communication.gif 10.03.2011

Styrk kommunikationen

At bruge talesproget i dagligdagen er en selvfølge for de fleste. Men for mennesker med svære kommunikationsproblemer er det anderledes udfordrende. Og indsatsen for at understøtte kommunikation er generelt set helt utilstrækkelig. Der er brug for teknologisk - men først og fremmest faglig og prioriteringsmæssig - oprustning, skriver en gruppe engagerede fagfolk på området i et åbent brev til bl.a. Socialministeriet, Sundhedsministeriet og en række handicaporganisationer.

FNs handicapkonvention understreger, at mennesker med handicap har præcis den samme ytrings- og meningsfrihed som alle andre borgere. I konventionens artikel 21 hedder det bl.a.:

"Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap kan udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, herunder frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker på lige fod med andre og ved alle former for kommunikation efter eget valg […]". (Artikel 21)

Men for mange mennesker med svære kommunikationsvanskeligheder er denne ret desværre langt fra en selvfølge. Retten til at kommunikere kan for en række medborgere kun udøves, hvis de får den nødvendige støtte. Det kan i nogle tilfælde være i form af teknologi og i andre tilfælde ved direkte støtte fra kompetente og veluddannede fagpersoner. Men i virkelighedens verden er Danmark meget langt fra idealerne i konventionen.

I det åbne brev skriver fagfolkene bl.a. "Kompenserende soft- og hardwareteknologier til almen teknologisk baseret kommunikation findes, men fagmiljøerne mangler ofte det fornødne kendskab til at kunne tilbyde valgmuligheder og støtte. (…) virkeligheden [er] desværre, at mange fagpersoner er klædt yderst dårligt på til at udvælge, tilpasse og implementere individuelt egnede kommunikationssystemer, som de kan stille til rådighed og være rollemodeller for."

I det åbne brev kommer fagfolkene med 11 bud på, hvordan udfordringen med at sikre bedre kommunikationsmuligheder for mennesker med kommunikationshandicap han håndteres. Det er både et spørgsmål om bedre uddannelse af personale, holdningsændringer og statslige retningslinjer for prioriteringen af området. Håbet er bl.a. at modvirke tendensen til, at den enkeltes kommunikationsmuligheder bliver alt for afhængige af enkelte ildsjæle ude i tilbuddene.

Landsforeningen LEV bakker op bag initiativet med det åbne brev.
- Situationen er alvorlig mange steder. Mange borgere lades i stikken med deres kommunikationsproblemer. Ikke af ond vilje, men fordi der er for lidt viden om hvordan man går til opgaven. Og så er de økonomiske rammer efterhånden så stramme, at det mange steder ikke er mulighed for at prioritere opgaven. Det er altså ikke værdigt for et samfund som det danske, at vi krænker folks grundlæggende medborgerrettigheder på denne måde, udtaler LEVs Landsformand Sytter Kristensen.

I det åbne brev opfordrer fagfolkene til, at der nedsættes en bredt sammensat arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. ministerier, relevante faggrupper og specialister, KL og handicaporganisationerne. Gruppen skal blive starten på en særlig politisk prioritering, så vi i Danmark bliver i stand til reelt at leve op til forpligtelserne i FNs Handicapkonvention.

- Jeg synes, at idéen med en arbejdsgruppe er fin. Den skal ikke være en syltekrukke, men skal udtrykke en reel vilje til at gøre noget effektivt ved problemet. I LEV spiller vi gerne med og yder vores bidrag. Jeg håber meget at de statslige myndigheder vil engagere sig i et sådan arbejde med viljen til at skabe konkrete forandringer, siger Sytter Kristensen.

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap