konventionen.bmp 01.12.2010

Letlæst udgave af FNs handicapkonvention

Så kom Socialministeriets letlæste udgave af handicapkonventionen - endelig, næsten halvandet år efter, at den trådte i kraft i Danmark. Det er rart at se, at tekster med forholdsvise komplekse budskaber godt kan formidles i et sprog som næsten alle kan forstå. Den er faktisk så godt skrevet, at man kan undre sig over, at der behøver at være en ikke-letlæst udgave.

Det samme gør sig iøvrigt gældende for mange offentlige dokumenter, pjecer og hjemmesider. Hvorfor ikke bare lave den letlæste version til alle? Det giver altid problemer og forsinkelser, når der skal laves flere udgaver og man vil ofte forsøge at finde en lettere løsning.

Et nyligt eksempel på dette er Socialministerens svar på et spørgsmål om muligheden for at sende "læs-let" udgaver af henvendelser fra offentlige myndigheder til organisationer og foreninger, der har problemer med at læse offentlige skrivelser.

Hertil svarede ministeren fint (dog ikke letlæst), med udgangspunkt i konventionen: "Artikel 9 i FN´s handicapkonvention, der trådte i kraft i Danmark den 23. august 2009, forpligter Danmark til at træffe passende foranstaltninger til at sikre personer med handicap adgang til samfundets tilbud for at kunne deltage fuldt ud i alle livets forhold. Artikel 9 omfatter ikke kun fysisk tilgængelighed, men også information, herunder offentlige skrivelser."

Så langt så godt, men efterfølgende bliver det gode svar "ødelagt" med følgende: "Megen information sker i dag via offentlige hjemmesider på internettet. Med henblik på at give læsesvage borgere adgang til tekstbaseret information ved hjælp af onlineoplæsning har IT- og Telestyrelsen stillet programmet "adgang for alle" gratis til rådighed."

Altså, ministeren mener at komplicerede tekster bliver tilgængelige ved at blive læst op. Intet kunne være mere forkert. Selvfølgelig kan det hjælpe personer der "bare" har svært ved at læse, men svære og lange ord og sætninger er stadig svære at forstå for udviklingshæmmede. De offentlige hjemmesider lever derfor ikke op til FN's handicapkonvention alene ved at linke til "adgang for alle".

Desuden kan man mene, at netop et spørgsmål og svar som eksemplet, der omhandler netop tilgængelighed, nok burde være letlæst!?

Det bliver spændende at følge Institut for Menneskerettigheders arbejde fremover. Det er dem der er sat til at overvåge om konventionen bliver overholdt. Det lader til at de får nok at se til. Desværre valgte Danmark ikke at tiltræde tillægget til konventionen, der giver folk mulighed for at klage. Signalet man sender ved ikke at tiltræde tillægget er vel nærmest, at man ikke agter at følge konventionen på alle punkter.

Foreløbigt lader det dog til, at den gode vilje er der. Den letlæste udgave er lavet og der er lavet 5 film, der i eksempler viser hvordan man kan bruge konventionen.

SUS og ULF holder også en række temamøder om FN's handicapkonvention i hverdagen. Socialministeriet har taget initiativ til disse møder.

Møderne henvender sig til både borgere med handicap og til medarbejdere på bosteder, fritidstilbud mv.
Mennesker med handicap kan vælge workhops om bolig, uddannelse, arbejde, adgang til kulturlivet og deltagelse i politik. Medarbejderne bliver i en fælles workshop klædt på til at se udfordringerne og mulighederne i konventionen.

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap