herbor logo_167x150.jpg 14.03.2017

Herbor

Samarbejdsaftale mellem LEV og Herbor

Herbor gør det muligt, at også mennesker med udviklingshæmning kan maile og kommunikere via internettet. Almindelige mailsystemer stiller krav om, at brugeren er god til at læse og skrive. Her er Herbor anderledes, da det i høj grad er båret af billeder, og det understøttes af en talefunktion. Der er også kalender og andre nyttige funktioner.

Herbor fungerer ved at brugerne har et abonnement. Der betales et oprettelsesgebyr på 495 kr. Man kan vælge et abonnement på 6 måneder, som koster 595 kr. eller 12 måneder til 949 kr. LEV har indgået en samarbejdsaftale med Herbor, så LEV-medlemmer får oprettelsen gratis.

LEV har tidligere været involveret i projekter med Herbor. Systemet giver mulighed for at fastholde venskaber og holde kontakt med vennerne. Der var gode erfaringer med, at familier med hjemmeboende bør kunne opbygge gode vaner omkring deres kommunikation, så man senere - når den unge er flyttet hjemmefra - kan bevare kontakten uden indblanding fra personalet. Herborbrugere på bostederne har mange flere kontakter end andre beboere.

Samarbejdsaftalen giver ikke kun fordele for nuværende LEV-medlemmer. Herbor betaler et års medlemskab til nye abonnenter, der melder sig ind i LEV.

KONFERENCE: Beskyttet beskæftigelse, aktivitetstilbud og miljøskifte

KONFERENCE: Beskyttet beskæftigelse, aktivitetstilbud og miljøskifte