EP-valg1.jpg 13.05.2019

Valget til Europa-Parlamentet handler også om forholdene for mennesker med udviklingshæmning

I slutningen af maj er der Europa- Parlamentsvalg i alle EU’s medlemslande. I Danmark skal vi vælge 14 nye medlemmer til Europa-Parlamentet.

Vi har stillet de ti danske spidskandidater til Europa-Parlamentsvalget tre spørgsmål relateret til mennesker med udviklingshæmning/handicap. Otte har svaret – Morten Løkkegaard (V) og Peter Kofod Poulsen (DF) har ikke reageret. Læs svarene her.

De tre spørgsmål:

1) Hvad betyder EU for mennesker med udviklingshæmning (i Danmark, men også i andre lande med en anden historisk tilgang til mennesker med handicap)?

2) I EU’s handicapstrategi for 2010-2020 fremgår det, at kommissionen blandt andet vil arbejde for mindre institutionalisering og mere lokalt baseret hjælp og støtte til mennesker med handicap. Hvad vil du gøre for at støtte denne udvikling i blandt andet Danmark i de kommende fem år?

3) Er der andre områder, hvorpå du vil arbejde for og støtte mennesker med udviklingshæmning?


Jeppe Kofod, Socialdemokratiet

1. At alle har ret til at deltage fuldt ud i samfundet. Til at sige deres mening. Til at forme deres egen fremtid og påvirke det samfund vi lever i. Til at blive behandlet med respekt og ligeværd. Det burde være en selvfølge. Men det har det ikke altid været, og det er det desværre stadig heller ikke altid i alle lande. Derfor er EU en vigtig sikkerhed, for de rettigheder er skrevet ind i EU-traktaten og det forpligter alle EU-landene, også Danmark, til at respektere dem.

2. Jeg mener, at beslutninger skal tages så tæt på borgerne som overhovedet muligt. Det gælder især, når det handler om så personlige og vigtige spørgsmål som hjælp til mennesker med handicap. Men jeg er også klar over, at der kan blive for meget kassetænkning hos de lokale myndigheder. At man vælger en dårligere løsning, end der måske er brug for, for at spare på budgettet.

Derfor er det vigtigt med nogle fælles rammer for, hvordan kvaliteten af hjælpen skal være, og hvordan man i praksis sikrer, at vi alle, uanset handicap, kan deltage i samfundet og leve det liv, vi gerne vil. Det vil jeg gerne arbejde for i de EU-love, der kommer de næste fem år.

3. Jeg vil gerne have, at EU-samarbejdet kommer tættere på borgerne. At vi bliver bedre til at forklare, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Men vigtigst af alt, at vi bliver bedre til at lytte. Så vi kan bruge mere af vores tid på at prøve at løse de problemer, som for eksempel udviklingshæmmede og deres pårørende oplever i hverdagen. Derfor har jeg lavet en idé-kasse på min hjemmeside, www.jeppekofod.dk, hvor alle kan gå ind og sende gode forslag, ønsker og idéer til, hvordan vi kan gøre i morgen lidt bedre end i dag. Den håber jeg meget, at I vil bruge, så jeg kan tage jeres forslag med tilbage til Europa-Parlamentet.


Margrete Auken, Socialistisk Folkeparti

1. I EU’s handicapstrategi er der et klart mål om at inkludere mennesker med udviklingshæmning i resten af samfundet. Helt konkret vil EU sørge for at gøre livet bedre og lettere for mennesker med Downs Syndrom. Det gør selvfølgelig stor gavn i lande som Danmark. Men der er nok endnu mere brug for det i lande, som ikke er lige så velstående som os, eller hvor de ikke har et lige så stærkt socialt sikkerhedsnet, som vi har.

2. Jeg mener, at institutionalisering i flere tilfælde kan være til gavn og glæde for mange - men det skal selvfølgelig komme an på en individuel vurdering, der tager udgangspunkt i de konkrete behov og ønsker, som mennesket måtte have. Som EU-politiker kan jeg især holde øje med arbejdet for den næste handicapstrategi. Jeg forventer, at arbejdet går i gang ganske kort tid efter valget. Når vi laver lovgivning i EU, er det vigtigt, at vi altid husker på, hvem det er, vi arbejder for. I dette tilfælde er det mennesker, som kan være til en enorm glæde og værdi for samfundet, hvis vi giver dem muligheden for det ved at skabe nogle ordentlige rammer. Parlamentet er borgernes stemme i EU, og det gælder for alle borgere!

3. Som præst har jeg også en særlig mulighed for og forpligtelse til at bearbejde de etiske aspekter ved måden, vi taler om handicap på. Jeg er med i det europæiske netværk af kirker, hvor vi mødes med mellemrum, og der er mulighed for at dele erfaringer med hinanden og således også arbejde med vores forhold til udviklingshæmmede, også i andre lande igennem andre institutioner end EU. Samtidig arbejder vi jo i SF for retten til individuel udfoldelse, for tilknytning til arbejdsmarkedet, når det er hensigtsmæssigt, og for, at der skal stilles langt flere handicapvenlige boliger til rådighed, for eksempel i velfungerende bofællesskaber.


Mette Bock, Liberal Alliance
1. Alle EU-borgere – også udviklingshæmmede – skal have gavn af alle fordelene ved EU, så de kan folde deres fulde potentiale ud. Udviklingshæmmede skal mødes med respekt, værdighed og være beskyttet af frihedsrettighederne på lige fod med alle andre. Jeg vil kæmpe for at skabe et langt mere liberalt EU, der er præget af nordiske værdier, og hvor der er plads til alle.

2. Jeg vil arbejde for, at EU bliver mere fokuseret og tager sig af de grænseoverskridende udfordringer. Vi skal sikre fred, frihed og frihandel. For det er kun i et velfungerende EU med frihed og en styrket frihandel, at vi kan få alle, også udviklingshæmmede, inkluderet langt bedre i vores samfund og fællesskaber. Vi ved, at det kan være svært at få tilknytning på arbejdsmarkedet for udviklingshæmmede. Det lader sig dog bedst gøre i et samfund med en sund og stærk økonomi drevet af høj økonomi vækst. Det motiverer virksomhederne til at få øjnene op for det potentiale, også udviklingshæmmede har. Nye jobfunktioner udvikles i takt med væksten.

3. Vi skal ikke acceptere nogen form for diskrimination af udviklingshæmmede i EU. Vi skal styrke frihedsrettighederne og kæmpe for at få så mange inkluderet i samfundet som overhovedet muligt. Vi ved, at udviklingshæmmede kan udgøre en stor ressource på arbejdsmarkedet, hvis blot virksomhederne gør en indsats for at finde nogle tilpassede jobfunktioner, som tager udgangspunkt i det enkelte menneske. Men det gør virksomhederne kun, hvis der er økonomisk vækst. Derfor skal vi tilskynde til at øge og styrke frihandlen mellem medlemslandene.


Morten Helveg Petersen, Det Radikale Venstre

1. EU gør en forskel for os allesammen. Det er i EU, vi løser de store problemer i fællesskab. EU gør også en forskel for mennesker med udviklingshæmning og helt konkret, så har vi netop vedtaget det såkaldte tilgængelighedsdirektiv, som vil forbedre hverdagen for rigtig mange mennesker med forskellige handicap i Europa på flere områder. Den nye lov stiller krav til, at virksomheder og offentlige myndigheder gør deres produkter og tjenester tilgængelige, så de nemmere kan bruges af alle mennesker. Jeg håber, at vi meget snart vil se, at eksempelvis offentlige hjemmesider og mobil-apps i større grad bruger piktogrammer, hvilket kan være en fordel for eksempelvis mennesker med udviklingshæmning.

2. Jeg er helt enig i, at en lokal baseret hjælp og støtte er det bedste udgangspunkt for at hjælpe udviklingshæmmede i hverdagen. Når vi næste år skal i gang med at evaluere den nuværende handicapstrategi, skal vi selvfølgelig sørge for at fremme lokalt baseret hjælp og støtte til mennesker med handicap og bringe den tankegang med videre i den næste strategi, så vi får endnu flere tiltag, der gavner mennesker med handicap.

3. Jeg vil til enhver tid støtte lovgivning, der gør vores samfund mere rummelige overfor alle mennesker. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at skabe mere inklusion og bedre vilkår især i forhold til uddannelse og adgang til arbejdsmarkedet.


Nikolaj Villumsen, Enhedslisten
1. Det er EU, der har lavet de regler, som vi i Danmark har accepteret, der i dag holder kommunerne i meget stram økonomisk snor. De regler betyder, at kommunerne år efter år sparer på de ydelser, de skal levere. Her bliver mennesker, der har brug for hjælp, ramt hårdt. For eksempel hvis de er udviklingshæmmede og har brug for en hjælper eller hjælpemidler fra kommunen. På den gode side har EU blandt andet indført loven mod diskrimination af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet, som vi også skal leve op til i Danmark. Det er den lov, der forpligtiger arbejdsgiverne til at indrette arbejdspladsen, så også mennesker med handicap har mulighed for at deltage på lige fod med andre.

2. FN´s handicapkonvention siger, at mennesker med handicap har ret til at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo. I Danmark ser vi lige nu en kedelig udvikling, der går i modsat retning. I stedet oplever flere at blive tvunget til at flytte til særlige boliger, fordi det bliver en betingelse for at få hjælp. I Enhedslisten arbejder vi for, at Danmark som minimum lever op til handicapkonventionen, og for at mennesker med handicap skal have mulighed for at vælge, hvordan de vil bo, og om de vil bo sammen med andre. Vi vil sikre et bredt udvalg af tilpassede støttetilbud i hjemmet, herunder den nødvendige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra fællesskabet.

3. På europæisk niveau vil jeg arbejde for, at vi ændrer de regler, der i dag tvinger kommunerne til at føre sparepolitik. Vi kan som medlemmer af EU parlamentet bede kommissionen om at fremsætte direktiver. Noget af det, vi gerne vil have direktiver om, er, at landene i EU skal sikre tilgængeligheden i sundhedsvæsenet. For der sker i dag reelt diskrimination af mennesker med handicap, herunder udviklingshæmmede, i sundhedsvæsenet.


Pernille Weiss, Det Konservative Folkeparti
1. EU spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre rettigheder for mennesker med handicap. EU har således skrevet under på FN's handicapkonvention, og EU har vedtaget en europæisk handicapstrategi. EU arbejder aktivt for at skabe bedre forhold for handicappede og for at sikre, at medlemslandene lever op til deres forpligtelser på området. Mennesker med udviklingshæmninger er et tavst, lille mindretal i hvert land. Her kan EU sikre, at de som gruppe taler med en større stemme.

2. Vi skal sikre, at handicappede får den hjælp, de har brug for, men vi skal ikke reducere mennesker med handicap til passive modtagere af offentlige ydelser. EU’s opgave er at sikre, at der ikke finder diskrimination sted. Det kan ske ved hjælp af minimumsstandarder, men det må ikke føre til en total ensretning på området – så bliver fællesnævneren ofte alt for lav. Hvert land skal selv finde den bedste løsning indenfor nogle givne rammer, så dette bringer mere innovation frem til fordel for, at mennesker med handicap integreres mest muligt i hverdagslivet på arbejdsmarkedet, og i måden at deres familieliv kan udfolde sig i respekt for den enkeltes ønsker og muligheder.

3. Borgere med handicap fortjener et liv med værdighed og muligheder. Vi har som samfund et ansvar for at sikre, at et medfødt handicap aldrig må betyde, at man ikke kan opnå ens drømme og mål i livet. Vi skal bekæmpe forhold, som betyder, at mennesker med udviklingshæmning er forhindrede i at deltage i samfundet på lige fod med andre borgere. Alle mennesker har noget at give til andre, og alle har vi brug for at modtage fra andre – det handler ikke om et handicap eller ej, men om næstekærlighed og almindelig interesse og rummelighed for andre.


Rasmus Nordqvist, Alternativet
1. I min verden er alle vi mennesker lige meget værd, og det skal vi sikre politisk – og her giver EU os en unik mulighed for at samarbejde om at hæve standarder på tværs af landegrænser. Det er vigtigt at styrke EU’s værdisæt, hvor respekt for den menneskelige værdighed, frihed og ligestilling er essentielt. Ligesom vi skal arbejde for ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed og solidaritet.

2. Jeg synes faktisk ikke, at EU har formået at opfylde behovene for borgere med handicap godt nok, og det skal vi selvfølgelig gøre noget ved med målrettede indsatser. Men jeg vil ikke kun arbejde for retten til et værdigt liv for danskere. Det er meget vigtigt for mig, at stemmer du på mig, så er det ikke kun dig, jeg arbejder for, men også din nabos og andre europæeres ret til et værdigt og meningsfyldt liv.

3. Jeg vil arbejde for et bedre europæisk sundhedssystem og dermed bedre pleje og bedre behandling. Men jeg vil også arbejde for bedre tilgængelighed og uddannelse til mennesker med handicap, samt et inkluderende arbejdsmarked. Noget af det, der ligger mig mest på sinde, er, at alle mennesker har en grundlæggende ret til at leve det gode liv med ordentlige og lige levevilkår. Det er en af grundene til, at jeg overhovedet er opstillet til Europa-Parlamentsvalget.


Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU
1. EU har på nogle punkter betydet gode ting for mennesker med udviklingshæmning. Eksempelvis i form af EU's handicapstrategi, der indeholder flere gode målsætninger. Desværre oplever mange også, at EU's dominerende fokus på økonomisk vækst og privatisering virker ekskluderende og rammer mennesker med handicap, deriblandt også mennesker med udviklingshæmning, hårdt. I den frie konkurrences ånd er det den stærke, der sejrer og vinder hele præmien. Fra samtaler med den europæiske handicaporganisation European Disability Forum (EDF) ved vi, at mennesker med handicap og særligt unge har svært ved at finde en plads på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt. Det er ikke godt nok!

2. Ideen med mindre institutionalisering er den helt rigtige vej at gå. For mig at se handler det om at skabe et samfund, der er rummeligt og inkluderende også overfor medmennesker med handicap. For at det kan lade sig gøre, har vi brug for et samfund, der opgør værdi som andet end kroner og øre, eller euro og cent for den sags skyld. Hver gang jeg får ordet i debatten, vil jeg tale for det nære over det fjerne og det rummelige over det ensartede, sådan vil jeg påvirke debatten i Danmark.

3. Fra min plads i beskæftigelsesudvalget i EU-Parlamentet vil jeg arbejde hårdt for rummelige arbejdsmarkeder. Danmark skal have muligheden for at gå forrest og længst, når det gælder et inklusivt arbejdsmarked, fordi alle kan bidrage med noget. Det er virkelig noget, jeg brænder for.

Ryk med relationerne

Ryk med relationerne