Højskolen ændrede Peters liv

Af Martin Hungeberg, freelancejournalist 

- Jeg kan huske, da jeg så dig her første gang, begynder højskolelærer Kasper Holde og kigger på Peter Olesen.

- Ja, ja, det kan jeg også. Det var ikke så godt, kommenterer 41-årige Peter Olesen, der er elev på Djurslands Folkehøjskole og for første gang trådte ind gennem dørene på Råmosegård midt på Djursland for fem år siden.

- Nej, du havde et stort blåt øje, og du havde det generelt ikke for godt, fortsætter Kasper Holde.

Før 2013 var det mere end svært for Peter Olesen at rumme sociale relationer og bo i egen lejlighed, hvor der skulle klares rengøring og daglige pligter. Ofte endte hans dage i afmagt og alkohol, og det var også derigennem, han fandt sine få venner. Det er der vendt totalt om på nu.

- Jeg har fået en meget bedre hverdag, og jeg er glad. Det kan jeg mærke indeni. Er det ikke skønt? Når jeg er hjemme på weekend fra højskolen, så savner jeg det. Det er blevet som et hjem for mig, for lige her er der alt, jeg har brug for, forklarer Peter Olesen.

Kolossal udvikling
I begyndelsen var Kasper Holde kontaktlærer for Peter Olesen, så de to kender hinanden ganske indgående. Højskolelæreren har været vidne til en kolossal udvikling.

- De første sæsoner var Peter på antabus, og det var et krav for, at han kunne gå her. Dengang var mange dagligdagsting helt uoverskuelige for ham, og han sank ofte ned i et sort hul og lukkede sig inde. I dag kan han finde på at spørge, om han ikke skal gøre lidt mere rent eller ordne ekstra ting, fordi han har lysten. Det er super fedt at opleve, siger Kasper Holde.

- Det synes jeg også. Ja, og så har jeg da også fået en masse nye venner. Sådan har jeg aldrig haft det før, tilføjer Peter Olesen.

- Nej, det er noget af en forvandling, der er sket. Spørger man Peter, så får man altid et ja, når der skal laves noget, og han elsker især det fysiske arbejde. Han er én af de elever, som er blevet normbærer for os her på højskolen, og han er et levende eksempel på, hvordan man kan vende en udvikling fuldstændig på hovedet, forklarer Kasper Holde.

Slut med antabus
Antabus er ikke længere en del af Peters liv, og han kan med højskolepersonalets vejledning endda nyde alkohol til festlige lejligheder.

- Noget af vores vigtigste arbejde her på højskolen handler om at give noget struktur og nogle rammer i hverdagen. Det var nøjagtig det, som Peter havde brug for. Sådan er det med mange af vores elever. Desværre bakser mange udviklingshæmmede med ensomhed, kedsomhed og sociale udfordringer. Det kan resultere i mange skæbner, hvis der ikke tages hånd om de her mennesker, lyder det fra Kasper Holde.

Ét af fokusområderne på Djurslands Folkehøjskole er konstant at styrke og udvikle skolens fællesskab i et godt miljø. Det vejer tungt for Peter Olesen:

- Jeg kender lærerne og eleverne, og jeg er tryg her. Det betyder meget. Samtidig kan jeg altså godt lide at være, hvor der sker noget, og hvor jeg kan være sammen med andre mennesker. I dag kan jeg finde ud af at være det på en god måde, og det er virkelig en forandring i mit liv, slår han fast.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 6 2018

Læs mere
Læs hele bladet her