karen hækkerup_web.jpg 21.02.2012

Socialminister bekymret over genindførelse af institutionerne

To emner stod højt på dagsordenen, da LEVs formand, Sytter Kristensen, mødtes med socialminister Karen Hækkerup: Vilkårene for mennesker med udviklingshæmning i botilbud og planerne om en aldersgrænse for førtidspensionen. Dialogen var præget af en minister, som lyttede interesseret og anerkendte LEVs bekymring for tendenserne til re-institutionalisering i botilbud

I slutningen af januar var Landsforeningen LEVs formand, Sytter Kristensen, til møde med socialminister Karen Hækkerup. Den oprindelige anledning var et brev, som LEVs formand skrev til Karen Hækkerups forgænger, Benedikte Kiær, oven på sagen om Skarridsøhjemmet i Holbæk (se brevet på LEVs hjemmeside). Fokus var på det påtrængende behov for at udvikle kvaliteten i botilbud for mennesker med udviklingshæmning samt styrke kommunernes tilsyn. Mødet med Benedikte Kiær nåede imidlertid ikke at komme i stand før folketingsvalget.

I de første måneder af den nye regerings liv var det vanskeligt at finde en mødedato med Karen Hækkerup, men den 24. januar lykkedes det endelig. Udsættelsen betød, at der nu var kommet flere emner, som LEVs formand gerne ville drøfte med socialministeren: Dels tendensen til at kommunerne genopfinder institutionerne, dels de mange meldinger om ændringer i førtidspensionen, som den nye regering er kommet med.

Bekymring for re-institutionalisering af tilbud
I løbet af de 45 minutter, som det kunne blive til med ministeren, præsenterede Sytter Kristensen nogle af de efterhånden mange eksempler på re-institutionalisering af tilbud til mennesker med handicap. Især siden kommu­nal­reformen synes det langsigtede projekt om afinstitutionalisering helt at have forto­net sig.

Sytter Kristensen fortalte blandt andet, hvordan vi i LEV aktuelt ser en del eksempler, hvor kommunerne genindfører fortidens centralkøkkenordninger og fratager borgerne i botilbud muligheden for et dagligt miljøskifte i forbindelse med dagtilbud eller beskæftigelsestilbud. Den slags ændringer kan måske virke oplagte ud fra en kortsigtet driftsøkonomisk betragtning, men de langsigtede konsekvenser - i form af mindre selvhjulpne og selvstændige borgere - er fordyrende. Hertil kommer - og det er i virkeligheden det vigtigste - at disse ændringer er fundamentale brud med 30 års konsensus om retningen i dansk handicappolitik.

Karen Hækkerup gav udtryk for bekymring over denne udvikling. Uden at komme med konkrete løfter tilkendegav hun, at denne udvikling ikke er tilfredsstillende, og at hun vil se nærmere på problemerne i denne sammenhæng.

Bedre tilsyn
Anledning til mødet var som nævnt LEVs ønske om, at der sker en opkvalificering af kommunernes tilsyn med botilbud for mennesker med udviklingshæmning - både det institutionelle og det personrelaterede. En række sager har over de senere år vist, at tilsynet langt fra er tilfredsstillende alle steder, og det sætter beboerne i en udsat situation i forhold til grundlæggende menneske­rettig­heder og den sociale retssikkerhed.

Sytter Kristensen bad socialministeren huske, at der både er behov for udvikling af tilsynet på børn og unge og på voksenområdet. De aktuelle sager om overgreb på børn, problematiske plejefamilier og opholdssteder mv. får meget fokus. Og de sager er hjerteskærende og fortjener stor politisk opmærksomhed. Men det samme gør vilkårene for voksne med udviklingshæmning, der lever i institutions­lignende botilbud.

Tilsyn er ikke løsningen på alle udfordringer, men kan være et vigtigt led i at skabe positive forandringer. Tilsynene skal have en dobbeltfunktion, hvor der både er fokus på kontrol og på udvikling. Det skal give viden og kunne bruges til udviklingen af kvalitet og indhold i tilbuddet.

Socialministeren fortalte, at hun i dialogen med KL om udviklingen af kommunernes arbejde med tilsyn, er opmærksom på også at medtage voksenområdet. Dette arbejde finder sted inden for rammerne af det såkaldte partnerskab, som ministeren har indgået med KL.

Behov for større klarhed om førtidspensionen
Det andet store punkt på dagsordenen var spørgsmålet om regeringens planer om at ændre førtidspensionen. Herunder ikke mindst spørgsmålet om en aldersgrænse på 35-40 år for tildeling af førtidspension.

Sytter Kristensen indledte med at anerkende regeringens grundlæggende udgangspunkt for diskussionen. Naturligvis er der ingen, som skal "parkeres" på varige pensions­ydelser, hvis der er en reel chance for at opnå eller genvinde muligheden for at forsøge sig selv. Men midt i denne diskussion er der også behov for en mere præcis melding om, hvilke grupper af borgere, der ikke vil være omfattet af en eventuel aldersgrænse.

Sytter Kristensen forklarede, at langt, langt hovedparten af LEVs målgruppe ikke har realistiske muligheder for at blive selvforsørgende. Mange kan yde en indsats på arbejdsmarkedet til gavn for dem selv og for samfundet. Men ofte vil tryghed om forsørgelsen være en forudsætning for vellykket inklusion på arbejdsmarkedet.

Desuden opfordrede Sytter Kristensen til, at man i forbindelse med en reform af førtidspensionen får skabt en mere smidig tildeling for "åbenlyse sager". I dag ser vi desværre alt for mange unge med udviklingshæmning, der kastes gennem lange og meningsløse udrednings­forløb. Forløb, som alle ved kun ender med ét resultat, nemlig tildeling af en førtidspension.

Ministeren anerkendte, at der var en række åbenlyse sager, og at man godt kunne forestille sig en hurtigere tildelingsproces i den forbindelse. Hun var også enig i, at der er en gruppe unge, som - uanset en aldersgrænse - fortsat skal have mulighed for førtidspension. Det er siden blevet aftalt, at socialministeren skriver et indlæg til det næste nummer af LEV Bladet om regeringens planer i forhold til førtidspensionen.

Notat til ministeren om øvrige emner
Mødet var kort, og derfor havde Sytter Kristensen også valgt at aflevere et notat til socialministeren med en række af de emner, som ikke kunne nås. Papiret beskriver blandt andet det påtrængende behov for at give bedre retssikkerhed til den mest udsatte gruppe borgere med udviklingshæmning: "En del borgere i denne gruppe har ingen pårørende til at støtte dem i forhold til deres retssikkerhed, og som det blev dokumenteret af TV2 Nyhederne i november 2011, kan man langt fra altid regne med bistand fra en professionel værge - hvis der er udpeget en sådan. Hvem skal hjælpe denne gruppe borgere og sikre deres retssikkerhed i samspillet med den kommunale myndighed?" spørges der blandt andet i notatet.

Notatet beskriver også det stigende problem med høje huslejer i alment boligbyggeri og en meget lav pension. En del yngre udviklingshæmmede på den "nye før­tids­pension" (fra 2003), som visiteres til et botilbud opført efter almenboliglovgivningen, har i mange tilfælde et ekstremt lavt rådighedsbeløb tilbage, når de fast udgifter er betalt. Og denne gruppe borgere er i sagens natur voksende.

Artiklen er fra LEV Bladet 1, 2012

Læs mere LEV 1 februar 2012

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap