sundhedskonference - panel.jpg 03.02.2014

Sundhedstjek et af midlerne mod ulighed i sundhed

Mennesker med udviklingshæmning er ramt af markant ulighed i sundhed - men der er effektive og enkle måder at gøre noget ved det på. Det var hovedbudskabet på LEVs konference om lighed i sundhed - uanset handicap, i fredags. Tre folketingspolitikere deltog i den afsluttende paneldebat, og herfra var meldingen, at sundhedstjek er ét af de redskaber, som skal overvejes.

Konferencens program var et miks af faglige input om uligheden i sundhed, eksempler på relevante sundhedsindsatser samt en politisk diskussion om fremtidige politiske initiativer.

I den politiske paneldebat, som afrundede konferencen, var der repræsentanter fra Venstre (Anne-Mette Winther Christiansen), Dansk Folkeparti (Karina Adsbøl) og Enhedslisten (Stine Brix). Alle tre politikere var enige om, at handicapbetinget ulighed i sundhed, som eksempelvis kan være sygdomme, som opdages alt for sent, ordinering af forkert medicin eller manglende muligheder for fysisk aktivitet, er et problem, som skal bekæmpes. Men der var forskellige bud på, hvordan opgaven skal gribes an.

Ny lovgivning og rettigheder?
Karina Adsbøl, DF, mente, at lovgivningen sådan set var ok. "Så vidt jeg kan se, er der intet til hinder for, at kommunerne for eksempel kan indføre sundhedstjek for mennesker med udviklingshæmning. Problemet er mere, om de så rent faktisk også gør det," sagde Karina Adsbøl i debatten. Hun fortalte, at hun efterhånden har set alt for mange eksempler på, at kommunerne ikke overholder lovgivningen på det sociale område. Vel at mærke uden at det får konsekvenser for kommunerne.

Denne vinkel fulgte Enhedslistens Stine Brix op ved at foreslå et styrket fokus på at give borgerne håndfaste rettigheder. "I kan nok huske diskussionen i forbindelse med finansloven om ugentlige bade til ældre. For os handlede det om at sikre et minimum for borgerne. Jeg tror også, at klarere rettigheder er værd at overveje i forhold til adgangen til sundhed for mennesker med udviklingshæmning," sagde Stine Brix blandt andet.

En sund hverdag med passivt TV-kiggeri og micromad?
LEVs landsformand, Sytter Kristensen, og direktøren i Socialt Lederforum, Ib Poulsen, deltog også i paneldebatten sammen med de tre folketingspolitikere.

LEVs landsformand beskrev den paradoksale situation, som gør sig gældende i mange bo- og støttetilbud til mennesker med udviklingshæmning: "Alle taler jo om mere sundhed, mere motion og bedre kost. Men flere og flere steder går udviklingen den stik modsatte vej for mennesker med udviklingshæmning. Muligheden for pædagogisk ledsagelse uden for matriklen er nærmest skåret væk mange steder. Det betyder en hverdag foran fjernsynet - og i hvert fald ikke megen motion".

Den pointe fulgte Ib Poulsen op med henvisning til, at flere og flere mennesker med udviklingshæmning henvises til mad fra kommunens centralkøkken i stedet for selv at være med til at tilberede maden i hverdagen. "Sundhed handler også om livskvalitet i hverdagen. Og hvad gør det mon ved livskvaliteten og sundheden, når duften fra køkkenet og deltagelsen i madlavningen erstattes af micromad til en hel uge leveret fra centralkøkkenet?" spurgte Ib Poulsen retorisk.

Anne-Mette Winther Christiansen fra Venstre mente, at det var vigtigt at appellere til de lokale politikere og deres ansvar for kommunens sårbare borgere: "Det er ikke i orden, hvis forholdene i bosteder for mennesker med udviklingshæmning betyder, at man ikke har mulighed for en aktiv hverdag - for eksempel at man ikke kan komme uden for en dør. Som pårørende skal man råbe op om forholdene, så kommunens politikere kan reagere," sagde Anne-Mette Winther Christiansen.

Politisk vilje til at se nærmere på sundhedstjek
Et af paneldebattens centrale emner var muligheden for at indføre et nationalt tilbud om opsøgende sundhedstjek til mennesker med udviklingshæmning. Konferencens formiddag havde leveret overbevisende dokumentation for, at mennesker med udviklingshæmning reelt ikke har den samme adgang til sundhedsydelser som alle andre.

Men der findes løsninger. Et oplæg fra doktor Umesh Chauhan fra England viste, at indførelsen af et årligt sundhedstjek havde haft klar effekt. Langt flere sygdomme blev opdaget langt tidligere - og dermed kom behandlingen også i gang langt tidligere. Alt sammen noget som man må forvente vil forbedre sundheden for mennesker med udviklingshæmning.

Blandt alle tre politikere i panelet var der stor interesse for de engelske erfaringer med sundhedstjek. Selvom Sundhedsstyrelsen generelt har kasseret idéen om sundhedstjek til alle danskere, så kan der sagtens være god mening i at indføre sundhedstjek for særlige målgrupper, der kan have sværere ved selv at tage vare på egen sundhed, var holdningen i panelet.

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap