pjece om tilsynsreformen.jpg Billede fra pjecen 28.09.2012

En på mange måder god tilsynsreform

"Ambitiøst og markant". Sådan karakteriserer LEVs landsformand den tilsynsreform, som socialministeren lancerede onsdag. Reformen flytter ansvaret for det driftsorienterede tilsyn med tilbud til udsatte børn og voksne fra landets 98 kommuner til fem kommunale tilsynsenheder. Det kan måske godt komme til at fungere, men det er nu en lidt underlig organisering, mener landsformanden.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup slog ved præsentationen af den såkaldte tilsynsreform fast, at der bliver tale om både en helt ny organisering i fem tilsynsenheder og om tydeligere krav til den måde tilsynet gennemføres på.

Fem tilsynsenheder
Reformens mål med at flytte tilsynet fra kommunerne til de fem tilsynsenheder, er bl.a. at sikre en større uvildighed i tilsynet. Kommunerne skal ikke længere føre tilsyn med sig selv, så at sige. Men det er samtidigt målet at forbedre kvaliteten i måden tilsynet gennemføres på. Der skal opbygges ekspertise i enhederne, som giver mulighed for dybere faglighed og specialisering i tilsynet.

Konkret skal de fem enheder placeres i en særligt udpeget kommune i hver af landets fem regioner. Tilsynsenheden skal så sørge for tilsynet med, og godkendelsen af, tilbud til udsatte børn, unge og voksne. Herunder også en lang række botilbud til mennesker med udviklingshæmning.

LEVs Landsformand er meget tilfreds med samlingen i større tilsynsenheder:
- Vi har længe argumenteret for, at faglighed og kvalitet i tilsynet skal forbedres. Og vi har konkret foreslået, at man fik etableret en eller anden form for regional eller landsdækkende organisation. Det sker nu - og det er både ambitiøst og markant.

- Men det er en lidt besynderlig forankring af tilsynsenhederne man har fundet på. Hvorfor skal de absolut ligge i en kommune? Hvorfor ikke i Staten eller i Regionerne kunne man spørge? Det ser ud til at være en model som kun er opfundet for ikke at såre kommunernes stolthed - og det er måske ikke det bedste udgangspunkt, udtaler Sytter Kristensen.

Præcise krav til indholdet
Med reformen kommer der også en række mere præcise krav til måden, tilsynet gennemføres på, blandt andet:

  • Kombination af uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg.
  • Krav om mindst et årligt tilsynsbesøg i alle sociale døgntilbud.
  • Klare kriterier for, hvornår et tilbud skal have skærpet tilsyn og for tilsynets sanktionsmuligheder.
  • Tilsynet kan give påbud, som skal efterleves, hvis tilbuddet fortsat skal være godkendt. Der kan for eksempel gives påbud om, at der skal ansættes eller efteruddannes personale, som kan håndtere den målgruppe, som tilbuddet har boende.
  • Systematisk inddragelse af oplysninger fra beboere, pårørende og ansatte, herunder ved brugertilfredsheds- og trivselsvurderinger.
  • Krav om indberetning af magtanvendelser til tilsynet og om, at tilbuddene skal oplyse, hvilke kommuner, der har visiteret borgere til tilbuddet.

Samlet er der tale om langt mere detaljerede krav til tilsynet end det, som er gældende i dag, hvilket tegner rigtig godt, mener LEVs landsformand:

- Kvaliteten af tilsynsrapporterne har været alt for svingende - nogle har været decideret ringe. Og derfor er det godt, at der kommer mere entydige krav til den måde tilsynet gennemføres på.

- Jeg er især tilfreds med, at reformen entydigt understreger, at viden fra borgerne selv og deres pårørende skal spille en langt større rolle som kilder til viden om forholdene i det botilbud, der føres tilsyn med.

Indsatsen i almene boliger (typisk § 85 og 83) er ikke med i reformen i første omgang. Men det fremgår, at der skal arbejdes på at finde en model, som også kan inkludere denne type tilbud.

Whistleblower-funktion
De fem tilsynsenheder skal desuden etablere og drive en såkaldt 'whistleblower'-funktion. Borgere, pårørende og medarbejdere skal vide, hvor de kan rette henvendelse til, hvis de oplever uhensigtsmæssigheder eller svigt i et tilbud. Det initiativ er Sytter Kristensen begejstret for:

- Det er præcis, hvad vi har foreslået i flere omgange. Det er helt nødvendigt, at man som for eksempel pårørende kan komme af med viden om bekymrende forhold - og at man ved, at der bliver handlet på oplysningerne.

Afslutningsvis konstaterer landsformanden, at, der stadig behov for fokus på tilsynet. Ikke mindst det personrelaterede tilsyn, som denne reform ikke beskæftiger sig med:
- Jeg er langt hen ad vejen rigtig glad for reformen. Men det personrelaterede tilsyn trænger i mindst lige så høj grad til en opstramning. Det halter gevaldigt i mange kommuner - især når det gælder voksne med udviklingshæmning, udtaler Sytter Kristensen.

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap