Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Debataften: Er I seje forældre til et barn med handicap eller særlige behov?

7. oktober, kl. 19:00-21:30

Levs hovedstadssamarbejde indbyder i samarbejde med SUKA til foredrag/oplæg og debat med jurist Monica Lylloff, medstifter af Facebookgruppen #enmillionstemmer.

Torsdag den 7. oktober, kl. 19-21.30
Øregaardssalen, Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup

Der vil være et oplæg, og der bliver mulighed for debat og drøftelser undervejs.

Deltagelse er gratis og alle er velkomne.

FAKTA

Om Monica Lylloff

Monica har skrevet bogen "Seje mor" om at være forælder til tre børn med handicap eller psykisk sårbarhed. Monicas stil er åben, personlig og samfundskritisk på samme tid:
"Der er brug for ændringer for familier som os", siger hun.

Monica Lylloff er 43 år, mor til tre børn med særlige behov, jurist, medstifter af bevægelsen #enmillionstemmer og forfatter til bogen “Seje mor”.

I 2007 slog livet en kolbøtte for Monica Lylloff og hendes mand, da deres tvillinger bLev født 11 uger for tidligt. Det bLev starten på et liv som pårørende til 3 børn med hver deres diagnose.

Monica Lylloff fortæller i sit foredrag om en hverdag med diagnoser (autisme, adhd, angst, skolevægring, cerebral parese, hydrocephalus mv.), hjælpemidler, specialskoler mv.

Oven i alt dette fortæller hun også om mødet med et system, som hun troede var skabt til at hjælpe, men som i stedet viste sig at være en labyrint og en kampplads.

Der er hårdt brug for landspolitiske ændringer, der kan forbedre vilkårene for landets seje familier. Monica fortæller derfor også om bevægelsen #enmillionstemmer og sin politiske kamp for forandringer, forbedringer og retssikkerhed.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Lev Gentoftes formand Jens Christian Pedersen, telefon 2843 0802 eller bestyrelsesmedlem Hanne Stetting Duvå, telefon 2030 2066.

Med venlig hilsen
Levs Hovedstadssamarbejde & SUKA

 

Lev Egedal, Lev Fredensborg/Hørsholm/Rudersdal, Lev Frederiksberg, Lev Frederikssund, Lev Furesø, Lev Gentofte, Lev Gladsaxe, Lev Høje Taastrup, Lev København, Lev Lyngby-Taarbæk, Lev Rødovre og Lev Vestegnen.

Levs Hovedstadssamarbejdet er et samarbejde mellem 12 hovedstadskredse, der har til formål at skabe vedkommende arrangementer, der henvender sig til pårørende og andre, der har udviklingshandicap inde på livet.

SUKA er en selvejende institution, der tilbyder undervisning og debatarrangementer under Folkeoplysningsloven samt undervisning under Lov om Kompenserende specialundervisning for voksne i det Storkøbenhavnske område.

Når vi er mange nok, er politikerne nødt til at lytte

#enmillionstemmer har sat mennesker med handicap og deres pårørendes kamp på den politiske dagsorden. Stridens kerne er bevilling af hjælp. I spidsen står Monica Lylloff, der som mor til tre børn med en diagnose selv har måttet slås for kommunal støtte

PODCAST:
"Monicas kamp"

I en ny podcast fra Lev kan du høre Monica Lylloff fortælle, om hendes kamp for at sikre hendes børn den rigtige hjælp og om bevægelsen #enmillionstemmer.