Sytter 30.09.2016

Helhedsorientering og rettigheder

Mere helhedsorienteret sagsbehandling og styrket faglighed. Det er nøgleordene i salgstalen for regeringens forslag til ny servicelov – et forslag som handicaporganisationer, juridiske eksperter og faglige organisationer advarer stærkt imod konsekvenserne af. Men betyder det så, at LEV og andre handicaporganisationer er modstandere af høj faglighed i kommunernes sagsbehandling og mere helhedsorientering?

Af Sytter Kristensen, landsformand i LEV

Socialminister Karen Ellemann har offentliggjort sit udspil til reform af servicelovens voksenbestemmelser – og de politiske forhandlinger er i gang på Christiansborg. Det omdiskuterede kerneelement i udspillet er et såkaldt ’indsatskatalog’, der samler en stor del af paragrafferne i serviceloven og giver kommunerne ret til at vælge, hvad de synes en borger skal tildeles inden for katalogets forskellige indsatser (et såkaldt ’udvidet skøn’). Indsatskataloget afskaffer de specifikke rettigheder, som forskellige målgrupper i dag har til en særlig ydelse, eksempelvis en del udviklingshæmmedes ret til et aktivitets- og samværstilbud efter lovens § 104.

Men det gør ikke spor, at handicappede mister rettigheder i loven, mener socialministeren, for borgerens rettigheder står faktisk i vejen for, at der kan ydes den rette indsats! Sammen med indsatskataloget får vi nemlig noget nyt og meget bedre – noget, som vil gøre borgerens specifikke rettigheder helt overflødige.

Ifølge regeringen skal kommunerne nemlig forpligtes til at foretage udredninger af borgernes behov og udarbejde handleplaner. Det vil sikre højere faglighed og mere helhedsorienterede løsninger til gavn for borgerne, ikke mindst dem, som har omfattende og komplekse behov. De rettigheder, som loven rummer i dag, er ikke blot overflødige – de står faktisk i vejen for den rette indsats, er regeringens ræsonnement.

Dermed kunne man jo få det indtryk, at vi i handicaporganisationerne er modstandere af helhedsorientering og styrket faglighed i kommunernes sagsbehandling. Vi er jo imod det såkaldte ’indsatskatalog’, som i regeringens forslag væves tæt sammen med påståede styrkelser af udredninger og handleplaner. 

Men selvfølgelig er LEV og andre handicaporganisationer ikke imod en styrkelse af fagligheden og helhedsorienteringen. Vi har tværtimod i årevis kritiseret den manglende helhedstænkning i kommunernes indsats i forhold til mennesker med handicap. Vi har bedt om bedre og mere dækkende udredninger – og vi har kaldt på handleplaner, der inddrager borgeren og forpligter kommunen på en langsigtet og individuelt tilrettelagt indsats.

Men det er altså gådefuldt, hvordan regeringen kan påstå, at afskaffelse af borgerens rettigheder er en betingelse for, at der kan ske en styrkelse af fagligheden og helhedsorienteringen i kommunernes sagsbehandling. Den logik er svær at begribe – og den savner en troværdig argumentation.

For mig at se oversælger regeringen også den styrkelse af handleplansredskabet, som udspillet lægger op til. Den gældende lovgivning har nemlig allerede nogle ret omfattende krav til kommunerne om helhedsorientering og handleplaner. Efter den gældende servicelov skal langt de fleste borgere i målgruppen tilbydes en handleplan, og kommunen er forpligtet til at yde en helhedsorienteret indsats.

Alt for mange kommuner ser stort på disse lovfæstede handleplansforpligtelser, hvilket er et stort problem. Men intet i regeringens udspil vil rette op på dette alvorlige implementeringsproblem. Og derfor fremstår forslagets sproglige fokus på udredning og handleplaner mest som en salgstale, der skal få afskaffelsen af rettigheder til at glide ned. Den salgstale håber jeg ikke, at Folketingets partier lader sig besnære af.

Debatindlægget bringes også som lederartikel i LEV Bladet nr. 6 2016.

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap