24.10.2017

Pensionsreform har gjort vejen til arbejdsmarkedet længere

For tiden diskuterer politikerne konsekvenserne af førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2013. LEV har gennemført en medlemsundersøgelse, som viser, at reformen har haft store konsekvenser for LEVs målgruppe. Stik imod intentionen får langt færre unge med udviklingshæmning nemlig i dag tilknytning til arbejdsmarkedet.

Af Turid Christensen, projektmedarbejder, og Thomas Holberg, politisk konsulent

Landsforeningen LEV gennemførte i april/maj 2017 en medlemsundersøgelse af forsørgelsesgrundlaget for mennesker med udviklingshæmning. Baggrunden for undersøgelsen var reformen af førtidspension og fleksjob i 2013, som ifølge tal fra Ankestyrelsen halverede antallet af tilkendte førtidspensioner til borgere i LEVs målgruppe fra det ene år til det andet. Det kunne med andre ord dokumenteres, at udviklingshæmmede ikke længere i samme omfang fik tilkendt pension, men omvendt vidste vi ikke, hvad der så skete med dem. Erfaringer fra vores rådgivning af medlemmer pegede på, at mennesker med udviklingshæmning i stedet havnede i kontanthjælpssystemet, men vi havde ingen præcis viden om omfanget.

Næsten 500 medlemmer medvirkede
Undersøgelsen blev sendt ud til LEVs medlemmer via mail, og de blev bedt om at svare på vegne af deres pårørende. Vi har langt fra mailadresser på alle medlemmer, så undersøgelsen blev sendt ud til lidt over 2000 mennesker, hvoraf lidt under 500 deltog – en meget flot svarprocent. For LEV er det væsentligt, at så mange som muligt har deltaget, da undersøgelsen herved får en større tyngde, når vi efterfølgende skal arbejde med den politisk.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at undersøgelsen først og fremmest siger noget om LEVs medlemmer, og at man derfor ikke kan sammenligne direkte med mennesker med udviklingshæmning generelt.

Det generelle billede
Tabel 1 viser det generelle billede for alle i LEVs målgruppe. Langt den overvejende del - 86,8 procent – har førtidspension som forsørgelsesgrundlag. Omtrent 10 procent har en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af et skånejob, fleksjob eller ordinær beskæftigelse, selvom de to sidstnævnte absolut må siges at være undtagelsen, der bekræfter reglen. Herudover vil der også være en del, som har et tilbud om beskyttet beskæftigelse - mere herom i det efterfølgende. Værd at bemærke er også, at 6,8 procent af de adspurgte er overladt til forsørgelse på en kontanthjælpslignende ydelse.

Unge under 25 år
Det billede ændrer sig imidlertid, når vi ser på gruppen af voksne udviklingshæmmede i alderen18 til 25 år, som i højere grad er påvirket af de ændrede regler for førtidspension og fleksjob (se tabel 2). Hele 18,2 procent af de unge er havnet på kontanthjælp eller en kontanthjælpslignende ydelse mod kun 1,3 procent for gruppen over 25. Af deltagerne i undersøgelsen har cirka 25 procent eller hver fjerde et uafklaret forsørgelsesgrundlag – hvoriblandt flere sikkert ingen forsørgelse har, fordi de på grund af for eksempel børneopsparing eller arv ikke er berettiget til kontanthjælp. Og der er ingen tvivl om, at disse procenter er højere for gruppen af mennesker med udviklingshæmning generelt end her, hvor vi kun har spurgt LEVs medlemmer.

Svagere tilknytning til arbejdsmarkedet
For LEV er det naturligvis uacceptabelt, at en stor del af de unge er overgået fra førtidspension til kontanthjælpssystemet i jobcentret og dermed en verden med regler, procedurer og lovkrav, som borgere i al almindelighed har svært ved at håndtere og LEVs målgruppe i særdeleshed. Men det er også værd at notere sig, at borgerne også – stik modsat politikernes intention med reformen – har fået en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. Lidt over 13 procent af gruppen over 25 år har en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af et skåne- eller fleksjob mod kun 3,4 procent af de unge under 25 år.

Mest bemærkelsesværdigt er det måske, at det her snart fem år efter pensionsog fleksjobreformen ikke er lykkedes kommunerne at skaffe én eneste i målgruppen under 25 i fleksjob. Rent faktisk er man ikke en gang lykkedes med at gennemføre en sagsbehandlingsproces, som har resulteret i en tilkendelse af et fleksjob. Det viser med al tydelighed, at jobcentrene har svært ved at håndtere opgaven.

Forsørgelsesgrundlaget og beskyttet beskæftigelse
De kommunale udfordringer fremgår også af tabel 3. Her ser vi isoleret på den gruppe, som har fået et tilbud om beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103. For at være i målgruppen for beskyttet beskæftigelse skal man på grund af betydelig nedsat psykisk funktionsevne være ude af stand til at opnå beskæftigelse på normale vilkår eller benytte tilbud om aktivering, revalidering, fleksjob eller job med løntilskud. Med andre ord: arbejdsevnen skal være betydelig nedsat. Alligevel er der stadig cirka 20 procent i gruppen, hvis forsørgelse på det beskyttede værksted enten er uafklaret eller kontanthjælp.

Evaluering af førtidspension- og fleksjobreformen
LEV har igennem mange år sat spørgsmålstegn ved førtidspension- og fleksjobreformen. Hidtidig for døve øren, men nu ser det ud som om, at politikerne på Christianborg og senest beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen anerkender, at reformen har haft uheldige konsekvenser.

Det samlede billede af LEVs undersøgelse er, at en stor del af LEVs målgruppe er kommet i en ubehagelig klemme på baggrund af pensionsreformen. På den ene side er det politikernes intention, at færre skal forsørges på førtidspension, og flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. På den anden side viser tallene med al tydelighed, at jobcentrene ikke formår at løse denne opgave for LEVs målgruppe. Resultatet har været udsigtsløse ressourceforløb og forsørgelse på kontanthjælp.

LEV vil med afsæt i undersøgelsen søge at rette fokus på ovennævnte udfordringer for vores målgruppe i den aktuelle debat om reform af reglerne for førtidspension.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 6, 2017

Læs mere LEV 6 oktober 2017

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap