13085_17.12_Julekort_2017_72dpi.jpg 06.12.2017

Glædelig jul til alle - LEVs julekort 2017

I 2017 har Katrine, Mathias, Mai, borgmester Petersen og flere andre været gennemgående figurer i LEVs arbejde med at sætte spot på de udfordringer, som mennesker med udviklingshæmning møder i disse år.

Også i 2017 har LEV arbejdet for at give mennesker med udviklingshæmning bedre muligheder for at blive en del af – og tage del i – det samfund, som de lever i.

Vi har kæmpet for at sikre anstændige vilkår for socialpædagogisk ledsagelse – også til ferie. Vi har via KLAPjob skabt hundredevis af nye skånejob på almindelige arbejdspladser, og vi har sikret, at projektet videreføres i de kommende år. Vi har sat retten til en meningsfuld hverdag med indhold, udviklingsmuligheder og et dagligt miljøskifte på dagsordenen – også for de mest sårbare. Vi har advaret mod de store institutionsbyggerier, som ekskluderer mennesker i afsondrede handicap-ghettoer. Vi har forklaret, hvordan det demokratiske medborgerskab for mennesker med udviklingshæmning undergraves af handle-betalingskommune reglerne. Og så har vi startet projektet LEV-Venner, hvor der skabes kontakter og venskaber. Samt en masse andet.

Sammen med Katrine, Mathias og alle de andre ønsker Landsforeningen LEV en glædelig jul og et godt nytår! Vi håber på fortsat opbakning og godt samarbejde i 2018!

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap