skipperclement.taolytzen.jpg Foto: Tao Lytzen 10.09.2014

Smidt ud af sit eget hjem

"Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har besluttet at bringe botilbuddet på Skipper Clements Vej til ophør."

Sådan lyder beskeden i et af de breve, som de fem beboere i bofællesskabet Skipper Clements Vej i Jammerbugt Kommune modtog i foråret. Og den besked er jo sådan set ikke til at misforstå: "Kommunen har besluttet at nedlægge dit hjem, fordi vi synes, det kunne være mere praktisk (for kommunen), hvis du boede et andet sted. Vi spørger ikke, om du vil flytte - nej, vi har allerede besluttet det for dig."

Bofællesskabet Skipper Clements Vej er boliger opført efter lov om almene boliger. Beboerne har været rigtig glade for at bo der og ønsker ikke at flytte. Beboerne har lejekontrakter, som i ethvert andet lejebyggeri - og burde dermed være beskyttet af lejeloven som enhver anden lejer. Men den slags tager man åbenbart ikke så alvorligt i Jammerbugt.

LEV har siden kommunens beslutning blev kendt forsøgt at tale kommunen til fornuft. Først lokalt - hvor også medarbejdere og pårørende har protesteret - og siden starten af august også fra landsforeningens side. Jeg skrev til kommunen med kopi til Statsforvaltningen, Socialtilsyn Nord, Socialministeriet og By og boligministeriet med krav om, at flytte-beslutningen blev omgjort med det samme. Men lige lidt hjalp det. Beboerne blev flyttet fra 1. september.

Sagen fra Jammerbugt Kommune ligger i forlængelse af en række andre sager, hvor kommuner ser stort på borgernes rettigheder - og på gældende lovgivning. Vi har beskrevet nogle af dem i tidligere numre af LEV Bladet, og de er på forskellig vis kendetegnet ved, at mennesker med udviklingshæmnings grundlæggende rettigheder til deres egen bolig - deres hjem - krænkes på det groveste.

Jeg har ved gentagende lejligheder gjort diverse socialministre opmærksomme på disse alvorlige problemer. Men intet sker. Det lovstridige - og uværdige - flyttecirkus fortsætter med uformindsket styrke. Med store menneskelige omkostninger til følge, for der er vel ingen grund til at tro, at udviklingshæmmede skulle føle sig mindre krænket af, at en offentlig myndighed flytter dem fra deres hjem?

I sagen fra Jammerbugt Kommune har ingen af de statslige myndigheder, som jeg orienterede om sagen, handlet effektivt. Statsforvaltningen har sendt et brev til kommunen med en række spørgsmål, men de oplyser samtidig, at sagsbehandlingstiden er cirka 20 uger - altså et lille halvt år efter at beboerne blev ulovligt tvangsflyttet. By- og boligministeriet har også sendt et brev til kommunen, hvor de oplyser om gældende lovgivning - men har ellers ikke foretaget sig noget. Og Socialministeriet - de oplyser, at ministeren ikke kan gå ind i en enkeltsag som denne.

Dermed står de fem beboere på Skipper Clements Vej i noget, jeg vil kalde for en form for retsløshed. Selvom det er åbenlyst for enhver med indsigt i lovgivningen, at kommunens beslutning er lovstridig, så er løbet kørt. Ingen kompetente myndigheder kommer dem til undsætning i forhold til en kommune, der tydeligvis ser stort på deres rettigheder. Jammerbugt Kommune bliver efter min bedste overbevisning sat på plads af Kommunetilsynet ved Statsforvaltningen - men hvad er situation til den tid? Har kommunen genudlejet deres lejligheder? Og kan man overhovedet flytte sårbare mennesker tilbage efter et halvt år?

De fem borgere fra Skipper Clements Vej er blevet brikker i et spil, hvor reglerne ikke er kendt for deltagerne, og hvor snyd med samme åbenlyst tolereres af kampdommeren.

Leder i LEV Bladet nr. 5

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap