06.02.2012
INKL. handicap og socialpsykiatri er titlen på Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, Socialstyrelsens nye blad, der erstatter de blade, som blev udgivet af de nu ophørte vidensnetværk- og centre.
Formålet for INKL. handicap og socialpsykiatri er at formidle faglig viden af høj kvalitet til medarbejdere, som arbejder med børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser og indenfor socialpsykiatrien. Bladet sendes også til brugere, pårørende og andre med interesse for handicap. INKL. handicap og socialpsykiatri erstatter de blade, som blev udgivet af de nu ophørte vidensnetværk- og centre, der blev sammenlagt til Videncenter for Handicap og Socialpsykiatri (ViHS) i Socialstyrelsen i 2011. Derfor går bladets indhold på tværs af alle de vidensområder, som ViHS beskæftiger sig med.
Foruden det trykte blad findes bladet også i en digitaliseret version, som er gjort tilgængelig for blinde og svagsynede. Det gælder grafik, tekster og billederne, som er tekstet i den digitale udgave. For personer med ordblindhed eller andre læsevanskeligheder er der forud for hver længere artikel et resumé, som kort gengiver artiklens budskab.
Temaet i første nummer er lykke. Kan man opnå lykken, selv om man har et handicap?
INKL. handicap og socialpsykiatri er gratis og kan bestilles her.
Er der også en mulighed for at tilmelde sig et elektronisk abonnement?
jeg ville også meget gerne have mulighed for at tilmelde mig elektronisk
Hej Trine og Ella! Det har LEV jo ikke noget at gøre med. Der må I kontakte Socialstyrelsen.
Har du ikke en Gravatar så klik her.