Magny Jønch.jpg Foto: Anita Graversen 31.10.2018

Mød en frivillig: Magny Jønch arrangerer aktiviteter og ture

Magny Jønch er bestyrelsesmedlem i LEV Aabenraas kommunekreds. Her sørger hun blandt andet for at skabe netværk og fællesskab for mennesker med udviklingshæmning i kommunen – og mere bredt i Sønderjylland – ved at arrangere ture og koordinere arrangementer både lokalt og længere væk. For Magny er det vigtigt, at mennesker med udviklingshæmning også har mulighed for at komme ud og være med. De er en del af det omkringliggende samfund og skal ikke pakkes væk, men inkluderes i fællesskabet og mødes med respekt og i øjenhøjde.

Af Camilla Overgård Nielsen, organisationskonsulent i LEV

Hvad går dit frivillige arbejde i LEV ud på?
- Jeg arrangerer blandt andet ture ”ud af huset,” som jeg kalder det, og virker som koordinator, så flest mulige ønsker og behov kan blive mødt, når vi laver arrangementer for mennesker med udviklingshæmning i Aabenraa og omegn. En af de store opgaver er jo at få udviklingshæmmede inkluderet i samfundet på lige fod med andre og at tilgodese samtlige målgrupper. Heldigvis kan vi jo se, at det ofte lykkes, når vi for eksempel har været en busfuld eller to til julefrokost i Ribe eller Herning, og folk kommer hen og snakker med os og endda beder om en dans.

- Når vi skal i gang med planlægningen, så spørger jeg blandt andet mig selv, hvad kunne jeg tænke mig, eller hvad kunne være godt for mig? Det bruger jeg som afsæt for at føre det ud i livet. Det er vigtigt for mig at møde mennesker med udviklingshæmning med respekt og i øjenhøjde, så jeg giver hånd, siger goddag og velkommen, når vi laver arrangementer. Og jeg nævner dem med navn, så vidt jeg kender dem. Og jeg kan se, at de bliver glade for, at man har lagt mærke til dem og kender dem. Nogle vil nok sige, at det med at give hånd og sige goddag er noget pjat, men jeg kan bare se, at de bliver rigtig glade for det.

Hvordan kom du i gang med dit frivillige arbejde i LEV?
- Det var på grund af min søn, som var udviklingshæmmet. Da han var omkring 14-15 år kom jeg i gang med arbejdet i LEV, og det gav mig et fantastisk netværk. Han døde desværre for nogle år tilbage, og der var jeg tæt på at vinke farvel til LEV, men med opbakning og støtte både fra min lokale bestyrelse, folk tæt på mig og ansatte i LEVs sekretariat besluttede jeg mig for at fortsætte. En psykolog spurgte mig på et tidspunkt, hvad ville din søn sige til, at du stoppede med det arbejde? Og der tænkte jeg, at han helt sikkert ville synes, at jegskulle fortsætte. Så det valgte jeg, men det var en hård proces. I starten så jeg ham jo alle vegne. Men jeg er glad for, at jeg blev. Det har jeg aldrig fortrudt.

Hvor længe har du været frivillig i LEV?
- Det har jeg været siden 1985.

Laver du det samme nu, som da du startede?
- Ja, det gør jeg. Vi startede i sin tid med at arrangere gudstjenester, og det havde vi stor succes med, og så bliver man jo mere modig og tør kaste sig over flere og større arrangementer, når man ser det lykkes. Det betyder, at vi for eksempel har haft flere ture til Top Charlie i København, vi har været i Frederikstad i Norge og i Tyskland. Vi bygger hele tiden på. Det er jo det, der er det sjove ved det.

- Sidste år arrangerede vi for eksempel en tur til Sylt, hvor vi sejlede med Rømø-færgen, og så var vi rundt og se en masse forskellige ting på Sylt. Vi tog hjem over dæmningen til Nibøl på det tyske fastland. Det var der ingen, der havde prøvet før, så øjnene stod på stilke. Det var simpelthen en oplevelse uden lige. Når vi laver de ”ture ud af huset”, så er det selvfølgelig ikke kun mig, der gør det. Vi er flere om det. For det meste er det i samarbejde med Ernst Hybschmann-Nielsen, der også er med i LEV Aabenraas bestyrelse.

- Mariehaven i Ansager har vi også lige arrangeret en tur til, hvor vi hørte Birthe Kjær og Kandis. Der var vi samlet over hundrede personer her fra Aabenraa, og så sørger vi for busser. 40 af deltagerne på turen til Mariehaven var ledsagere, men ellers plejer vi egentlig at klare det selv i bestyrelsen, når vi er på ture.

- Dans er en anden aktivitet, vi har fået op at stå her i Aabenraa. Jeg gik selv til zumba, og så tog jeg fat i vores lærer og spurgte ham , om der ikke kunne laves et hold for udviklingshæmmede. Det kunne der jo godt, og så var de i gang. De har danset i en otte-ti år nu. Og til afdansningsballet, jamen det er den største oplevelse. Det er dem, der er mest fokus på, og de gør det så fint. Faktisk har danseholdet her i Aabenraa været så stor en succes, at det kort efter også startede op i Haderslev. Så det er noget, der breder sig. Og når andre mennesker så tilkendegiver, at det er dejligt at se dem igen, ja så ved vi jo, at vi er på rette spor i forhold til inklusion.

- I 2015 samarbejdede vi i bestyrelsen i LEV Aabenraa desuden om et teaterprojekt med UC Syd: ”Lev livet – hele livet.” Mange studerende fra pædagoguddannelsen var frivillige på projektet og hjalp os i mål. Og det endte ud i en forestilling, som blev opført over to aftener med 200 tilskuere, og hvor borgmesteren bød velkommen. Og det projekt beviste jo bare endnu engang, at de her mennesker kan så mange ting. Hvis der bare er noget hjælp, eller man lige får dem sat i gang, så har de uanede kræfter og sjove indslag at byde ind med.

Hvilken betydning har det, at dit frivillige arbejde handler om mennesker med udviklingshæmning?
- Det har stor betydning, for jeg synes, man kan se, at man gør en forskel. At det kan nytte noget. Jeg har også været frivillig andre steder, men det her er ligesom noget andet, for det er jo også noget, jeg selv har haft inde på livet. På den måde er det jo noget, jeg brænder for. Du får så meget tilbage, når du har med mennesker med udviklingshæmning at gøre, de er spontane og de er ærlige. De har ikke så meget filter, det kunne vi andre godt lære noget af. Derfor synes jeg, det giver mig rigtig meget, at det handler om mennesker med udviklingshæmning.

Hvad bringer du ind i dit frivillige arbejde?
- Ja, jeg bringer vel det med, at jeg er med til at gøre en forskel. Og min holdning til at mennesker med udviklingshæmning har ligeså meget værdi som andre mennesker. At de ikke bare skal sættes til side. At man skal vise respekt, møde dem i øjenhøjde og tale op til dem – ikke ned! Og anderkende det, de kan, på deres præmisser.

- Og så er jeg god til at arrangere og få sat noget i værk, og jeg spørger selvfølgelig, hvad de kunne tænke sig. Altså, vi – alle os der er med til at arrangere – lytter jo til, hvad de siger. Vi havde på et tidspunkt et projekt der hed, ”Makreller, der spræller”, der handlede om sundhed og motion. Her inviterede vi bostederne til at komme og lære noget om sundhed, og så havde vi fået fat i nogle instruktører, som havde kendskab til beboerne, der kom og dyrkede motion med dem. Udover at det var en fantastisk oplevelse, så er det jo også arrangementer som det, der giver et billede af, hvad der er behov for. Og så er der jo ting, som ikke direkte er aktiviteter, men hvor vi i LEV Aabenraas bestyrelse sørger for at fortælle om forsikringer og værgemål og så videre, så vi får et så bredt spektrum med som muligt til at sikre en god dagligdag for denne gruppe.

Hvad giver det dig at være frivillig i LEV?
- For det første er jeg med i en fantastisk bestyrelse. De har været der i glæde og sorg og altid bakket mig fuldt op. Derudover har det at være aktiv i LEV givet mig et godt netværk i kommunen og et godt samarbejde med centerledere, pædagoger og hjemmevejledere. Og de mennesker med udviklingshæmning, jeg har mødt på min vej, har jo været fyldt med livsglæde og begejstring. De har været med til at berige mit liv i den grad. Når man ser, hvordan de hygger og morer sig, når vi er afsted, er glade og stråler og bagefter får at vide: ”Det her er bare sagen! Det skal vi prøve igen.” Jamen så ved du jo, at du har ramt noget af det rigtige.

- Men noget af det største var jo nok, da jeg fik kommunens handicappris i 2015. Det var en stor anerkendelse. Bestyrelsen i LEV Aabenraa havde indstillet mig. Det var simpelthen storslået. Det var noget af en overraskelse, for lige pludselig står chefen fra kommunen foran mig med blomster, og jeg udbryder: ”Hvad sker der her? Hvad er der galt?” Og så fortæller han, at jeg har fået Handicapprisen. Der blev jeg rigtig glad. Det er ikke fordi, jeg behøver det, men det varmer alligevel, at andre værdsætter det, man laver.

Kan du fortælle om en situation, hvor du oplevede at gøre en forskel?
- Så er det måske det med Handicapprisen. Og så selvfølgelig på de mange ture, jeg har været med til at arrangere. Når man ser, hvor glade de for eksempel er for at sidde i et tog og køre baglæns over en dæmning – den begejstring. Jamen det er helt fantastisk at opleve.

Har du et godt råd til andre frivillige eller personer, som overvejer at blive frivillige i LEV?
- Det er bare om at komme i gang! Og helst så tidligt som muligt! I ved simpelthen ikke, hvad I går glip af! Jeg har haft så mange glæder, og får så meget lyst og energi den vej, så det kan jeg kun anbefale til alle dem, jeg kender, og alle mine nærmeste.

Vil du også give en frivillig hånd?
I LEV bakker vi op om frivilligt arbejde, der understøtter LEVs formål – nemlig at forbedre livsvilkårene for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. På www.lev.dk kan du læse om mulighederne for frivilligt arbejde i foreningen, finde LEVs aktuelle frivilligprojekter og kontaktoplysninger til LEV-kredsen i dit lokalområde.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 6 2018

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap