2014-09-23 14.30.16.jpg 07.10.2014

Danmark ved eksamensbordet i Geneve

Den danske regering har været til eksamen om efterlevelse af Handicapkonventionen. Flere medlemmer af FN's handicapkomite var blandt andet kritiske overfor, at Danmark bygger nye, store institutioner til mennesker med udviklingshæmning. En kritik der også er tydelig i komiteens anbefalinger til Danmark.

Da Danmark tiltrådte handicapkonventionen i 2009, var der stor glæde og for­ventning. Et samlet Folketing kaldte ratifikationen en glædens dag, og også i handicapbevægelsen var forventningerne store.

Eksamen i Geneve
Nu har Danmark været til eksamen hos FN's handicapkomite. Det skete over to dage i den schweiziske by Geneve, hvor regeringsrepræsentanter fra Danmark skulle forklare, hvilke fremskridt Danmark har gjort i forhold til virkeliggørelsen af de rettigheder, som konventionen giver mennesker med handicap.

Der var endog meget kritiske spørgsmål på flere områder - og regeringens svar var langt fra altid klare.

Der var mange temaer på bordet i Geneve. Generelt udtrykte flere af FN-komi­teens medlemmer anerkendelse af Danmarks stolte traditioner på handicapområdet, men der var også forbehold.

De nye store institutioner og værgemål
De stolte danske traditioner på handicapområdet var en del af baggrunden for kritiske spørgsmål fra komiteen. Ikke mindst i forhold til to spørgsmål med særlig betydning i forhold til mennesker med udviklingshæmning, nemlig "De nye store institutioner" og værgemålslovens betydning for stemmeretten.

De nye store institutioner
Flere af komitemedlemmernes spørgsmål var meget kritiske over for, at Danmark tilsyneladende er i gang med at genopføre fortidens store centralinstitutioner til mennesker med handicap i form af institutionslignende bebyggelser med 60, 80 eller ligefrem 100 beboere på samme matrikel.

Regeringen: Kommunerne har ansvaret for de nye institutioner
I sit svar på kritikken anerkendte regeringen, at der bygges ganske store bolig­komplekser til mennesker med handicap. Næsten en ud af syv nybyggede institutioner (opføres typisk som almene boliger) er til mere end 60 beboere, viser rege­ringens egne tal.

Men de store institutioner er ikke nødvendigvis et problem i forhold til artikel 19, mente regeringsrepræsentanterne. De store institutioner kan også skabe inkluderende rammer sagde regeringsrepræsentanterne blandt andet.

Regeringen lagde desuden stor vægt på, at det er et kommunalt ansvar at tage beslut­ningerne om størrelse og karakter af boliger til mennesker med handicap - ikke et statsligt ansvar. Og man vil fra regeringens side ikke blande sig i kommunernes beslutninger, for kommunerne har nemlig selvstyre i Danmark var forklaringen. Regeringen lovede dog under eksamenen, at man ville følge udviklingen og indlede en dialog med kommunerne.

FN-komite: Stands finansieringen af "de nye store institutioner"
De konkluderende bemærkninger og anbefalinger fra FN-komiteen tyder ikke på, at medlemmerne blev beroliget af de svar. I bemærkningerne, som blev offentliggjort først i oktober måned, skriver komiteen blandt andet, at den er "… bekymret over de stigende antal kommunale opførelser af institutionslignende boliger for mennesker med handicap, boliger som finansieres med statsgaranterede lån og som ofte er beliggende uden for byer, i bebyggelser som indeholder 30-60 boliger eller flere".

I anbefalingerne til den danske regering følger komiteen op med en meget direkte opfordring om at "… afskære fra brugen af statsgaranterede lån til opførelse af institutionslignende byggeri for mennesker med handicap".

Fritager det kommunale selvstyre regeringen for ansvar?
LEVs landsformand, Sytter Kristensen, er meget glad for, at FN-komiteen er så klar i mælet i sine anbefalinger. Regeringens henvisning til det kommunale selvstyre, synes hun er uforståelig:

- Det er besynderligt, når regeringen tilsyneladende forsøger at skubbe ansvaret for de nye store institutioner fra sig ved at henvise til det kommunale selvstyre. Det har FN-komiteen tydeligvis set bort fra i anbefalingen, hvilket også er det eneste rimelige. Regeringen kan ikke skubbe ansvaret fra sig, siger Sytter Kristensen.

Værgemål og stemmeret
En del af komitemedlemmerne var tydeligt forbløffede over, at samspillet mel­lem Danmarks Riges Grundlov og Værgemålsloven betyder, at menne­sker med et § 6-værgemål mister stemmeretten - både til folketingsvalg, kommunal- og regionsvalg, folkeafstemninger og EU-valg. Det er klart i strid med handicapkonventionens principper, mente flere af komitemedlemmerne.

Regeringen: Grundloven forhindrer fuld stemmeret
Regeringens svar bestod mest af en opremsning af henholdsvis Grundlovens og Værgemålslovens bestemmelser. Regeringsrepræsentanterne fortalte desuden, at man forventede en snarlig ændring af valgloven, sådan at borgere med et § 6-værgemål vil få stemmeret til kommunal-, regional- og EU valg. Men stemmeret til Folke­tinget er der ikke udsigt til, forklarede regeringen. Grundloven siger entydigt, at "umyndiggjorte" ikke har stemmeret, og Grundloven er ikke sådan lige at ændre, forklarede regeringen.

Gammeldags umyndiggørelse forhindrer stemmeret
I sine konkluderende bemærkninger til Danmark skriver FN-komiteen, at den finder det bekymrende, at "… personer under værgemål ikke har ret til at stemme eller opstille til valg ved folketings-, regions-, kommunal- og  EU-valg samt folkeafstemninger".

På den baggrund anbefaler komiteen, at regeringen tager konkrete initiativer, der kan sikre, at "… alle personer med handicap kan bruge deres stemmeret og deres ret til at opstille til valg uanset værgemål eller andre foranstaltninger".

Sytter Kristensen mener, at komiteens anbefaling er helt på sin plads:

- Stemmeret er en så grundlæggende del af det at være medborger i et demokratisk samfund. Regeringen må være mere imødekommende. Denne form for demokratisk umyndiggørelse er et levn fra en svunden tid, og det er uholdbart, hvis ikke der kommer en løsning, siger Sytter Kristensen.

FN-komiteens anbefalinger til Danmark berører en lang række andre emner. Det drejer sig for eksempel om afskaffelse af tvangsbehandling og bæltefiksering i psykiatrien samt behovet for en dansk lovgivning, der entydigt forbyder diskrimination af mennesker med handicap.

LEV afleverede budskaber til komiteen
LEV deltog sammen med en række andre medlemmer af Danske Handicap­organisationer i den danske delegation fra civilsamfundet. I et møde med FN-komiteen i Geneve, forud for komiteens møde med den danske regering, gav LEV et indlæg med kritisk fokus på de nye store institutioner.

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap