04.04.2018

Folketinget er klar til at ændre på reglerne om førtidspension

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen fremsatte før vinterferien et udkast til en præcisering af reglerne for tilkendelse af førtidspension. Udkastet er den foreløbige kulmination på en længere politisk proces, hvor flere af forligsparterne bag reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 har erkendt, at reformen har medført uværdige og udsigtsløse forløb for blandt andre mennesker med udviklingshæmning.

Af Thomas Holberg, politisk konsulent i LEV

Førtidspension er et emne, vi har skrevet en del om i LEV-bladet, og denne artikel bliver næppe den sidste. I 2013 blev der vedtaget en reform af førtidspension og fleksjob, som medførte mere end en halvering i tilkendelsen af førtidspension til mennesker med udviklingshæmning. Diverse hyrdebreve og justeringer af lovgivningen har ikke formået at ændre grundlæggende ved den kommunale praksis rundt om i landet.

De ”reform-ramte”
I LEV har vi kunnet se konsekvenserne af reformen i konkrete sager i vores rådgivning, men også i en undersøgelse offentliggjort i august sidste år. Den viste, at 25 procent af de ”reform-ramte” er overladt til enten ingen forsørgelse eller forsørgelse på kontanthjælp samt, at deres tilknytning til arbejdsmarkedet er lavere end ældre generationer i LEVs målgruppe.

Andetsteds i dette LEV-blad kan du læse mere om de personlige konsekvenser for to unge med udviklingshæmning, som er ramt af reformen - Nathasja på 21 og Kasper på 22 år. De to sager er naturligvis forskellige, men der er også mange ligheder. Først og fremmest viser begge, hvilke vanskeligheder det kommunale jobcenter har med at løse opgaven inden for rammerne af reformen. Noget af forklaringen handler om manglende professionalisme, men der er også mange pårørende, som fortæller, at sagsbehandleren er i god tro, men har svært ved at se konsekvenserne af funktionsnedsættelsen hos en ung, der måske ved første møde virker meget velformuleret.

Der er mange i LEVs målgruppe, som både kan og gerne vil have et arbejdsliv. Afhængigt af den enkelte kan det ske i form af beskyttet beskæftigelse eller et skånejob. Ansættelse i et fleksjob kan måske også lade sig gøre i enkelte tilfælde, men det kræver en særlig indsats af kommune og virksomhed, fordi den normale vej til et fleksjob er uoverstigelig for en ung med udviklingshæmning. Al vores erfaring viser, at de unge ikke kommer igennem jobcentrenes jungle af procedurekrav, indsatser og langvarige afklaringsforløb for at finde reel ansættelse i fleksjob på ”den anden side”.

Den politiske udvikling
LEV har i løbet af årene sammen med andre handicaporganisationer påtalt problemerne utallige gange. Senest gik vi i efteråret 2017 under sloganet ”#VærdigReform” sammen med 62 andre organisationer om en henvendelse til partierne bag reformen fra 2013. På det tidspunkt kunne man konstatere en vis mildning i det politiske klima på førtidspensions-fronten. Med regeringsrokaden i december 2016 fik området ny beskæftigelsesminister, da Troels Lund Poulsen (V) afløste Jørgen Neergaard (V). Det skulle vise sig, at Troels Lund ikke var blind for, at reformen også havde haft en række utilsigtede konsekvenser. Hertil fik han også hjælp af de seks største kommuner i landet, der i en henvendelse til beskæftigelsesministeren pegede på, at lovgivningen var for stram.

Forslag til ændring af reglerne
Ministeren regerede ved at fremrykke en evaluering af området. Den udkom i februar 2018 og var ledsaget af et lovforslag til ændring - eller måske mere rettelig - en præcisering af reglerne for tilkendelse af førtidspension. Forslaget behandles for tiden i Folketinget, og LEV har afgivet et høringsvar.

Med præciseringen ønskede politikerne at tydeliggøre, at ressourceforløbet skal være relevant og realistisk i forhold til at kunne bringe borgeren i beskæftigelse, og at dokumentationskravet for førtidspension kan være opfyldt uden et ressourceforløb.

Baggrunden herfor var de ovenfor omtalte langvarige afklaringsforløb, som af nogle kommuner også anvendes til at tilvejebringe dokumentation for borgerens manglende arbejdsevne, selvom der i forvejen foreligger tilstrækkelig dokumentation.

LEVs vurdering afændringsforslaget

Spørgsmålet er nu, om den foreslåede ændring af reglerne er tilstrækkelig til at løse problemer for mennesker med udviklingshæmning og de andre grupper, der er kommet i klemme i denne reform. Det er ikke let at give et præcist svar, for i sidste ende vil det jo afhænge af den praksis, som vil etablere sig i kommunerne.

Overordnet er det LEVs vurdering, at der er tale om et lille, men ikke tilstrækkeligt skridt i den rigtige retning. Det er godt, at politikerne sender et signal om, at man kan opfylde lovens krav om dokumentation uden et ressourceforløb, men sådan er det også med de nuværende regler. Man kan heller ikke mene, at det er en dårlig idé at ressourceforløbet skal være relevant, men man må vel antage, at det modsatte aldrig har været intentionen.

Det grundlæggende problem i lovgivningen er bare ikke ændret. Det er stadig således, at kommunen skal tilkende et ressourceforløb, hvis det ikke helt kan udelukkes, at arbejdsevnen kan udvikles. Det kan være svært at afvise i en konkret sag. For hvad vil det sige at udvikle en arbejdsevne? Mennesker i LEVs målgruppe kan også med den rette støtte udvikle deres arbejdsevne, men er det tilstrækkeligt til, at de kan blive selvforsørgende på arbejdsmarkedet?

LEVs forslag til politikerne
LEV har derfor i sit høringssvar peget på, at lovgivningen bør rumme en mere tydelig skelnen imellem begreberne arbejdsevne og forsørgelsesevne. Det bør præciseres, at det ikke er tilstrækkeligt, at en arbejdsevne kan udvikles. Den skal også kunne udvikles til et niveau, hvor der er realistisk mulighed for, at borgeren kan leve af sin arbejdsevne. Det skal sagsbehandleren gøre ved at pege på en konkret jobfunktion, som det forventes, at borgeren skal kunne varetage til overenskomstmæssig løn.

Herudover har LEV foreslået, at en udsat gruppe som mennesker med udviklingshæmning får en særlig adgang til at få vurderet en ansøgning om førtidspension. Som loven er i dag, kan man kun få behandlet en pensionssag på det foreliggende grundlag – eller med andre ord med den dokumentation, som i forvejen ligger i sagen. Kommunen er ikke i forbindelse med en sådan ansøgning forpligtiget til at belyse sagen og indhente manglende oplysninger. Det betyder, at ankesystemet i langt de fleste sager ikke kan tage stilling til sagen, fordi den ikke er tilstrækkelig belyst. Det vil derfor give en bedre praksis og en større retssikkerhed for borgeren, hvis kommunen er forpligtiget til at belyse sagen.

Forslaget om ændring af reglerne om førtidspension bliver behandlet i løbet af foråret. LEV har aftalt møder med en række beskæftigelsespolitiske ordførere på Christianborg, hvor vi vil anføre vores synspunkter. Men uanset hvad, så er det nok ikke sidste gang, vi har skrevet om førtidspension.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 2 2018

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap