22.12.2011

Målrettet undervisning kan ændre børns holdninger til handicap

Ny undersøgelse fra Socialstyrelsen viser, at børn får en mere åben og nuanceret tilgang til mennesker gennem målrettet undervisning.

Gennem målrettet undervisning om handicap, får børnene en mere åben og nuanceret holdning til, hvad det vil sige at leve med et handicap, viser ny undersøgelse. Den mere nuancerede holdning til handicap kommer blandt andet til udtryk ved, at flere elever efter undervisningsforløbet gerne vil være venner med et andet barn med handicap og ikke vil have noget imod at sidde ved siden af en klassekammerat med handicap.
 
Der er særlige udfordringer i forhold til at skabe et inkluderende miljø for nogle handicapgrupper, fx udviklingshæmmede, spastikere og børn med ADHD. Men selvom en del af børnene har større reservationer over for disse handicapgrupper, viser undersøgelsen også, at det gennemførte undervisningsforløb om handicap har ændret deres opfattelse ganske betydeligt. 
 
Rapporten indeholder også en undersøgelse af børns holdninger til handicap generelt - før børnene modtager undervisning om handicap.

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap