Anni Sørensen_web.jpg 09.06.2017

SL og vedtagelsen af tilkøbsloven

LEVs landsformand Anni Sørensen reagerer her i et indlæg på en kommentar fra Socialpædagogernes næstformand i forbindelse med vedtagelsen af loven om tilkøb på ledsagelse på ferieophold

Af Anni Sørensen, landsformand i LEV

Som bekendt blev den lov, der gør det muligt for især mennesker med udviklingshæmning at købe kommunal socialpædagogisk ledsagelse ved ferieophold, vedtaget i sidste uge. Det har medført en række reaktioner - blandt andet fra SL, Socialpædagogernes Landsforbund - næstformand Marie Sonne – her på deres hjemmeside.

LEV og SL arbejder på mange måder ud fra et fælles værdisæt, og vi er enige om mange ting. Tilkøbsloven skiller dog vandene. Men vi har et tæt samarbejde med SL, og et sådan samarbejde skal kunne holde til en vis uenighed.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg har svært ved at forstå, at SL bakker op om tilkøbsloven – og jeg frygter, at deres glæde over loven kan ende som et alvorligt selvmål. Selvfølgelig først og fremmest for mennesker med udviklingshæmning, men også for de socialpædagoger, som SL jo organiserer.

Grundlæggende deler jeg ikke SL’s analyse, når man føler sig beroliget i, at tilkøbsloven kun kan bruges til ”ferie eller andre aktiviteter, der ligger ud over den kerneydelse, de (borgerne, red) er visiterede til. Det er meget vigtigt at slå fast, at det kun handler om ekstraordinær ferie”.

Det ville være dejligt, hvis det blev sådan, men al erfaring fra de seneste 5-8 år siger os, at der er grund til at tvivle. Jeg anerkender SL's forsøg på at sende et signal til kommunerne for at slå fast, at tilkøb kun kan anvendes ud over ’kerneydelsen’, men jeg er overbevist om, at det eneste ekstraordinære bliver prisen, som den enkelte borger skal betale for overhovedet at komme på ferie.

Hvad baserer jeg det på?
Vi ved, at mange kommuner opererer ud fra et serviceniveau på nul dage til ledsagelse på ferieophold som dokumenteret i en KL-undersøgelse fra november 2014, der viste, at knapt 20 procent af kommunerne havde et serviceniveau, hvor der slet ikke blev ydet ledsagelse i forbindelse med ferie. Andre kommuner har et meget lavt serviceniveau - f.eks. kender vi i LEV til en større dansk kommune, som helt  konkret yder omkring 4000 kroner pr. borger om året til ledsagelse på ferieophold. De penge skal dække udgifter ledsagerens/ledsagernes løn, ophold, kost… alt. Når Børne- og Socialministeriet vurderer, at udgiften til ledsagelse til et 5-dages ophold er op mod 40.000, alt efter hjælpebehov, så kan alle og enhver regne ud, hvor langt de penge rækker.

Herudover må man også spørge SL om, hvad der skal forhindre, at serviceniveauet skrider i praksis. Der er intet i den nye lov, der reelt kan forhindre en kommune i at forringe serviceniveauet som følge af brugerbetalingsmuligheden – man skal blot undlade at sige det højt, at det er den reelle begrundelse.  

Derfor har vi i LEV arbejdet målrettet for, at der kommer et effektiv tilsyn med tilkøb på det enkelte bosted. Trods nogen velvilje, så endte partierne bag Tilkøbsloven med at indføre en lov uden mekanismer, der kan forebygge risikoen for, at serviceniveauerne skrider. 

Virkeligheden er dog nu, at loven er realitet. Men LEV vil kæmpe videre og blandt andet holde øje med, at serviceniveauet ikke kommer til at skride på dette område. Og så er vi tilbage ved vores samarbejde med SL. Jeg håber og tror på, at det også bliver en sag, som de også vil bakke op om.

KONFERENCE: Beskyttet beskæftigelse, aktivitetstilbud og miljøskifte

KONFERENCE: Beskyttet beskæftigelse, aktivitetstilbud og miljøskifte