Landsforeningen er en demokratisk interesseorganisation, som skal kunne agere i en foranderlig verden og på en til tider kaotisk politisk scene. Derfor er det vigtigt at have sit politiske kompas med. Landsforeningen LEV har via sine vedtægter og principper sit politiske kompas. Handleprogrammet er så at sige søkortet med bøjer, sejlrender og mål for hvornår man er gået på grund og hvornår man er i smult vande.
Columbus nåede frem - men bare til det forkerte sted. Nok var det interessant, nok var det en bedrift, men målet nåede han ikke. Man kan finde mange spændende ting ved tilfældigheder, men bevidst udvikling kræver bevidste mål og bevidst retning. Repræsentantskabet har den demokratiske ret til at udpege retningen og målene i handleprogrammet.
Handleprogrammet fastlægger de områder og det sigte, Hovedbestyrelsen skal arbejde med frem til det kommende repræsentantskabsmøde. Hovedbestyrelsen laver årligt på baggrund af handleprogrammet et egentlig arbejdsprogram, som sætter nedenstående punkter ind i den aktuelle kontekst og proces.
Hovedbestyrelsen skal frem til det kommende repræsentantskab øge sit fokus på følgende punkter:
Punkterne vil nedenfor blive uddybet og begrundet. Mange andre punkter kunne have været nævnt, men handleprogrammet er også en prioritering - uden prioritering ingen retning. Udbredelse af kendskabet til mennesker med udviklingshæmning Landsforeningen LEV har som sit vedtægtsbestemte formål at skabe kendskab og forståelse for mennesker med udviklingshæmning. Hovedbestyrelsen har dermed dette som sit overordnede mål til alle tider.
Tiderne ændrer sig imidlertid og dermed også midlerne til at nå dette mål. Landsforeningen skal derfor i den kommende periode have fokus på, hvordan foreningen kan øge formidlingen - og gennemslagskraften heraf - om levevilkårene for mennesker med udviklingshæmning. Landsforeningen LEV ligger inde med en viden og en erfaring som skal ud og påvirke samfundet generelt og politikerne især.
Hovedbestyrelsen skal:
Understøttelse af de lokale kredse/ tilsluttede foreninger Som politisk interesseorganisation er det kommunale led overordentlig vigtigt, eftersom størstedelen af den støtte, udviklingshæmmede og deres familier skal have, vurderes, tildeles og leveres af de kommunale myndigheder. Et stærkt LEV kræver således stærke lokale kredse.
Landsforeningen LEV skal styrke de lokale led. Dette skal ske med "hjælp-til selvhjælp" som mantra. Samarbejdet mellem sekretariatet, FU samt HB centralt og de lokale kredse handler om sparring, rådgivning, undervisning og om at skabe de praktiske /organisatoriske rammer for udvikling. En styrkelse af konkrete kredse kan også bestå i samarbejde, inspiration og en hjælpende hånd fra andre lokale kredse. Gensidighed er afsættet for at dele og udvikle viden og politik, som kan forbedre udviklingshæmmedes livsvilkår.
Det må forventes, at Danmark i den kommende periode ratificerer FN's handicapkonvention. Hermed tydeliggøres eksisterende rettigheder og kendte problemstillinger kan revitaliseres, mens nye omkring retssikkerheden for udviklingshæmmede kan komme på den politiske dagsorden. Retssikkerhed for mennesker med udviklingshæmning Retssikkerhed skal forstås bredt, dvs. både de regler som gælder ved tildeling af støtte (serviceloven, retssikkerhedsloven, forvaltningsloven m.v.), regler om beskyttelsen af selvbestemmelse og myndighed i værgemålsloven, valgloven m.v. samt ikke mindst den retssikkerhed som i hverdagen skabes via høj etik og faglighed til fremme af selvbestemmelse og myndiggørelse hos borgere med udviklingshæmning uanset deres funktionsniveau.
Temaet således både om
Der er desværre alt for store mængder af problemstillinger som kan rejses under denne overskrift. Hovedbestyrelsens opgave bliver at prioritere det årlige fokus på hvor i mængden vi skal sætte ind. Samtidig er temaet på sin vis at betragte som tværgående for de øvrige, hvor særligt boligpolitik og kvalitet i den offentlige sektor næppe kan laves uden at spørgsmål om retssikkerheden inkluderes. Hovedbestyrelsen skal
I 2008 er det ti år siden, at institutionsbegrebet blev afskaffet i Serviceloven. Ikke desto mindre er afskaffelsen alene sket på papiret, mens virkeligheden både indeholder institutioner i gammeldags forstand med isolerede og store boenheder og i en nyere form, hvor boenhederne nok er mindre, men placeret, tænkt og udført med isolation og kainsmærke som følge. Den private bolig skal tænkes som mere end en fysisk ramme bestående af to-rums-boliger. Der skal tænkes bredt, forskelligt, langt og visionært.
Den bedste løftestang for at får institutionskulturen væk fra virkeligheden er, at støtten er individuel. Væk fra pakkeløsninger, hvor enkelte elementer kan tilrettes de individuelle ønsker og behov, hvid det vel at mærke er praktisk / økonomisk muligt.
Landsforeningen LEV selv indehaver flere ejendomme og har et medansvar i forhold til nybyggeri. Vi har muligheden for at udvikle fremtidens boliger politisk og konkret.
De forgangne to år har budt på skræmmende eksempler på manglende værdighed i den offentlige service overfor udviklingshæmmede. Eksemplerne har været så groteske, at man næppe kan sætte dem i forbindelse med nogen form for kvalitetsmåling. Ikke desto mindre har det givet anledning til de første spæde skridt mod kvalitetsundersøgelser. Ligesom de debatter, som afsløringerne har medført, alle har indeholdt et ønske om at hanke op i kontrollen med kvaliteten.
Landsforeningen LEV ønsker selvfølgelig sikkerhed for, at de mest basale forhold er acceptable, men kontrolinstrumenter kan ikke stå alene. Kontrol er ikke den bedste baggrund for udvikling, hvorfor der må andre og flere metoder til. Landsforeningen LEV skal ikke pege på én idealmetode - fordi en sådan ikke findes, og fordi det ikke er her, vi har vores kompetence. Landsforeningen LEV skal derimod definere de forventninger, som kvaliteten skal måles op imod.
Temaet slås an for at komme væk fra diskussioner om geografi og fysiske rammer. Temaet handler således ikke om, hvorvidt det er bedst med specialskoler eller almene folkeskoler; om det er to-rums-boliger eller værelser; land eller by; beskyttetværksted eller ekstern beskyttet beskæftigelse etc. Temaet handler derimod om, hvad de udviklingshæmmede borgere skal have ud af det offentlige tilbud. Hvad forventer vi sker?
Dette kan synes som et stort og uoverskueligt spørgsmål og det forventes derfor også, at hovedbestyrelsen i deres arbejdsprogrammer udpeger områder som temaet diskuteres ud fra, så opgaven opdeles i overskuelige størrelser. Hertil kommer, at trods det at det er besværligt, er det uundgåeligt at LEV skal mene noget om kvalitet. Med nedenstående fremgangsmåde er der lagt op til en proces som nok er en bred diskussion men med nært afsæt i hverdagens virkelighed.
Det er vigtigt, at Landsforeningen LEV er proaktiv og forsøger at sætte sin egen dagsorden udover at reagere på aktuelle sager. Ovenstående skaber afsættet for et proaktivt politisk arbejde centralt i foreningen. Dette må sprede sig ud i organisationen ved fælles hjælp. En stærk politisk profil kræver at vi løfter de samme punkter frem på dagsordnen centralt, i Hirtshals og i Dragør.
Repræsentantskabet har hermed givet hovedbestyrelsen udgangspunktet for bestyrelsens arbejde, vel vidende at der i løbet af perioden må prioriteres mellem punkterne og i forhold til eksternt definerede arbejdsopgaver. Det forventes dog, at der i løbet af fire år kan ageres på alle punkter.
Omdrejningspunktet for både indholdet af ovenstående temaer og den efterfølgende prioritering i Hovedbestyrelsen er, at udviklingshæmmede skal betragtes og behandles som individer, med individuelle behov og interesser. Det er kampen for den personlige integritet som er kernen.