57000kr kan personen ikke modtage tilskud til briller, medicin m.m. og der er penge til begravelsen. Som værge for min pårørende, der er udviklingshæmmet, har jeg kendskab til adskillige personer, der har en rovgrisk advokat som værge, og som ikke ser en krone af formuen eller renterne imens pengene år for år svinder ind. I 1990erne blev det moderne at gå bort fra "formynderitanken", derfor var det ikke længere "in" at have personlige værgemål. Sjovt nok var det stadig "in" at have økonomiske værgemål - det går jo ikke med rod i økonomien. For min pårørende betød det at en overlæge ikke mente jeg havde noget at skulle have sagt i forbindelse med en kræftsygdom og hospitalsforløbet omkring dette. Jeg sørgede for at få personligt værgemål, alternativet havde været at min pårørende ville have nægtet at modtage behandling, med døden til følge. Det jeg gerne vil frem til er at værgemål bør vedrøre personens hele situation. Derfor vil jeg også sætte spørgsmålstegn ved om det er advokater der skal beskikkes til værgemål. Jeg mener at pædagoger, socialrådgivere m.fl ville være mere egnet. Ligeledes mener jeg at statsamterne kunne lave kurser for personer der skal varetage værgemål.
Jeg kender til flere voksne svært udviklingshæmmede mennesker uden talesprog, som er under professionel værgemål, hvor værgen ikke kender den person/eller de personer man er værge for. Jeg er selv værge for min voksne datter, som er svært udviklingshæmmet med et stort hjælpebehov. Hun har boet i det samme botilbud de sidste 10 år sammen med stort set de samme medbeboere. Det bor 8 beboere, hvor 3-4 af disse er "helt alene i verden", hermed mener jeg uden kontakt med pårørende. 'de er under professionel værgemål, fordi de ikke er i stand til at varetage egne interesser. Jeg kender disse beboere rigtig godt, da jeg som pårørende er kommet i botilbudet 1-2 gange om ugen gennem 10 år. Jeg har et fint samarbejde med medarbejderne, hvor de fleste gør en særlig indsats for at beboerne skal få en god tilværelse. De beboere som er under professionel værgemål har den sammen kvindelige værge. Hun har omkring 70-100 andre værgemål. Jeg kender ikke denne værge personligt, men gennem de 10 år jeg er kommet i huset, har værgen ikke været på besøg i huset hos beboerne. Jeg har aldrig set vedkommende eller hørt nogen fortælle, at hun har været på besøg. Ingen medarbejdere kender beboernes værge. Det gør beboerne heller ikke. Ledelsen har inviteret denne værge med til informationsmøder sammen med pårørende, men hun er aldrig dukket på. Jeg har kendskab til en feriesag, hvor den professionelle værge gav afslag på en tur til Norge for en voksen kvinde med udviklingshæmning. Det var hende største ønske og noget hun ser frem til hvert år. Hun havde pengene. Men i år fik hun afslag på en ferietur til Norge, betalt af hendes egne midler. Værgen har adrig set eller besøgt denne unge kvinde. Jeg har kendskab til en flyttesag, hvor en voksen mand med svær udviklingshæmning og uden talesprog blev flyttet med den professionelle værgens tilsagn. Manden havde ikke mulighed for selv at sige til eller fra. Værgen som tog beslutningen sammen med kommunen har aldrig set manden. Det er skræmmende at tænke på, at grundlæggende rettigheder for os alle, som retten til medbestemmelse og selvbestemmelse i livets væsentlige beslutninger bliver overladt til kassetænkende væsner for landets svageste borgere. Professionelle værger, som inkasserer et årligt honorar for at underskrive beslutningspapirer, der fremlægges til underskrift fra botilbud, kommune eller andre myndigheder. De professionelle værger kender ikke de mennesker de er værger for. De kan derfor ikke vide, om det er de rigtige beslutninger ud fra personens egne ønsker og behov, eller det fremlagte beslutningspapir mere er til fordel for botilbudet, kommunen eller økonomien. Hvem tager beslutninger, når en beboere under professionel værgemål skal opereret og skal under narkose. Er det den værge, som ikke kender personen der skal opereres? Det er lidt skræmmende. En pædagog fortalte mig engang om en forfærdelig hændelse hun selv havde oplevet, hvor en beboer efter en alvorlig ulykke lå i koma i lang tid, og der skulle tages en beslutning om der skulle slukkes for respiratoren. Pædagogen, som kendte beboeren godt, kunne ikke og ville ikke tage denne beslutning. Ledelsen ville ikke påtage sig ansvaret. Der var ingen pårørende. Det blev den professionelle værge, som ikke kendte beboeren, der underskrev et beslutningspapir om at slukke. Hvis du har lignende erfaringer eller bekymringer, så skriv, skriv, skriv, så vi kan få lovgivningen ændret for professionelle værgemål.
Min hustru og jeg sad helt stille et øjeblik - vi var chokeret og forarget på samme tid, da vi så indslaget om "Værgemål på samlebånd" i TV2. Tænk, når vi dør, kan vores nu 10 årige datter risikere, at ende med en værge, som ikke engang kender hende. (Vores datter lider af den sjældne og uhelbredelige sygdom Tuberøs Sclerose og er bla. mentalt retarderet). Der skal gøres noget! Som Michael Jackson engang sang "Man in the Mirror" - start med at du selv gør en forskel. OK - det gør jeg/vi NU! 1) Personligt må vi se om vi kan finde en egnet værge i familien eller vores netværk og så få justeret vores testamente. 2) Jeg vil tilbyde mig selv som værge, velvidende at det ikke er et "job", men mere et "kald". Der igennem kan jeg, gennem mine handlinger vise, hvordan jeg ønsker/håber, at en kommende værge til min datte, skal behandle hende. Nemlig med nærvær, værdighed og respekt! 3) I advokatkredse vil jeg gøre min holdning synlig: At mennesker under værgemål har krav på ordentlig (værdig) behandling. Det er ikke ok, at de bare er "endnu en sag"! Mit mål? Jeg vil, når den dag kommer, kunne dø med sindsro med tanken om, at jeg har gjort for andre, hvad jeg håber de vil gøre for min datter!
Har du ikke en Gravatar så klik her.