24.01.2013

Nyt klagesystem på vej

Regeringen vil med et nyt lovforslag nedlægge de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene til fordel for en styrkelse af Ankestyrelsen som eneste klageinstans. Målet er bedre og mere ensartet retssikkerhed for borgerne og effektiviseringer. Men disse forbedringer bliver kun resultatet, hvis ressourcerne er til stede, skriver Landsforeningen LEV bl.a. i sit høringssvar.

Lovforslaget om nedlæggelsen af nævnene er en del af en større reform, hvor man samler de fem regionale statsforvaltninger til én samlet Statsforvaltning. Der vil fortsat være statsforvaltnings-kontorer rundt i landet, men den nye samlede Statsforvaltning får kun én samlet ledelse. Målet er effektiviseringer, hvor opgaverne kan fordeles mere hensigtsmæssigt.

Klagesystemet samles i Ankestyrelsen
Reformen betyder samtidig, at De Sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnene, der er et af i hver af de fem regionale Statsforvaltninger, nedlægges. Nævnene har hidtil været den første instans i klagesystemet på det sociale og beskæftigelsesmæssige område. I stedet for nævnene vil man med lovforslaget samle behandlingen af klager over kommunernes afgørelser i Ankestyrelsen.

Ifølge regeringen vil nedlæggelsen af nævnene og overførslen til Ankestyrelsen føre til styrket retssikkerhed for borgerne på grund af højere faglig kvalitet i klagebehandlingen og kortere sagsbehandlingstider. Desuden skal omlægningen føre til en mere effektiv drift.

LEV: Økonomien skal hænge sammen
Landsforeningen LEV er i sit høringssvar bekymret for, om de gode intentioner om styrket retssikkerhed rent faktisk kan realiseres. Siden kommunalreform i 2007 har nævnene nemlig oplevet en kraftig vækst i antallet af klager på især det sociale område. Og det er vel at mærke sket samtidig med, at bevillingerne til Statsforvaltningerne (hvor nævnene hører hjemme) er blevet beskåret. LEV understreger i sit høringssvar, at det er helt afgørende, at man sikrer de nødvendige ressourcer til en hurtig og kvalificeret behandling af sagerne:

"Statsforvaltningernes faldende bevillinger - og dermed de utilstrækkelige ressourcer i denne del af klagesystemet - er en konsekvens af politiske beslutninger i forbindelse med de årlige finanslove. Det er ikke et 'naturgivet', udefrakommende vilkår.(…) Effektiviseringspotentialet må ikke overvurderes - sådan som det stort set altid sker i forbindelse med statslige omorganiseringer. Ellers vil reformen ikke kunne realisere sine målsætninger om styrket kvalitet og kortere sagsbehandlingstider."

Lægmandsinvolvering i ankestyrelse-model
Behandlingen af sager i de nuværende nævn sker i princippet med inddragelse af såkaldte lægfolk, som er udpeget af blandt andre Danske Handicaporganisationer, DH. Det stigende antal klager har imidlertid betydet, at helt op imod 80 procent af de sociale nævns afgørelser træffes som såkaldte formandsafgørelser - hvilket vil sige uden egentlig involvering af de udpegede medlemmer af nævnet.

Men lægmandsinvolveringen i afgørelserne er vigtige, og i høringssvaret understreger LEV, at denne involvering skal sikres i forbindelse med overdragelsen til Ankestyrelsen. Lægmandsinvolveringen bidrager med borgernær viden og perspektiv, hvilket er centralt for kvaliteten af nævnenes afgørelser.

I Lovforslaget er der lagt op til, at beskikkede medlemmer (lægfolk) både skal medvirke i forbindelse med Ankestyrelsens behandling af principielle sager og en del af de sager, som ikke visiteres til principiel behandling.

Reformen løser ikke problemer for de mest sårbare
I høringssvaret kommenterer LEV desuden på en række andre forhold i relation til lovforslaget. Det drejer sig om visitationen mellem almene og principielle sager, behandlingen af sager om flytning uden samtykke samt omfanget af praksisundersøgelser i Ankestyrelsen.

Men LEV fremhæver også en mere generel problemstilling i høringssvaret. De mest sårbare - herunder ikke mindst en gruppe mennesker med udviklingshæmning - vil ikke få glæde af reformen.

"I en række tilfælde skyldes den manglende anke det forhold, at borgeren ikke har forudsætningerne for at forstå selve afgørelsen eller har kendskab til egne rettigheder, indretningen af klagesystemet mv. Dette gælder især en stor gruppe mennesker med udviklingshæmning. (…) Nogle udviklingshæmmede har pårørende, værge eller andre (bl.a. personale i deres bo- og støttetilbud), som bistår i forbindelse med en evt. anke, men dette gælder desværre langt fra alle (…)Nærværende lovforslag indeholder ingen løsninger på dette fundamentale ulighedsproblem i den sociale retssikkerhed.."

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap