24.01.2012
Efter længerevarende pres fra pårørende har Aalborg Kommune valgt at afskaffe kostforarbejdningsgebyret fra 1. januar 2012.
I flere kommuner er man de sidste par begyndt at opkræve kostforarbejdningsgebyr af borgere, der ikke selv i stand til at hjælpe med kostfremstillingen "i fornødent omfang". Dette gør man på trods af, at det er pædagogerne på stedet, der laver maden, vel at mærke uden, at de får noget ekstra for det. Den tid de bruger på madlavning går således fra den tid som beboerne er visiterede til. Maden kommer altså ikke udefra, en tendens som vi ellers desværre også ser mange steder og som LEV beskrev problemerne i på sidste års julekort.
Men i Aalborg kommuner har man altså nu valgt at afskaffe dette urimelige gebyr. Begrundelsen kan man så mene om hvad man vil. Til P4 Nordjylland siger fungerende udvalgsformand, Anna Kirsten Olesen fra Socialdemokratiet, nemlig - Der er alt for stor forskellighed i, hvem der bliver opkrævet, og hvem der ikke bliver opkrævet, og det er et alt for stort administrativt arbejde at vurdere, hvem der nu skal betale eller ikke betale. Det er således ikke p.g.a. det urimelige i, at den tid som borgerne er visiterede til at få pædagogisk bistand, nu går med at lave mad, som man i kommunen ligger til grund for afskaffelsen af gebyret.
Glæde i LEV Alligevel skaber beslutningen glæde i LEV. Landsformand Sytter Kristensen er glad for, at så stor en kommune som Aalborg har valgt at skrotte gebyret. - Det er sådan, at de store kommuner i landet er dem, man lytter til. Det er der, der er en god ekspertise, og det er der, der kan blive dannet en præcedens for, at det er denne her linie, man kører på området.
Læs mere...
> Kalundborgs Kommunes madordning
> Mariagerfjord Kommunes kostfremstillingstillæg
> Spørgsmål om kostbetaling til socialministeren
> Læs mere om tilbagevenden til centralkøkkener
Hvor blev jeg dog glad. Fantastisk at Aalborg Kommune har lyttet til de mange kritiske ryster. Jeg har også fået respons fra de 2 journalister, der var hjemme hos mig for at lave indslaget til DR1 og P4 om kostforarbejdsningsgebyret, der nu er indført i Mariagerfjord Kommune. Journalist Agnete Birch glæder sig til at komme tilbage til Mariagerfjord Kommune på et tidspunkt for at fortælle, at denne kommune nu også endelig skrotter kostforarbejdningsgebyret. Hvor ville det være fantastisk - håber det vil ske før eller siden. Sådan en skøn journalist - der gør et stort arbejde. Også mange tak til LEV for hver eneste gang I sætter fokus på emnet. Mange hilsner fra Marna Jeg vil informere politikerne her om Aalborg Kommunes beslutning. Og vil blive ved med det, hver gang der kommer en mulighed.
Har du ikke en Gravatar så klik her.