De tager Natasjas sundhed i egne hænder

Af Martin Hungeberg, freelancejournalist

Ved juletid tog Natasjas forældre en beslutning. 25-årige Natasja Bjerring, der har en hjerneskade og let spasticitet i benene, havde været på vægten, som viste næsten 80 kg. Det syntes de var bekymrende.
- Vi var selvfølgelig klar over, at hun over de senere år havde taget mere og mere på. Inden hun fyldte 18 år, vejede hun 57 kg, så der var en verden til forskel. Hendes vægt var begyndt at gå ud over hendes humør og generelle helbred. Fortsatte det, ville hun måske få diabetes om lidt og en masse andre problemer, begynder Else Bjerring, Natasjas mor. Men det var ikke blot et initiativ fra forældrene, som satte skub i tingene. Natasja havde også selv gjort sig tanker i den retning.

- Hun blev på et tidspunkt spurgt af vores barnebarn, om hun var gravid, og det blev hun berørt af og gav samtidig udtryk for, at hun var ked af at have de her ekstra kilo på maven. Så det gjorde det helt klart for os, at vi skulle sætte noget i gang, tilføjer Else.

Natasjas forældre begyndte at undersøge mulighederne for at få hjælp til at gøre en målrettet indsats, som først og fremmest indebar motion og kostomlægning. Men de fandt ingen tilbud til mennesker med udviklingshandicap, der var relevante.

- På grund af hendes ben – og fordi hun ikke interesserer sig for det – var det ikke en mulighed, at hun eksempelvis begyndte at spille fodbold eller håndbold. Der skulle ske noget andet, og det måtte komme fra os selv, fortæller Else, der heller ikke havde held til at sætte noget i gang i dialog med Odense Kommune.

Kontaktede Gustav
Else og hendes mand besluttede, at de i 90 dage vil forsøge at transformere Natasjas liv og sundhed. Derefter vil de evaluere. I begyndelsen var planen, at projektet også skulle køre, mens Natasja var på sit beskyttede værksted, men det kunne ikke lade sig gøre.
- Der var for eksempel ikke tid til at vise hende, hvilken madpakke hun skulle spise hvornår, og så ryger meningen jo, når vi har en helt konkret madplan. Det kan vi dog ikke klandre pædagogerne for. De gør deres bedste, og de har enormt travlt. Men det kan undre, at der åbenbart er så mange besparelser og kassetænkende ledelse, at der ikke kan være et par minutter tilovers. For vi ved jo, at det nytter, lyder det fra Else, der efterfølgende valgte, at Natasja skulle have orlov fra værkstedet, så de kunne føre deres planer ud i livet.

Fordi de ikke kunne finde tilbud, der matchede deres datters behov, valgte de at gå utraditionelt til værks og kontakte Gustav Salinas (realitypersonlighed og online coach), der laver både trænings- og kostplaner, som Natasja i dag følger nøje.
- I begyndelsen var vi da lidt varsomme med, om det nu var nøjagtig det, vi ledte efter, men vi er virkelig blevet positivt overraskede. Det er nogle fantastiske programmer, man får tilsendt, og det hjælper på motivationen, og det hjælper på vægten. Vi har været i gang i fem uger nu, og Natasja har tabt sig 800 gram per uge. Hvad vigtigere er, så ser vi udvikling på mange punkter i hendes tilværelse, fortæller Natasjas mor.

Artiklen fortsætter under videoen

Blev hurtigt en vane
I Elses optik er der alt for lidt fokus på mennesker med udviklingshandicap og deres sundhed.
- Det forstår jeg ganske simpelt ikke. Ligesom hos alle os andre, så betyder de her ting bare en masse for vores livskvalitet. Det skal der gøres noget ved, for det bliver også dyrere for samfundet i sidste ende, hvis de her mennesker bliver mindre og mindre selvhjulpne og mere syge, fortæller hun og supplerer:

- Men samtidig har vi også en bevidsthed om, at det er vores ansvar og ikke samfundets. Vi kan meget tydeligt se, hvordan det her hjælper Natasja. Gid vi havde gjort det noget tidligere, det er min eneste fortrydelse. Forleden var vi på Kerteminde Strand, hende og jeg. En del af projektet har været, at vi deler hendes fremskridt på Instagram og Facebook, og det er der blevet taget godt imod. Jeg ville til at tage en video til Instagram og sagde for sjov til Natasja, at vi skulle løbe tilbage til bilen. Jeg kiggede op fra mobilen, og så hende løbe hen ad stranden. Hun har ikke løbet i hendes 25-årige liv på grund af spasticitet i benene, så lige der tænkte jeg godt nok, at det var helt utroligt.

I privaten i Odense mærker Else og hendes mand også den store omvæltning, projektets første fem uger har båret med sig. De var vant til, at Natasja som oftest isolerede sig på sit værelse eller den tilhørende stue på husets 1. etage.
- Nu er hun meget mere deltagende og foreslår ting, vi skal lave sammen. Hun er også med til at lave mad, og det er jo kanon, når det er så vigtig en del af det her. Vi var i begyndelsen lidt betænkelige ved, hvordan hun vil tage, at hun altså skal lave træningsøvelser hver eneste aften ud fra det, som Gustav har sendt os. Måske ville hun nægte eller blive ked af det? Men sådan har det slet ikke været. Hun har taget enormt godt imod det. Selvfølgelig er der dårlige dage, men det har overrasket os, hvor hurtigt den her nye livsstil er blevet en vane og en hverdagsting, siger Else.

- Bare giv den gas, udbryder Natasja, som har taget plads ved siden af sin mor.

- Ja, og det er du bare god til, lyder det fra Else.

Der er i skrivende stund stadig et stykke vej til 90 dage, og Natasjas mor har en opfordring til andre i lignende situationer:
- Det kunne være så godt, hvis andre med udviklingshæmning og deres familier ville være med på rejsen. Mest af alt for deres egen skyld, men vi ville også synes, at det ville være så fedt og motiverende, hvis vi var flere, som gjorde noget ved det her og måske mødtes indimellem eller havde kontakt på de sociale medier. Det handler om, at vi er nødt til at tage noget ansvar for dem, der ikke kan selv. Lige nu er vi bare spændte på, hvor langt Natasja er nået, når de 90 dage er gået. Vi har dog allerede besluttet os for, at det ikke skal slutte der, afslutter Else Bjerring.

Følg Natasja på Facebook og Instagram
Du kan løbende følge, hvordan Natasjas kamp for en sundere livsstil og vægttab forløber på Facebook (søg efter @tabdigmedmig) og Instagram (www.picuki.com/ profile/natasja.bjerring).

Artiklen blev bragt i Lev Bladet nr. 2 2020