Billede UCR.png Udviklingscenter Ribe 16.01.2018

Låste døre er et no go i Esbjerg

I mediestormen om mennesker med udviklingshæmning og låste døre i søndags kunne man nemt få det indtryk, at der ikke er alternativer til at låse beboerne inde. Men alternativerne er mange, og i Ribe Udviklingscenter beder man ikke om udvidede beføjelser. Her er løsningen målrettet pædagogisk arbejde, fortæller to ledere fra Esbjerg Kommune. Og det virker!

Låsning af døre eller ikke låsning af døre. Det tema var i fokus søndag i en række indslag på TV2 om, hvad man kan gøre for at forhindre mennesker med udviklingshæmning, der ikke er i stand til at færdes på egen hånd, i at forlade deres botilbud uden ledsagelse.

To pårørende fra botilbuddet Sølund kunne fortælle, at de ønskede, at det var muligt at forhindre deres familiemedlemmer i at forlade bolig og matrikel ved at låse en dør eller en låge. Og de blev bakket op af både personale og leder af botilbuddet.

I mediedækningen forholdt LEVs landsformand Anni Sørensen sig skeptisk til ønsket om at give personalet udvidet mulighed for at låse beboerne inde. Hun har fuld forståelse for, at pårørende kan være meget bekymrede for, hvad der kan ske, når et familiemedlem med udviklingshæmning og stort hjælpebehov kan forlade et bosted på egen hånd. Men hun påpeger, at man risikerer, at en udvidet adgang til at låse døre kommer til at ske på bekostning af en ordentlig pædagogisk indsats. For den slags redskaber har det med at blive rutine.

I Esbjerg Kommune har man taget en klar beslutning: Her låser man ikke døre. Man bruger i stedet forskellige pædagogiske metoder - og også i nogle tilfælde moderne teknologi.

Et af de store bo- og aktiveringstilbud i Esbjerg Kommune er Udviklingscenter Ribe. Her bor voksne mennesker med udviklingshæmning, som både er meget selvhjulpne og har egen lejlighed, samt borgere med multiple handicap, der har udstrakt brug for hjælp i dagligdagen.

Thomas Baagø Eriksen er leder af Udviklingscenter Ribe og helt klar i sin melding:
- Vi låser ikke døre. Beboerne kan gå til og fra. Hvis man udvider retten til magtbeføjelser på dette område, vil det virkelig være en almægtig beføjelse. Og en glidebane. Det skal vi ikke ønske os.

Tid og ressourcer
På Udviklingscenter Ribe bruger man i stedet andre metoder, der så vidt muligt skal forhindre, at beboere går hjemmefra og reelt bliver væk. Thomas Baagø Eriksen nævner et konkret eksempel på, hvordan man arbejder:
- Den konkrete sag handler om en borger, der godt kan finde på at gå ud alene. Der bruger vi GPS-tracking og så i øvrigt tildeling af flere pædagogiske ressourcer.

Hvis beboeren alligevel prøver at forlade botilbuddet uden ledsagelse, så er fysisk fastholdelse heller ikke måden at forhindre det på:
- Det er et voksent menneske, så fastholdelse vil ikke være i orden. Men vi bruger tid og ressourcer på at være sammen med borgeren – og også at lære af vores erfaringer. For hvordan skal borgeren aktiveres, så vedkommende ikke går ud? Det er meget vores fokus. Sker det, at borgeren alligevel kommer af sted uden ledsagelse, så har vi allerede formuleret en proces om, hvad vi gør. Den bygger blandt andet på, at vi kender beboeren og har en ide om, hvor vedkommende vil søge hen. Det er for os vejen til at undgå uhensigtsmæssige magtanvendelser.
- Men hvis man vil nedbringe omkostningerne, så skal man bare fjerne de pædagogiske tiltag!

Thomas Baagø Eriksen fortæller, at temaet om magtanvendelser godt kan komme op i forhold til pårørende til beboere i botilbuddet.
- Det kan vække undren, at vi gør, som vi gør, men jeg har kun et enkelt eksempel på, at en udflugt førte til diskussion om dette her. Andre typer af magtanvendelser kan oftere komme op – eksempelvis omkring mad. Der kan vi blive mødt med et ønske om, at vi ikke serverer usund mad. Det er selvfølgelig en balancegang, men hvis beboeren hellere vil have brun sovs og frikadeller i stedet for kylling og salat, så er det jo borgerens eget liv.

Alle nye medarbejdere på Udviklingscenter Ribe skal igennem et introkursus over tre dage, hvor de blandt andet lærer om konfliktløsning, magtanvendelse, lovgivning og førstehjælp.
- Og så suger vi al den læring vi kan ud af alle de tilfælde af magtanvendelse, som vi jo selvfølgelig har, siger Thomas Baagø Eriksen.

For Thomas Baagø handler det om, at man i personalegruppen hele tiden har fokus på, hvad der er baggrunden for, at den enkelte borger gør, som han eller hun gør. Hvilke ønsker ligger bag, og hvad kan de gøre for at komme den enkelte i møde, uden der opstår farlige situationer og uden anvendelse af magt.

Det handler om myndige mennesker
I Ribe sidder også Britta Martinsen, der er social- og tilbudschef i Esbjerg Kommune. Hun er helt på linje med Thomas Baagø Eriksen om kommunens generelle tilgang til magtanvendelse:
- Helt overordnet accepterer vi ikke, at man låser dørene. Vi har med mennesker at gøre, der er myndige. Jeg køber ikke den med, at de er udviklet som en på 1½ år. Det kan man måske godt være i én henseende, men i andre kan man jo godt have behov og ønsker på mange andre udviklingstrin. Det er en stereotyp tænkning. Et almindeligt barn i vuggestue stikker jo heller ikke af for at gå ned i Netto.
- I stedet handler det om at bruge de pædagogiske midler og metoder, sætte mål for den enkelte borger, følge op på tiltag, selv om vi selvfølgelig også benytter os af relevant velfærdsteknologi.
- Generelt arbejder vi ihærdigt på at nedbringe magtanvendelse. Det er det sidste, vi skal ty til, når alt andet er udtømt. For vi undgår det jo nok ikke helt. Det er jo mennesker, der er tale om, og vi kan ikke forudsige alle mulige handlinger og adfærdsmønstre. Men vi arbejder på at lære af magtanvendelserne.

Blandt andet bruger man metoden Brøset, der er et redskab til at risikovurdere, følge og observere borgerne. Og metoderne virker faktisk. Antallet af magtanvendelser og andre indgreb er faldende, og det mener Britta Martinsen handler om et målrettet pædagogisk arbejde i hele organisationen.

Britta Martinsen oplever ikke, at den valgte tilgang i Esbjerg Kommune er under pres.
- Vi er ikke dyrere end alle mulige andre tilsvarende tilbud – tværtimod. Og så prøver vi løbende at italesætte, at det handler om faglighed – også i forhold til eksempelvis såkaldt dørsøgende borgere. Menneskesynet skal jo ikke ændre sig på grund af, at der måske er færre penge.

Dygtige medarbejdere har brug for de rigtige redskaber og rammer
LEVs landsformand, Anni Sørensen, synes, det er vigtigt med eksempler på, at det er muligt at yde en god omsorg og indsats for borgere i denne målgruppe. Også uden at låse dørene.
- Jeg har forholdt mig skeptisk til, om låste døre var svaret. Det er der nogle, som har opfattet som en kritik af pædagogerne, fordi jeg har insisteret på, at der findes pædagogiske løsninger som alternativ. Det er jeg ked af, for meningen er den stik modsatte.
- Der er utroligt mange dygtige, engagerede og omsorgsfulde medarbejdere i tilbuddene rundt om i landet! Men jeg er samtidigt overbevist om, at de rammer og redskaber, som medarbejderne gives, er afgørende. Det handler om ressourcer og om fagligt og ledelsesmæssigt fokus. Som eksemplet fra Esbjerg Kommune viser, så er det muligt at vælge en anden vej end låste døre og andre former for indgreb. Det er ikke let, og der er masser af dilemmaer, men det tror jeg er et vilkår, når man arbejder med denne målgruppe, siger Anni Sørensen.

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap