mad_027_web.jpg Foto: Hans Juhl 22.10.2012

To dage med ordentlig mad – og fem dage med færdigretter

Støtte til bestilling af færdigretter - herunder håndtering af mikroovn. Det er hovedelementerne i Næstved Kommunes kvalitetsstandard for håndtering af kosten for mennesker, der bor i botilbud. Den mangelfulde hjælp får udviklingshæmmede til at strømme til fællesspisning i Klub Næstved

- Hva' så, hjælper du i dag, Inga? Det er Anne Blad, støttepædagog for nogle af de borgere der kommer i Klub Næstved, der spørger.
- Ja, det vil jeg gerne, svarer Inga Hansen.
- Så kan du lægge pasta op på fadene.
- Og hvad med dig Børge, har du husket at vaske hænder?

Det har han, for Børge ved alt om køkkenhygiejne, han har faktisk været på kursus i det.
- Det er vigtigt, at man vasker hænder. Men man må ikke tørre dem i et håndklæde, for der kan bakterierne også sætte sig, forklarer Børge Hansen.

Sammen med Børge lægger Inga en bund af kogt pasta i tre fade. Ovenpå kommer de spinat, hvorefter Poul Erik Larsen placerer otte laksekoteletter på hvert fad. Det hele rundes af med gul sovs, som Anne hjælper med at hælde over de tre fade fra en stor gryde.
- Jeg synes, at I er så stille i dag, udbryder Anne Blak.

Det er nok ikke så underligt i betragtning af, at hvert skridt nøje overvåges af gæsterne fra LEV Bladet. Koncentrationen om at lave mad er stor, mens fotografen ligger halvt ind over fadet med laksekoteletter for at få de bedste billeder. Imens stikker flere af klubbens medlemmer nysgerrigt hovedet ind i køkkenet for at slå en sludder af med LEVs udsendte og køkkenpersonalet. Som i mange private hjem fungerer køkkenet i Klub Næstved som en magnet. Det er bare et sted, hvor det er rart at være.

I dag er det Inga, Børge og Poul Erik, der hjælper til i køkkenet. På torsdag, hvor der også er maddag i klubben, er det formentlig nogle helt andre. De fleste af klubbens medlemmer er ifølge Anne vilde med at hjælpe til, og man bidrager med det, man kan.

Maddage en stor succes
Klokken nærmer sig 17.00. De tre fade med lakselasagne fordeles i køkkenets to ovne. Om en halv time er der mad til de omkring 30 personer, der denne mandag aften i september har besluttet sig for at spise i klubben. På andre maddage kan der være op til 50 personer, der spiser med. Det er der faktisk slet ikke plads til i klubbens cafe. Så bliver der dækket op i et aktivitetsrum i den anden ende af huset.

Klub Næstveds maddage er en kæmpe succes. Ja, faktisk kommer der flere og flere medlemmer, som gerne vil spise med. Det er dog langtfra alle voksne med udviklingshæmning, der spiser der. I Socialpædagogisk Center Næstved yder man støtte til i alt omkring 450 personer. Herunder er også mennesker med eksempelvis Asperger og ADHD. Men antallet af udviklingshæmmede er betydeligt over de 50 personer, der kan få mad i klubben. For mange af klubbens brugere er det reelt eneste mulighed for selv at hjælpe til med at lave mad. For slet ikke tale om at få andet mad, end det kan kommer fra en mikroovn.

Madlavning i mikroovnen
Næstved Kommune har vedtaget en "kvalitetsstandard" for de enkelte ydelser, som kommunen tilbyder mennesker med udviklingshæmning, der bor i botilbud. I forhold til måltider og kost står der om formålet med ydelsen:

"Udvikle, vedligeholde eller kompensere for borgerens funktionsniveau omkring tilberedning, spisning og oprydning i forbindelse med måltider." Videre hedder det, at man skal: … give individuel støtte til at den enkelte borger oplever respekt om sin egen person vedrørende rettigheder og pligter, at borgeren er inkluderet i samfundet, at borgeren skaber egen kultur og oplever myndiggørelse."

Og det lyder jo alt sammen rigtig godt. Men de fine ord bliver hule, når man senere under punktet "Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen" kan læse: "Motivation, vejledning, guide eller fuld hjælp til: Bestilling af kost med levering fra ekstern leverandør, afbestilling efter behov, varemodtagelse og omdeling, tilberedning af grød, opvarmning, servering, skære ud, hjælp til at spise, kaffebrygning, dække borde, rydde af samt betjening af opvaskemaskine."

Keld Pedersen er en af stamkunderne, når der er aftensmad i klubben. Ugens fem andre dage er kosten da også noget anderledes.

- Når dig og kæresten spiser sammen, hvad gør I så? Steger I bøffer?

- Nej, så har vi hver vores varme ret, som vi kommer i mikroovnen, siger Keld Pedersen, der normalt køber sine færdigretter i Netto og Superbest.

Som det fremgår af Næstved Kommunes kvalitetsstandard, så er det en kommunal opgave at vejlede om opvarmning af maden. Og vejledning har Keld også fået:

- De har lært mig mikroovnen at kende. Der er sat prikker på, så jeg ved, hvor jeg skal sætte uret. Men det er ikke særlig lækkert, at spise den slags mad så tit.

Hjælp fra far og mor
Keld bor i egen lejlighed og får fem støttetimer om ugen. De går til alt fra kontakt til kommunen, praktisk hjælp i dagligdagen, hjælp til brevskrivning. Nogle få får også hjælp til indkøb. Men altså ikke støtte til madlavning, som det tidligere har været tilfældet.

For nogle af medlemmerne af Klub Næstved er det derfor mere end belejligt, at deres forældre hjælper lidt til. Kristina Jørgensen, der er 26 år, får eksempelvis med jævne mellemrum en portion lasagne, eller hvad der ellers har været på menuen, fra forældrenes overskudsproduktion.

Kristinas forældre, Susanne og John, hjælper meget gerne deres datter, men de mener ikke, at det er i orden, at tingene hænger sammen på den måde, at hvis de ikke hjælper, så får Kristina ikke ordentlig mad.

- Det er ikke i orden, at vi skal lave mad til vores 26-årige datter, hvis hun skal have ordentlig mad. Det gør vi jo heller ikke til vores andre voksne børn, siger Susanne Jørgensen. Kristinas far supplerer:

- Jeg har det dårligt med, at Kristina ofte er tvunget til at leve af færdigretter. Det smager som at række tungen ud ad et vindue, og det er absolut ikke fedtfattigt. Og så kan Kristina, der ellers er meget madglad og også gerne vil hjælpe til i køkkenet, heller ikke opleve glæden ved selv at lave mad.
- Tidligere var Kristina med til at lave mad, da hun boede hjemme - under vejledning selvfølgelig. Hun kan sagtens hjælpe med at skære grøntsager og den slags. Jeg ser sådan på det, at det er normalt, at man er med til at lave sin egen mad. Det giver også frihed, at man er med til at bestemme selv, hvad man skal spise. Men det sker aldrig mere for Kristina. Der er ikke personale til at hjælpe.

Kristina har dog som Keld fået lidt instruktion i, hvordan hun skal komme maden ind i mikroovnen:
- Jeg har lært at prikke hul i færdigretten af personalet, så man bare kan sætte hele bakken med mad i ovnen, fortæller hun.

John og Susanne Jørgensen er glade for, at Kristina et par dage om ugen kan få ordentlig mad i Klub Næstved. Det samme er støttepædagog Anne Blak, men der er også andre gode ting ved klubtilbuddet, for eksempel at brugerne lærer at spise sammen med andre. I klubben gør man noget ud af at dække bord og holde bordskik.

- Det synes jeg er vigtigt at lære eller få vedligeholdt. Men jeg kunne da godt ønske mig, at de fik en mere lødig kost på andre dage også.

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap