Kølemad.jpg Foto: Hans Juhl 24.09.2015

Pårørende protesterer mod mikromad

Splinternyt køkken står ubrugt hen på nyt botilbud i Fredericia, fordi maden nu fragtes ind i kasser – færdiglavet i et storkøkken, lige klar til mikroovnen. Uværdigt kalder pårørenderåd det.

Af Arne Ditlevsen

I Center Kobbelgården og i to botilbud på Ullerupdalsvej bor der cirka 80 personer med udviklingshæmning i større eller mindre grad. Men fælles for dem alle er, at Fredericia Kommune for et år siden besluttede, at de ikke mere skal medvirke til at lave deres egen mad. Det var for dyrt at give den nødvendige pædagogiske bistand, mente man i kommunen.

I stedet får beboerne nu noget, man i det fælles pårørenderåd for botilbuddene kalder ’kølemad’. Det er mad, som leveres udefra – typisk fra det kommunale storkøkken, Elbokøkkenet, der er ejet af Fredericia, Kolding, Haderslev og Middelfart kommuner i fællesskab.

Elbokøkkenet skriver selv på deres hjemmeside, at de laver ”dagligt mad til cirka 1300 hjemmeboende og mad til plejehjem i Kolding, Middelfart, Haderslev og Fredericia Kommuner. Det fælleskommunale ejerskab sikrer, at borgerne får en optimal service. Det er lokale mennesker tæt på brugerne, der er med til at sikre, at de daglige måltider når sikkert frem.”

Kvaliteten af mad kan altid diskuteres – og det er den også blevet på Kobbelgården. Men det er især passiviseringen, som beboerne oplever med den nye madordning, der har vagt harme. Pårørenderådet har i flere omgange taget skarpt afstand fra kølemads-modellen. Og senest i et åbent brev til kommunens politikere i juni måned. Formand for pårørenderådet, Aksel Iversen, siger til LEV Bladet:
- Beboerne er frustrerede og afmægtige. Det hører jeg fra mange pårørende. Beboerne savner, at de ikke kan være med til at lave deres egen mad. Egenværdet bliver større, når man laver mad – og mindre, når det ikke er muligt. Det vil jo svare til, at kommunen besluttede, at du og jeg skulle have maden leveret af et storkøkken – et helt liv. Og i øjeblikket oven i købet uden, at man selv kan være med til at bestemme menuen.

Hermed henviser Aksel Iversen til, at det i en periode frem til midten af september ikke er muligt selv at vælge mad fra den menuoversigt, som Elbokøkkenet normalt laver – og også lover på deres hjemmeside.

Sytter Kristensen, LEVs landsformand, finder Fredericia Kommunes madordning dybt sørgelig: - Med et pennestrøg beslutter kommunen, at nu skal mennesker med udviklingshæmning, der bor i botilbud, have leveret færdiglavet, folieindpakket mad til en uge af gangen. Det er en helt uhyggelig trist udvikling, at man gør den her gruppe borgere til en del af et samlebånd, som var det en produktionsvirksomhed, der skal optimeres mest muligt.

Den skjulte madrevolution
Det var et debatindlæg af Sytter Kristensen, der fik pårørenderådet på Center Kobbelgården til at skrive det åbne brev til kommunen. Frustrationerne over kølemaden, og det at kommunen ikke hørte på indvendingerne, sad nærmest uden på tøjet, da Aksel Iversen så Sytter Kristensens indlæg i Jyllands-Posten via LEVs nyhedsbrev.

Indlægget i JP henviste blandt andet til daværende fødevareminister, Dan Jørgensens, tanker om en madrevolution, hvor fokus var ”Lær at lave mad – brug råvarer – spis sammen”. Ministerens tanker skabte stort røre, for hvordan kunne han tillade sig at blande sig i vores allesammens mad og madlavning? Men som Sytter Kristensen skrev i indlægget:
”Samme forargelse ser vi pudsigt nok ikke, når det gælder en anden madrevolution, som har fundet sted de senere år.

En revolution, som tilmed føres ud i livet på en måde, der forekommer en del mere diktatorisk end de ”gode råd” fra fødevareministeren.

Mange mennesker med udviklingshæmning har nemlig oplevet en decideret revolution i deres madkultur i løbet af de seneste fire-fem år, fordi de er blevet frataget den pædagogiske hjælp til at fremstille deres egne måltider i fællesskab med andre. I stedet henvises de til færdiglavede pakker med en uges retter fra kommunens centralkøkken, som de hver især kan opvarme i mikroovnen.

Væk er muligheden for at lære at lave mad sammen af råvarer – og det naturlige i at spise sammen smuldrer lige så stille.

Revolutionen i udviklingshæmmedes madkultur sker ikke, fordi de har lyttet til gode råd fra fødevareministeren. Nej, revolutionen sker efter diktat udstedt af regnedrengene på rådhuset – for der er penge at spare ved at ødelægge sårbare menneskers fællesskab og madkultur.”
Sytter Kristensens indlæg sad lige i solar plexus på Aksel Iversen og de øvrige i pårørenderådet. Og det fik dem selv til tasterne med det åbne brev til medlemmerne af socialudvalget i Fredericia Kommune. I brevet står der blandt andet:
”Vi er fuldstændig enige med Sytter Kristensen i hendes syn på den madkultur, som tilbydes de handicappede i Danmark. Når flere og flere skal leve af kølemad, er det med til at passivere dem, fordi de ikke mere deltager i den fælles madlavning, samtidig med at de sidder for sig selv og spiser. Det medvirker til isolation, som ikke er fremmende for deres livskvalitet.

I Fredericia er det ikke bedre. Her har de senere års besparelser på Handicapområdet betydet, at flere og flere må leve af kølemad.”

De gode gamle dage
Før kommunens nye madreglement trådte i kraft, foregik madlavningen på botilbuddene i Fredericia i botilbuddenes egne køkkener. Aksel Iversen fortæller:
- Tidligere stod pædagogerne for at lave både varm og kold mad. Der blev holdt madmøder med beboerne, hvor de besluttede, hvad de skulle have at spise en uge frem. Beboerne har gennemført hygiejnebevis, og de deltog aktivt i madlavningen. Man fik frisk mad, lavet fra dag til dag.

Helt grotesk er situationen på botilbuddet Center Kobbelgården, der blev indviet i 2013. En del af det store byggeri er et fuldt indrettet industrikøkken. Lige til at bruge. Men det har aldrig været i brug. I stedet blev der indkøbt mikroovne til alle beboernes lejligheder, så de her kan varme den mad, der bliver leveret udefra.

I princippet kan man som beboer i et af botilbuddene frit vælge madleverandør, men dem, der vælger det kommunalt ejede Elbokøkkenet, får tilskud – 17 kr. pr. måltid. Et ikke ubetydeligt tilskud til et måltid, der koster cirka 50 kr. Aksel Iversen har regnet ud, at hvis man får kølemad hver dag i året, så løber tilskuddet på de 17 kr. op til cirka 5.500 kr. på årsbasis.

Hvis man ikke ønsker kølemad, er man selv velkommen til at købe og lave sin egen mad. Men det bliver uden pædagogernes hjælp til at lave det. For det må de ikke ifølge kommunens nye regler. Aksel Iversen fortæller, at dem, der har valgt at stå uden for kølemadsordningen, først og fremmest lever af pizza.

Sagen tages op i kommunalt udvalg
Pårørendegruppens åbne brev har ikke medført en strøm af reaktioner fra politikerne i kommunen. Men en enkelt er der dog kommet. Den er fra Bente Ankersen (S), der er næstformand for social- og omsorgsudvalget. Hun takker i et skriftligt svar for brevet og lover, at udvalget vil tage sagen op til debat snarest. Aksel Iversen vil spændt følge, hvad den debat ender med.

LEV: Kontakt til kommuner og ministerier…
Kølemadsmodellen i Fredericia er, som Sytter Kristensens debatindlæg i JP viser, langt fra nogen ny opfindelse, andre kommuner rundt om i landet har lignende ordninger. LEV har da også i flere omgange taget problematikken op med en række af disse kommuner. Dog uden, at det har betydet, at modellen er blevet skrottet. Sytter Kristensen vil i løbet af efteråret igen tage kontakt til fødevareministen og socialministeren og bede dem tage stilling til, om de vil reagere på den bekymrende udvikling, som aktuelt finder sted flere steder rundt om i landet.

Artikel fra LEV 5, september 2015

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap