Ændring af servicelov - krøllet papir.jpg 10.02.2016

Ændring af serviceloven genopstår!

Socialminister Karen Ellemann har besluttet sig for at genoplive lovforslaget om ændring af servicelovens voksenbestemmelser. Signalerne om retning i et nyt lovforslag er modsatrettede, men ministeren lægger op til dialog med både KL og handicaporganisationerne, inden et nyt forslag præsenteres.

Af Thomas Gruber, politisk konsulent i LEV

På et samråd i Folketingets social- og indenrigsudvalg den 17. december sidste år meldte socialminister, Karen Ellemann, klart ud. Hun ville straks efter juleferien sætte gang i arbejdet med en reform af servicelovens voksenbestemmelser. Dermed er den lovproces, som den tidligere SR-regering i januar 2015 endte med at sætte på pause, genoplivet.

Samrådet i socialudvalget var indkaldt af Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti og Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten. Mødet handlede om en ny praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der viser, at der er alvorlige fejl og mangler i hele 40 procent af de kommunale sociale sager om hjælp til borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade. Fejl og mangler, som er i strid med regler og praksis – og som ifølge Ankestyrelsen havde medført, at sagen var blevet omgjort eller hjemvist, hvis borgeren havde klaget. I ingen af de sager, som indgår i undersøgelsen, havde borgeren klaget, selvom der tydeligvis kunne være god grund til det (Læs mere om undersøgelsens resultater på lev.dk).

Under samrådet var fokus således naturligt rettet mod retssikkerheden for mennesker med handicap i den kommunale sagsbehandling.

Meldingen fra både minister og ordførere var sådan set entydig: Det er stærkt bekymrende, at der er så høj en andel af alvorlige fejl og mangler i de kommunale afgørelser. Ikke mindst fordi Ankestyrelsens undersøgelse viser, at der helt overvejende sandsynligt er alvorlige fejl og retssikkerhedsproblemer i det store flertal af kommunale afgørelser, som borgeren ikke klager over – og som derved ikke bliver klagebehandlet i Ankestyrelsen.

Ellemann: Retssikkerhed skal styrkes af ny servicelov
Under besvarelsen af samrådsspørgsmålene lancerede Karen Ellemann en reform af serviceloven som svaret på de alvorlige problemer med retssikkerheden. Efter ministerens mening er en vigtig del af grunden til de mange sagsbehandlingsfejl således, at servicelovens regler er for indviklede og svære for kommunerne at håndtere i praksis. Hun mener, at der er brug for enklere regler, der i højere grad understøtter en helhedsorienteret indsats, og at der skal være skærpede krav til udredning og handleplaner i de ofte komplekse sager, der er tale om. En ny servicelov skal desuden yde sit bidrag til at rette op på den alvorlige tillidskrise, som er opstået mellem borgere med handicap, deres pårørende og de kommunale myndigheder. På samrådet sagde ministeren blandt andet: ”Praksisundersøgelsen viser med al tydelighed, at der er behov for en reform af servicelovens voksenbestemmelser. Der er en markant mistilid mellem borgere og kommuner. Uden tillid vil det spænde ben for alle tiltag, vi vil tage” (citeret fra Altinget.dk, 6. januar).

Karen Ellemann lagde ikke skjul på, at hendes udgangspunkt er det oprindelige lovforslag, som den daværende SR-regering valgte at trække tilbage i januar 2015. SR-regeringens forslag indeholder mange rigtige elementer, sagde ministeren – dog uden at være meget præcis i forhold til hvilke dele af lovforslaget, der vil overleve, og hvilke der droppes.

Økonomiaftale udstikker retningen
Hvilke dele af det oprindelige forslag, der vil blive prioriteret i et nyt lovforslag, kan man imidlertid finde et overordnet bud på andre steder.

I den økonomiaftale, som regeringen og KL indgik i sommeren 2015, angives det, at regeringen ønsker at gennemføre en reform af servicelovens voksenbestemmelser. Det fremgår ikke klart af aftalen, hvilke ændringer regeringen ønsker at gennemføre - men et længere afsnit i den opfølgende økonomiaftale fra august måned beskriver, hvordan man vil forsøge at skabe ”bedre styring på det specialiserede socialområde”.

KL og Finansministeriet vil skabe større gennemsigtighed mellem pris og indhold på det specialiserede socialområde, og man vil forbedre kommunernes styrings og prioriteringsmuligheder på handicapområdet. Med aftalen vil man ”… understøtte kommunernes arbejde med en mere effektiv drift af de sociale tilbud.”

Økonomiaftalens fokus på at give kommunerne bedre styrings- og prioriteringsmuligheder lå også bag det lovforslag, som Manu Sareen tog af bordet tilbage i januar 2015. Den såkaldte tilbudsvifte, som var et af dette lovforslags nøgleelementer, indebar netop en styrkelse af kommunens prioriteringsmuligheder – efter LEVs opfattelse på bekostning af borgernes rettigheder – ikke mindst udviklingshæmmedes ret til aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse (se artiklen ”Et forslag blev trukket tilbage – med god grund!” på side 6 her i bladet).

Fastholdes tilbudsviften i nyt forslag?
Vi ved det ikke med sikkerhed, men der er meget, som tyder på, at Karen Ellemann planlægger at fastholde ’tilbudsviften’ i et nyt lovforslag. Viften bliver formentlig, i både KL og finansministeriet, anset for at være afgørende for at give kommunerne bedre muligheder for at gennemføre endnu flere besparelser (kaldet ’effektiviseringer’ og ’prioriteringer’) på handicapområdet.

Om regeringen ønsker at fastholde forslaget om en målgruppeinddeling er mindre klart. Målgruppeinddelingen har et langt mere beskedent potentiale for at gennemføre besparelser, hvorfor man kunne formode, at man lader dette element udgå – som en slags imødekommelse af kritikken af det oprindelige forslag.

Det år, som er gået, siden SR-regeringens lovforslag blev trukket tilbage, har ikke svækket LEVs dybe bekymring for især tilbudsviften. LEV er selvfølgelig også tilhængere af, at kommunerne skal styrke helhedsorientering og koordinering af indsatsen, men vi har vanskeligt ved at se, at en vifte i sig selv vil understøtte dette formål i virkelighedens verden. Det er ikke vores erfaring, at færre paragraffer i lovgivningen i praksis kan styrke helhedsorientering i indsatsen til gavn for borgeren. Regeringen (både den tidligere og den nuværende) mangler at levere overbevisende dokumentation for, at det er antallet af paragraffer, som er problemet.

Et paradoksalt udgangspunkt
Sammenfattende kan man altså sige, at Karen Ellemann erkender, at der i dag er store problemer med retssikkerheden for mennesker med handicap på socialområdet. Hendes erklærede mål er at styrke borgerens retssikkerhed. Men alligevel fastholder socialministeren – og hendes partnere i KL og Finansministeriet – at kommunernes handlefrihed og styringsmuligheder skal styrkes gennem en model, der indebærer fratagelse af eksisterende rettigheder for borgerne (og 'erstatte' dem med tilbudsviften).

Det kunne umiddelbart lyde som et noget paradoksalt udgangspunkt – styrket retssikkerhed ved at fjerne rettigheder for borgerne, så at sige. Men det skal nu ikke forhindre LEV i at spille konstruktivt og kritisk med i den forestående lovforberedende proces. Socialministeren har netop haft de indledende møder med blandt andre Danske Handicaporganisationer (DH) – og den dialog vil fortsætte over de kommende måneder, inden ministeren starter de egentlige forhandlinger med de politiske partier på Christiansborg.

LEV vil engagere sig i den proces sammen med DH og vil spille både konstruktivt og kritisk ind med forslag og perspektiver.

Vores fokus vil være, at der skal leveres konkrete resultater i forhold til løfterne om styrket retssikkerhed for mennesker med handicap – ikke mindst i forhold til de mest sårbare grupper, hvis retssikkerhed virkelig er under pres i de her år.

Bragt i LEV Bladet nr. 1, 2016

Familiekurser - efteråret 2018

Familiekurser - efteråret 2018