chrborg_nyorange_sort.jpg 26.09.2018

Demonstration for velfærd ved Folketingets åbning tirsdag den 2. oktober kl. 12.00

Parole for demonstrationen: VELFÆRD FREM FOR SKATTELETTELSER.

Pil Ry Vedel har udviklingshæmning – og en kampånd og et organisationstalent ud over det sædvanlige.

Pil Ry Vedel er en borger med handicap i Næstved kommune. Kommunen var sat til at skulle spare 15 millioner kroner på handicapområdet. Dette gjorde, at Pils hverdag blev vendt op og ned, da de lukkede hendes arbejdsplads.

Pil satte alle sejl til i kampen mod de politikere, der ville spare på områderne handicap og psykiatri. Hun arrangerede i august en demonstration foran rådhuset i Næstved lige netop på dagen, hvor næste års budget skulle diskuteres. Hun ville vise, at også handicappede har ret til velfærd.

Nu er hun gået skridtet videre og vil også råbe politikerne på Christiansborg op. Dette gør hun ved en demonstration på tirsdag den 2. oktober kl. 12.00.

Hvis I vil støtte op omkring Pil og følge med i, hvad der sker, kan I melde Jer ind i denne facebook-gruppe og tilmelde jer demonstrationen.
Man kan også sagtens deltage i demonstrationen uden tilmelding.

”Håber at se Jer.😊😊” - skriver Pil på Facebook

Mød op på:
Bertel Thorvaldsens Plads (ved Thorvaldsens Museum) kl.12.00. Det er lige rundt om hjørnet fra Christiansborg Slotsplads

(Oplysningerne om demonstration og dens baggrund er fra Facebook)

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap