chrborg_orange_sort.jpg 11.05.2012

Et spørgsmål om fortolkning

Kommunerne mener, at 'præciseringen', om at ankesystemet skal tage højde for kommunale serviceniveauer i forbindelse med klagesager på det sociale område, betyder, at økonomiske hensyn må vægtes højere. Det mener socialministeren ikke. Men hvem ender mon med at få ret? Det er desværre lidt for spændende.

Som vi fortalte onsdag i denne uge her på lev.dk, behandler Folketinget i disse dage et forslag, der sigter på at tydeliggøre, at der både skal tages hensyn til kommunernes serviceniveauer og til økonomi, når der træffes afgørelser på det sociale område. Forslaget er et resultat af den tidligere regerings økonomiaftale med KL, og det ser desværre ud til, at et næsten enigt Folketing står bag.
Kun Enhedslisten er imod, og partiets handicapordfører, Stine Brix, har i forbindelse med behandlingen af lovforslaget stillet socialministeren en række spørgsmål.

Minister og kommuner uenige
Et af spørgsmålene illustrerer meget præcist, hvorfor Landsforeningen LEV og en række andre handicaporganisationer er så bekymrede for lovforslaget. I spørgsmålet beder Stine Brix socialministeren vurdere, om socialudvalgsformanden i Kolding Kommune har ret, når hun til TV-Avisen den 19.4. udtaler: "Kommunerne har jo altid været underlagt krav om, at vi skal handle både fagligt og økonomisk forsvarligt. Men præciseringen betyder jo selvfølgelig, at den økonomiske del kan vægtes højere".

Til det svarer socialministeren ganske entydigt: "Socialudvalgsformanden i Kolding Kommune har ikke ret i de konklusioner, hun har gjort sig omkring lovforslaget". Lovforslaget har udelukkende til hensigt at præcisere gældende ret og skal sikre, at alle får den samme forståelse af, hvad der gælder, mener ministeren. Ministeren mener tilmed, at lovforslagets præcisering vil styrke borgerens retssikkerhed, fordi der kommer større klarhed.

Forskellen mellem kommunernes og socialministerens fortolkning er kernen i, hvorfor der er grund til bekymring. Det mener LEVs landsformand, Sytter Kristensen:

- Vi ved af erfaring, at det desværre ofte er, hvad kommunerne tror er gældende lov, som tæller - ikke hvad der rent faktisk er gældende lov. Og kommunalpolitikerne mener jo helt bestemt, at de nu har fået bedre muligheder for at lade serviceniveauet og økonomien diktere de sociale afgørelser.

- Det kan godt være, at ankesystemet får styr på, hvordan reglerne skal forstås. Men det er jo langt de færreste afgørelser, som ankes. Og her vil borgerne sidde tilbage med afgørelser, der er baseret på den opfattelse, som socialudvalgsformanden fra Kolding giver udtryk for.

- Endnu engang bliver det de allermest udsatte borgere - dem, som aldrig klager - som betaler prisen. Derfor holder det altså ikke, når man fremstiller det som en forbedring af retssikkerheden, udtaler landsformanden.

Dialogmøder
I sit svar på spørgsmålet fra Stine Brix forklarer socialministeren desuden, hvordan hun vil følge implementeringen af lovgivningen meget tæt. Ankestyrelsen skal gennemføre en praksisundersøgelse om, hvordan loven anvendes i praksis. Resultaterne fra den undersøgelse skal "… følges op af dialogmøder mellem Ankestyrelsen og kommunerne på baggrund af undersøgelsens resultater".
 
- Det er godt nok en besynderlig logik, vi har her i landet. Når vi andre overtræder lovgivningen, falder der bøder eller det, som er værre. Når kommunerne gør det, så inviteres de til en dialog.
- Og hvad med de borgere, som har mærket konsekvenserne af ulovlighederne? Tjae, bum bum… er tilsyneladende svaret, udtaler Sytter Kristensen.

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap