maja hermansen 1 - web.jpg Foto: Yilmaz Polat 18.02.2013

Udviklingshæmmedes privatøkonomi malkes

Nogle kommuner er begyndt at malke mennesker med udviklingshæmnings privatøkonomi. Uden at informere hverken beboeren selv, pårørende eller værge, opkræver man brugerbetaling på rengøring, som multihandicappede borgere er visiteret til. Eller man udskriver skyhøj acontobetaling på el og varme - uden nogensinde at lave opgørelse på forbruget og betale tilbage. Kun når vakse pårørende opdager kommunens manipulation af sårbare medborgere, sker der noget

Af Arne Ditlevsen

Maja Hermansen bor på bostedet Lindebjerg i Aarup på Fyn. Hun har Angelmans syndrom og har derfor blandt andet svær epilepsi, intet sprog og er i det hele taget så handicappet, at hun skal have hjælp til næsten alt. Maja er på grund af sit omfattende handicap tilkendt rengøring i hjemmet efter Servicelovens § 83. Men uden at fortælle det hverken til hende selv eller hendes mor og værge, Lone Hermansen, besluttede man i Assens Kommune for et par år siden at skifte den kommunale rengøring på Majas bosted ud med det private rengøringsfirma Lillebælt Rengøring.

Nu skulle Maja - og stort set alle de øvrige beboere - pludselig selv betale for rengøringen. Det koster Maja 1050 kroner om måneden. Eller kostede. For Lone Hermansen sagde kontrakten op, da hun fandt ud af, hvordan det var fat.
- Jeg føler, at kommunen har gjort det bag min ryg for at slippe for at betale for at gøre så meget rent selv, udtalte Lone Hermansen til Fyens Stiftstidende i december. Assens Kommune hævder, at de har fået et mundtligt tilsagn fra Lone Hermansen om, at Maja gerne ville have ekstra rengøring fra det private rengøringsselskab - og med brugerbetaling.

Maja har naturligvis fået den lovbestemte rengøringshjælp, siger kommunen nu. Det er kun ekstrarengøring, som Maja betaler for, siger de. Den forklaring har Lone Hermansen svært ved at tro på. Og hun afviser nogensinde at have sagt ja til den ekstra rengøring på Majas vegne.
- Kommunen har slet ikke spurgt mig. Og hvis de havde, havde jeg sagt nej. For det første fordi, at Maja slet ikke har råd til at betale for rengøring selv - huslejen er jo temmelig dyr. For det andet er hun visiteret til rengøring. Og den visiterede rengøring burde være tilstrækkelig.

Troede at de ansatte kendte datterens behov bedst
Det var ved et rent tilfælde, at Lone Hermansen fandt ud af, at Maja havde betalt for rengøringen siden hun flyttede ind i det renoverede byggeri i starten af 2011. En anden pårørende på Lindebjerg gjorde hende opmærksom på den nye rengøringspraksis. Da Lone Hermansen fik sat sig ind i sagen, viste det sig, at Maja allerede havde brugt for over 20.000 kr. på rengøringen, før hendes mor fik det stoppet.

Lone Hermansen forklarer, at hun ikke havde lagt mærke til datterens udgift til rengøring, da Lindebjergs personale stod for en del af administrationen af Majas økonomi, uden at hun blev involveret.

Den model er Lone Hermansen ikke længere tryg ved. Hun har nu forlangt at få Majas budget til gennemsyn, så hun ved, hvad pengene bruges på.

I Assens Kommune har sagen også fået konsekvenser. Man har således indført nye retningslinjer, så der skal være skriftlige aftaler i forbindelse med forhold, hvor medarbejdere administrerer borgerens økonomi. Dette gælder også ved tilkøb af rengøring.

Prisen for at stå frem
Lone Hermansen fortæller, at det ikke har været uden omkostninger for hende at gøre, som hun har gjort - nemlig stået på datterens ret. Flere af de ansatte på datterens bosted har set skævt til hende. Andre har dog også bakket hende op og sagt, at det var fedt, hun gjorde det, hun gjorde. Men Lone Hermansen har nu trukket lidt i bremsen for ikke at spidse situationen endnu mere til. Eksempelvis har hun undladt at gøre en stor sag ud af, at hun mener, Maja burde få de 20.000 kroner tilbage, som hun har betalt for rengøring over de seneste par år.

Hertil siger Sytter Kristensen:
- Vi oplever desværre stadig alt for ofte, at pårørende ikke tør stå frem på grund af frygt for repressalier mod deres søn eller datter. Men det er utrolig vigtigt, at vi har mod til at gå op mod skjult brugerbetaling. Jeg er rigtig ked af den mistænkeliggørelse af bosteder og kommuner som det kan indebære - også i tilfælde hvor det ikke er berettiget. Men hvad er alternativet? Det er altså ikke acceptabelt at indføre brugerbetaling på rengøring ad bagvejen.

Varme uden afregning
Metoden med at spare på de kommunale udgifter ved på listig vis at hente pengene op af beboernes lommer er ikke kun et Assens-fænomen. I en sag fra en anden kommune, som LEV har fået kendskab til, har kommunen indført en helt specielt acontoafregning for lys og varme. LEVs landsformand Sytter Kristensen fortæller:
- I et botilbud har beboerne betalt et fast beløb for lys og varme - et meget højt fast beløb har det vist sig. Beboerne betalte over 1.000 kr. om måneden for et lille værelse. Da en af beboernes pårørende borede lidt i det, viste det sig, at der ikke var nogen årlig slutafregning - og det har der aldrig været. Altså lige indtil den pårørende spurgte til afregningen. Så blev der helt ekstraordinært lavet en opgørelse af forbruget i 2012. Det viste sig, at de 12 beboere i botilbuddet alene i 2012 havde betalt i alt ca. 38.000 kr. for meget

- De penge er nu tilbagebetalt til beboerne. Desuden har man nedsat acontobetalingen for lys og varme for 2013 med hele 54.000 kr. Det vil sige med op mod 5.000 kr. pr. beboer. Men kommunen har tilsyneladende ikke tænkt sig at undersøge, hvor meget beboerne har betalt for meget de tidligere år. De synes åbenbart, overbetaling er helt rimelig - lige indtil det opdages.

Kommunen vil heller ikke indføre den samme afregning i kommunens andre botilbud. Her betales fortsat et acontobeløb, som måske - måske ikke - er alt for højt. Men fordi ingen beboere eller pårørende i de andre botilbud har brokket sig, så har kommunen ikke tænkt sig at lave en årsopgørelse på det faktiske forbrug og afregne i forhold til acontobetalingen.

LEV mener…
LEVs landsformand Sytter Kristensen mener ikke, at de to eksempler er enkeltstående sager. Hun ser dem som tegn på en trist udvikling.
- Går den - så går den. Den tilgang har vi desværre set i flere kommuner landet over de senere år. Og noget kunne tyde på, at det er den holdning, der ligger til grund for Assens Kommunes ageren i sagen om Majas betaling for rengøring - og i den anden sag om acontoafregningen.

- Det er jo helt vanvittigt og fuldstændig retsløse tilstande for mennesker, som ingen chance har for selv at gennemskue den slags. Og selv for pårørende og værger kan det jo være vanskeligt - især når de ikke bliver informeret. Umiddelbart har de pårørende i de to sager jo blot stolet på, at kommunen handlede anstændigt. De havde ingen anelse om, at de skulle optræde som bussemænd, for at sikre sig mod, at kommunen uberettiget hentede pengene op af deres pårørendes lommer.

- Jeg synes, det ligner en udnyttelse af sårbare borgeres manglende kompetencer til at beskytte egne interesser. Og helt ærligt: Er det virkelig sådan, kommunerne skal håndtere deres økonomiske udfordringer?

- Vi vil i LEV forfølge denne her problematik med skalten og valten med borgenes penge. Alle, der støder på sager af denne karakter, må derfor meget gerne henvende sig til os, så vi kan få så mange oplysninger som overhovedet muligt om problemets omfang.

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap