Sytter 25.09.2015

Skal valgløfter betales af de handicappede?

LEV landsformand, Sytter Kristensen, havde i går et debatindlæg i Jyllands-Posten.

Det er på høje tid, at regeringen ser sig selv i øjnene og svarer klart på, om handicappede skal betale endnu en omgang.

Udviklingshæmmede og andre med indgribende handicap har de senere år oplevet massive forringelser af hjælpen i hverdagen. Det kan aflæses i de økonomiske nøgletal. Senest kunne DR fortælle, at der siden 2009 er skåret 1,7 mia. kroner på udgifterne til hjælpen til udsatte og handicappede.

Forringelserne kan erfares på et meget håndgribeligt plan. I LEV præsenteres vi konstant for horrible eksempler: voldsomme nedskæringer i det pædagogiske personale, indskrænkning af meningsfuld dagbeskæftigelse og ledsagelse uden for boligen, tvungen mikromad fra centralkøkken frem for deltagelse i tilberedningen af egne måltider og meget andet.

I nogle tilfælde har besparelserne ligefrem livsfarlige konsekvenser for nogle af de mest skrøbelige og sårbare mennesker. Hen over denne sommer så vi således, hvordan en magtanvendelse gennemført af personalet i et botilbud i Norddjurs fik dødelig udgang for en ung udviklingshæmmet mand. Sidste sommer, i 2014, så vi, hvordan langvarigt omsorgssvigt af udviklingshæmmede og hjerneskadede beboere i et botilbud i Holbæk var medvirkende til to dødsfald blandt beboerne. I begge tilfælde var bostederne ramt af markante budgetforringelser med forringende personaleressourcer og presset faglighed til følge.

Et andet ord for besparelse
Det er ingen ny udvikling, at der gennemføres besparelser på hjælpen til udviklingshæmmede. Og ser man bag om al snakken om at ”sikre kernevelfærden”, så peger alt i sol, måne og stjerner – og i de aktuelle kommunale budgetforberedelser – på, at det kun bliver værre endnu.

Den seneste økonomiaftale mellem regeringen og KL indeholder således et såkaldt ”omprioriteringsbidrag” på 1 pct., svarende til 2,4 mia. kr., fra kommunernes økonomi. Det bidrag – som retteligt bør benævnes en besparelse – vil betyde, at udviklingshæmmede og andre med handicap kommer til at betale endnu en kæmperegning i deres hverdagsliv. En regning, som formentlig bliver på langt mere end 1 pct., idet den udstedes for, at regeringen kan indfri en del af sine valgløfter på sundhedsområdet, daginstitutioner eller noget helt tredje.

Det er grotesk – og nok også langt fra det selvbillede, som det store flertal af danskerne har om, hvordan Danmark behandler sine svageste medborgere. Regeringen og det flertal, den kan danne ved de kommende finanslovsforhandlinger, må derfor svare på, om det virkelig er fair, at forsvarsløse og skrøbelige mennesker skal betale endnu en omgang, når der skal ”omprioriteres” i velfærden. Det synes jeg ikke.

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap