holde hånd hans juhl.jpg Foto: Hans Juhl 28.02.2012

Ministersvar om ledsageordningen

Hvad skal borgere, der får frataget deres ledsageordning - eller får reduceret timetallet - gøre? Hvilken dokumentation kan man forlange for leveringen af ledsagelse via botilbuddet? Det er nogle af de spørgsmål, som Socialministeren nu har svaret på i socialudvalget.

Ledsageordningen er under pres. Ikke mindst for mennesker med udviklingshæmning, som bor i botilbud. Som vi beskrev i LEV Bladet nr. 1 2012, er man i nogle kommuner begyndt at fratage eller reducere ledsageordningen for beboere i botilbud med den begrundelse, at de kan få 'erstatningsledsagelse' fra personalet i botilbuddet. Men den 'erstatningsledsagelse' får beboerne desværre sjældent i virkelighedens verden. Det har en undersøgelse fra SL bl.a. dokumenteret, og det er også meldingen fra flere af LEVs kredse (se artiklen i LEV Bladet her).

Hvilken dokumentation kan man forlange?
Handicapordfører fra Dansk Folkeparti, Karina Adsbøl, har på den baggrund stillet en række spørgsmål til Socialministeren. Det er nemlig uklart, hvordan beboere i botilbud kan forlange dokumentation for, at de rent faktisk får den lovede ledsagelse fra personalet i botilbuddet. De spørgsmål er der nu kommet svar på.

Det ene af spørgsmålene lyder: "Kan ministeren oplyse, hvilken dokumentation der skal foreligge for den ledsagelse, som ydes som led i et botilbud, i de tilfælde, hvor borgeren får beskåret timetallet i sin ledsageordning?"

Ministeren svarer blandt andet, at en reduktion i ledsageordningens timetal altid skal "… være baseret på en konkret, individuel vurdering af, hvilken støtte den enkelte beboer får". Ministeren svarer desuden, at kommunen er forpligtet til at sikre, "… at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en korrekt afgørelse. Denne forpligtelse gælder også afgørelser om at reducere i antallet af ledsagetimer, der tilbydes efter § 97." (Læs hele svaret her)

LEVs formand Sytter Kristensen beklager, at kravene til kommunernes dokumentation ikke er mere klare:

- Problemet er det lille ord 'vurdering'. Ja, den skal være konkret og individuel. Og ja, sagen skal være tilstrækkeligt oplyst. Men så længe kommunen 'vurderer', at beboeren får ledsagelse via botilbuddet, så har man svært ved at komme videre.
- Hvad mener ministeren for eksempel, at man skal gøre som borger med udviklingshæmning, hvis kommunen 'vurderer', at man får 8 timers individuel ledsagelse om måneden fra botilbuddet - men man reelt kan konstatere, at det højest bliver til en enkelt time - eller ingen overhovedet?
- Det her handler ikke bare om afgørelser, som ministeren skriver så meget om i svaret. Det handler også om efterlevelse i den virkelige verden. Og her står det rigtig sløjt til mange steder.

Hvordan klager man?
Et andet af Karina Adsbøls spørgsmål til Socialministeren handlede om borgerens mulighed for at klage over omfanget af individuel ledsagelse som led i botilbuddet, og lyder: "Kan ministeren oplyse, hvilke muligheder borgere, som ikke er tildelt en ledsageordning, fordi de vurderes at have behov socialpædagogisk bistand i forbindelse med ledsagelsen, har for at klage over det konkrete omfang af individuel ledsagelse som led i botilbuddet?"

Hertil svarer socialministeren meget overordnet. Hun beskriver hvordan kommunens afgørelser om hjælp, som led i et botilbud skal "… indeholde oplysninger om den konkrete indsats, som iværksættes, og formålet hermed. Reglen i servicelovens § 3, stk. 2, indebærer, at kommunalbestyrelsen skal beskrive, hvordan afgørelsen føres ud i livet. Kommunalbestyrelsen skal ifølge servicelovens § 89 i forbindelse med afgørelsen skriftligt oplyse ansøgeren om, hvilken hjælp efter servicelovens § 85 om bl.a. socialpædagogisk bistand, der er bevilget."
(Læs hele svaret her)

Sytter Kristensen synes, at svaret viser, hvor sårbar en situation mange mennesker med udviklingshæmning i botilbud befinder sig i:

- Har ministeren mon nogensinde set en afgørelse på det her område? Man tror det ikke. For så ville hun jo vide, at de beskrivelser, der er af hjælpen, og af hvordan den leveres, er generelle og overordnede. Man kan ikke se, hvor mange timer ledsagelse man har krav på, og hvordan man får dem leveret. Og hvordan skal man så klage over det?
- Og hvad med de mange borgere med udviklingshæmning, som ikke kan gennemskue klagesystemet - og som ikke har nogle til at hjælpe sig i den forbindelse. De er fuldkommen prisgivet. Er ministeren slet ikke er bekymret for denne ekstremt sårbare gruppes retssikkerhed? Er ministeren virkelig tryg ved situationen, som den er i dag? Det er jeg i hvert fald ikke.

LEVs landsformand mener, at situationen i kommunerne gør det nødvendigt, at retssikkerheden styrkes. Der er behov for stærkere krav til kvaliteten af kommunernes afgørelser - og langt bedre hjælp til sårbare borgeres samspil med den kommunale myndighed, herunder i forbindelse med klager.

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap