Limfjordsskolen_Fællesbillede_web.jpg 04.09.2019

En grænseoverskridende skole

Fra pigeskole til STU. Limfjordsskolen har igennem nu 50 år været en skole, der gik nye veje. Pionérånd, stærk lokal tilknytning og arven fra Bank- Mikkelsen har båret langt.

Af Arne Ditlevsen

I 1960’erne var uddannelse for kvinder med udviklingshæmning ikke en selvfølge. Staten brugte dengang Livø som arbejds- og uddannelsessted for unge mænd. Men for kvinderne var der ikke mange muligheder. Derfor var det også noget af et nybrud, da Limfjordsskolen i Løgstør åbnede i 1969 som en husholdningsskole for piger.

Det skete på baggrund af en bevægelse i årene inden, hvor man ændrede synet på handicappede fra genstande med defekter til mennesker med resurser. Nordjyllands Amt var dengang blandt de mest visionære, og med daværende borgmester i Løgstør, Vagn Bro, blev vejen banet for statslig anlæggelse og drift af Limfjordsskolen. Midt i 70’erne flyttede de første drenge ind på skolen. Og det var ikke uden udfordringer.

Karsten Løt blev ansat som lærer på skolen i 1972, blev siden viceforstander og var der, til han gik på pension i 2008. Han fortæller: - Gunnar Wad (overlæge på åndssvageanstalten i Vodskov, red.) frarådede det. Og omsorgskollegerne sagde, at de ville deponere deres ansættelser, hvis det skete. Jeg tror, at de var bange for, at de, det vil sige personalet, ikke kunne magte de unge mænd.

Men tiden var moden til det – ikke mindst ansporet af et team af unge lærere og pædagoger, der var kraftigt inspireret af forsorgschef Niels Erik Bank-Mikkelsens normaliseringstanker, og skolens første forstander, Leo H. Jensen, samt ikke mindst skolens anden forstander, Poul Christiansen. Han var Limfjordsskolens dynamiske forstander i 32 år.

Ikke bare kom der unge mænd på skolen, men elevernes funktionsniveau ændredes også i løbet af 70’erne og starten af 80’erne. Fra at være temmelig velfungerende, kom der elever med større handicap og udfordringer. Det betød ifølge Karsten Løt, at det faglige fokus ændredes over mod mere kunstneriske fag. Målet er ikke længere, at eleverne skal flytte i en selvstændig bolig efter skoletiden, men udflytning til et bofællesskab. Karsten Løt:

- Vores styrke var, at vi ikke havde nogen læseplan, som kollegerne i folkeskolen. Vi kunne reelt undervise i Juleevangeliet eller et aktuelt tema om ’Kaninavl i Nordnorge’, hvis det var aktuelt for vore elever.

Lokal inklusion
Ideologien var lige fra start at se det enkelte menneske og lade det udvikle sig i det sociale liv på Limfjordsskolen, så de blev rustet bedst muligt til en tilværelse med selvbestemmelse og social samhørighed. Jens Lyngby, der blev forstander for Limfjordsskolen i 2018, fortæller, at Løgstør fra starten af har været brugt som træningsarena. Eleverne fra Limfjordsskolen var og er en integreret del af forretningslivet i Løgstør, og flere butikker og virksomheder har igennem årene stillet sig til rådighed som praktikplads for eleverne.

Skolens eget syn på at være inkluderet i det lokale miljø ses af denne historie: Der blev godt nok lavet et program for fritidsundervisning på skolen, som blandt andet omfattede førstehjælp, badminton, maskinskrivning og syning. Men skolen tilstræbte, at ”eleverne selv lærer at udnytte fritiden ved deltagelse i aktiviteter uden for skolen – for eksempel i den kommunale ungdomsklub, i boldklubben, i aftenskolen og i foreningsarbejde,” skrev en lokal avis i forbindelse med skolens etårs fødselsdag.

Fra beskyttet arbejde til selvstændighed
Limfjordsskolen afspejler på mange måder den udvikling, der er sket indenfor undervisning af mennesker med udviklingshandicap. I starten handlede det om at forberede eleverne til et liv på mere eller mindre beskyttede arbejdspladser. I dag er formålet mere mangfoldigt. Eleverne skal udvikle størst mulig selvstændighed, udnytte og udvikle deres evner, skaffe sig størst mulig viden om det samfund, de er en del af, og samtidig lære at benytte sig af denne viden. Uddannelsen skal ruste dem til sidenhen aktivt at indgå i forskellige former for fællesskaber (bo-, fritids- og arbejdsmæssigt), således at de kan få en spændende og aktiv voksentilværelse, der svarer til de krav, de i uddannelsen har lært at stille. Ordene er forstander Jens Lyngbys.

I mange år tilbød Limfjordsskolen et to-årigt efterskoleophold og et et-årigt højskoleophold. Dette ændrede sig med loven om Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), som blev vedtaget i juni 2007. Så i forbindelse med Limfjordsskolens overgang fra Nordjyllands Amt til Vesthimmerlands Kommune påbegyndtes implementeringen af STU. Jens Lyngby siger:

- Målet var at forankre skolen som hele Nordjyllands specialskole for udviklingshæmmede ved at tilbyde STU som et efterskolelignende tilbud. Et unikt helhedstilbud, hvor unge med udviklingshandicap kunne udvikle sig både fagligt og socialt og træne mod en så selvstændig tilværelse som muligt.

Samtidigt med efterskoletilbuddet/ STU havde Limfjordsskolen i knap 20 år et dagtilbud til modne borgere med udviklingshandicap fra lokalområdet. Det kunne være nogen, som ønskede et miljøskift i forhold til arbejdet på et beskyttet værksted. Men værkstedet lukkede med udgangen af 2017 på grund af nedgang i antallet af brugere.

Verden rundt
Limfjordsskolen har gennem alle årene lagt vægt på at give eleverne oplevelser og rejser. Dette er sket gennem utallige studieture og -lejre i både ind og udland. I 1990’erne indledte man således et omfattende samarbejde med en skole, myndigheder og forældreforening i Litauen. Der var udveksling på kryds og tværs. Det er interessant at se et citat fra Amanda Kavaluinaite fra forældreforeningen Viltis i forbindelse med Limfjordsskolens 25 års jubilæum. Hun sagde, at de ”havde lært af lærere og elever, at man ikke skal have medlidenhed med de psykisk handicappede, for de kan utrolig mange ting.”

En anden taler ved 25 års jubilæet i 1994 var Carlo Jørgensen, leder af specialrådgivningen i Aalborg Kommune. Han satte ord på det med, at Limfjordsskolen overskrider grænser: ”Vi i Aalborg har ikke altid været lige lykkelige for det, der skete, for vi levede nok stadig i den gamle åndssvageforsorgs ånd og kunne ikke følge med. Det lærte vi dog efterhånden - det er dejligt at møde mennesker med jeres menneskesyn. Dog må jeg sige, at strømmen af ideer fra Limfjordsskolen kan virke overvældende og endda tyngende, for vi sidder og administrerer, og I laver alt det sjove, men lad os ikke være misundelige, men af hjertet sige tillykke…”

Ingen smalle steder
Fra 1970-1980 hørte skolen under Socialstyrelsen. Det var en fremragende samarbejdspartner, fortæller Karsten Løt, der ofte var i København for at holde møder med forskellige fagmedarbejdere. Men det blev ikke ringere af, at Nordjyllands Amt overtog skolen i 1980 i forbindelse med nedlæggelsen af Statens Åndssvageforsorg.

- Vi var så fantastisk heldige med Nordjyllands Amt. Nordjyllands Amt brugte generelt mange penge på specialundervisning, og vi havde altid penge nok. Vi var aldrig udsat for besparelser, der betød fyring af en medarbejder. Vi tog meget på lejrskole, to gange årligt. Det betalte eleverne da ikke for. Men dengang var hele problematikken om betaling for ledsagelse der jo slet ikke. Om det var de gode økonomiske forhold, tidsånden eller noget helt tredje, er svært at sige, men ifølge Karsten Løt, var der op igennem 70’erne og 80’erne en helt særlig ånd på stedet.

- Vi kunne lide hinanden. Det var ikke et 8-16-job. Personalet kom hinanden ved, og mødtes gerne til spisning på en søndag. Det hænger nok også sammen med, at vi var en hel ny gruppe af yngre ansatte. Vi var nærmest gift med vores arbejde. Og det var selvfølgelig med til at gøre det til noget specielt. Men det slog også gnister nogle gange, som det må gøre, når der er så mange engagerede mennesker samlet, husker Karsten Løt.

Personalet skulle selvfølgelig også yde. Og for eksempel skulle man være indstillet på at være væk fra ens egen seng mindst fem uger årligt på grund af rejseaktivitet. Det fik man at vide allerede ved ansættelsen. Og medarbejderne stod på nakken af hinanden for at komme afsted på turene, fortæller Karsten Løt.

2019
Limfjordsskolen er i 2019 fortsat et fantastisk tilbud til unge udviklingshæmmede, hvis forstander Jens Lyngby selv skal sige det:

- Målet om at forankre sig som hele Nordjyllands specialkostskole blev opnået helt fra starten. I dag er der 33 elever på Limfjordsskolen, som kommer fra stort set alle kommuner i Region Nordjylland og tre kommuner i Region Midtjylland. Målet med elevernes ophold er fortsat at udvikle de unge mest muligt ud fra deres individuelle forudsætninger og formåen, således de bliver bedst muligt rustet til et selvstændigt liv med rettigheder og forpligtelser.

 

Boks

Om jubilæet

Limfjordsskolens 50 års jubilæum markeres med forskellige arrangementer i slutningen af september. Onsdag den 25. september er der jubilæumskoncert i Løgstør Kirke, blandt andet med Linfjordsskolens kor. Dagen efter er der reception på skolen og åbent hus, hvor eleverne viser forskellige aktiviteter. Lørdag den 28. er der jubilæumsfest.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 5 2019

Ryk med relationerne

Ryk med relationerne